Tag: cognac

Vildtterrine

Vildtterrine

Denne vildtterrine blev til, da jeg havde brug for frokostpålæg. Vores arbejdspladser er blandt dem, hvor man skal arbejde hjemmefra, så nu skal der også sørges for mad midt på dagen – vi har nemlig begge frokostordning på vores arbejdspladser. I anledning af månedens madblogs-benspænd 

Melomakarona – græske julesmåkager

Melomakarona – græske julesmåkager

Det er december, og så skal der selvfølgelig bages julesmåkager – første portion blev disse julesmåkager, der går under navnet melomakarona. Jeg faldt over dem, da jeg surfede på Taste of Home, og dem måtte jeg simpelthen prøve. Jeg justerede lidt på mængderne og erstattede 

Flamberet kalvehjerte

Flamberet kalvehjerte

Jeg var egentlig i gang med at researche til en anden benspændsret, da jeg tidligere på ugen stødte på Rammstein-nummeret ‘Mein Herz Brennt’ og straks fik lyst til at eksperimentere med flamberet kalvehjerte! Det var dog lettere sagt end gjort – mange supermarkeder og slagtere har det ikke som en fast del af sortimentet, men så er det jo rart, at der er flere halalslagtere i byen, som har et bredt udvalg af indmad. Og jeg har sagt det før – kalvehjerte er ekstremt billigt og ekstremt godt – især til prisen! Jeg gav 65-70 kr for et kalvehjerte, der rækker til 8 personer, og vi taler om kød, der er lige så lækkert og delikat som meget af det oksekød, der snildt koster flere hundrede kroner kiloet.

Det der med flamberet mad er ikke noget, jeg har gjort mig så meget i før – først og fremmest fordi jeg længe manglede en ordentlig pande til formålet. Men på et tidspunkt købte jeg en støbejernspande, som kan tåle lidt af hvert, så det var den, jeg brugte til mit flamberingseksperiment.

Flamberet kalvehjerte

2 personer

4 skiver kalvehjerte, ca. 1½ cm tykke
en god klat smør
salt og peber
½ dl cognac

Svampesauce:
200 g champignons, rensede og skåret i skiver
en god klat smør
1 dl fløde
salt og peber

Derudover:
Kartoffelmos og evt. lidt friske krydderurter (her ramsløg)

Start med at koge kartoflerne til kartoffelmosen i usaltet vand. Når kogningen er næsten færdig, begynder du på stegningen af svampene. Når svampene er stegt bløde, tilsætter du fløden og lader det simre ved svag varme.

Smelt smør på en pande. Krydr kødet med salt og peber og steg det et par minutter på hver side. Dernæst hælder du cognac på panden. Det begynder med det samme at dampe, og her sætter du straks ild til dampene. DU SKAL IKKE FLAMBERE UNDER EN TÆNDT EMHÆTTE! Der kommer pænt høje flammer, så sørg for, at der ikke er noget brandbart over panden. Flammerne dør hurtigt ud igen, og når det er sket, hælder du den resterende væde over i svampesaucen.

Mos kartoflerne, put smør og mælk/fløde i og pisk det hurtigt til en mos, som du smager til med salt og peber. Flamberet kalvehjerte anrettes med kartoffelmos, svampesauce og evt. lidt friske krydderurter (sådan mest for syns skyld).

Note: Flamberet kalvehjerte er endnu en perle i rækken af skønne kalvehjerte-retter. Kødet får en smule sødme fra cognacen og går godt sammen med den fyldige svampesauce. Vi drak en skøn rødvin til – Rocca Rubia 2012 fra Cantina di Santadi – og den kraftige, fyldige vin passede godt til retten.

Soundtrack:
‘Mein Herz Brennt’ af Rammstein.

flambering
Fransk paté til frokostbordet

Fransk paté til frokostbordet

Fransk paté stod egentlig på min liste over retter, jeg ville nå at lave i forbindelse med mit hakket kød-benspænd i november måned, men det nåede jeg desværre ikke. Nu er det dog julemåned og derfor en måned med masser af julefrokoster, og så mente 

Hjemmelavet tatar

Hjemmelavet tatar

Når nu månedens benspænd er hakket kød, så må jeg jo også hellere selv hakke noget af det, og hjemmelavet tatar er derfor en oplagt ret at blogge om. Hjemmelavet tatar smager skønt, men jeg har faktisk kun fået det på restaurant indtil nu. Det 

Pebermarinerede koteletter og pebersauce

Pebermarinerede koteletter og pebersauce

I lørdags havde vi frokostgæster, og de skulle selvfølgelig udsættes for en ret, der passede til månedens benspænd. Det blev til disse pebermarinerede koteletter, der blev serveret med forskelligt tilbehør – blandt andet en pebersauce.

Vi har desværre ikke grillet så meget her til sommer, da vejret har været knapt så spændende som de foregående år, så da det viste sig, at lørdagsvejret ville blive pænt, besluttede vi os for at finde grillen. Jeg ville prøve at langtidsstege nogle gode koteletter, jeg fandt i Irma, for jeg tænkte, at de måske kunne tilberedes lidt ligesom de lækre revelsben, vi lavede sidste år. Koteletter er dog et bedre stykke kød og behøver derfor knapt så lang tid på grillen, og så er det også vigtigt at finde nogle koteletter med en god fedtmarmorering, så de bedre kan tåle langtidsstegningen uden at blive tørre.

Jeg har brugt en grill, hvor man kan styre varmen undervejs. Jeg vil dog mene, at du også kan lave denne ret på kuglegrill, hvis du sørger for at holde en nogenlunde lav og stabil varme undervejs.

Pebermarinerede koteletter

5 personer

5 store, tykke nakkekoteletter med god fedtmarmorering

Peberrub:
2 spsk rørsukker
1 spsk salt
2 tsk friskkværnet sort peber
2 tsk knust spidskommen

Gnid koteletterne i peberrubben i ½-1 døgn før, at kødet skal tilberedes. Læg koteletterne i en frostpose og put dem i køleskabet.Tag koteletterne ud af køleskabet en time før, at de skal på grillen. Når grillen er klar, lægger du koteletterne på, så de får indirekte varme. De skal have ca. 75 minutter ved indirekte varme ved ca. 120-130 grader.

Tag koteletterne af grillen. Lav to stanniolpakker med hhv. to og tre koteletter i hver. Inden du lukker stanniolpakkerne, blander du 0,75 dl æblecidereddike og 0,75 dl æblesaft, som du fordeler i de to pakker og derefter lukker dem til. Læg stanniolpakkerne tilbage på grillen og lad dem ligge ca. to timer på grillen ved 120-130 grader.

Tag stanniolpakkerne af grillen og skru op for temperaturen. Læg koteletterne tilbage på grillen – nu ved direkte varme – og giv dem et par minutter på hver side ved 250 grader, så de får tydelige grillstriber. Servér dem med det samme.

De pebermarinerede koteletter blev som sagt ikke serveret alene men fik følgeskab – ikke blot af ovnstegte kartofler og pastinakker men også af en grøn salat med tomater og en semikraftig pebersauce.

Det er ret forskelligt, hvordan folk laver pebersauce, og styrken af saucen er derfor også ret svingende. Dette er en semikraftig pebersauce med tydelig pebersmag, men den er dog ikke brændende, og jeg synes heller ikke, at den bliver for stærk, selvom jeg lod peberkornene blive i. Du er velkommen til at si saucen, hvis du vil have en mere enkel (og lidt mildere) sauce, men jeg synes nu, det er ret smukt med tydelige peberkorn i pebersauce.

Pebersauce
5-6 personer

1 løg, finthakket
2 spsk smør
50 g Madagaskar peber – svarer til en lille dåse
1 dl cognac
4 dl bouillon
2 dl piskefløde
lidt citronsaft
salt

Smelt smørret på en pande og svits løget ved mediumvarme, indtil løgstykkerne bliver bløde. De må IKKE tage farve. Hæld vandet fra Madagaskar-peberkornene og hæld derefter peberkornene på panden. Lad dem stege et par minutter, inden du tilsætter cognac. Lad det simre, indtil cognacen er kogt næsten ind. Knus peberkornene forsigtigt med en grydeske – du behøver ikke at mose dem alle. Tilsæt bouillon og lad det simre videre, indtil bouillonmængden er halveret. Tilsæt fløden og lad det simre i et par minutter. Smag til med salt og evt. lidt citronsaft.

Note: Jeg har aldrig været den store fan af pebersauce, men det kan godt ændre sig nu, for jeg kunne godt lide den tydelige pebersmag samt det, at saucen ikke var specielt sød. Hvis du bestiller pebersauce på en restaurant, kan den virkelig forskellig fra sted til sted, og ofte er pebersauce forholdsvis sød, hvis du får den på en restaurant. Det undgår du, hvis du selv laver den – altså medmindre du ønsker en mere sødmefuld sauce. I så fald tilføjer du blot lidt sukker til opskriften.

pebersauce, sauce, løg, smør, peber, cognac, bouillon, fløde
Olivenroulade

Olivenroulade

I går havde vi gæster på besøg, og de skulle naturligvis udsættes for et par roulade-eksperimenter i anledning af denne måneds roulade-benspænd. Jeg havde besluttet mig for, at forretten skulle være en simpel madroulade – nemlig en olivenroulade! Når jeg er på ferie sydpå, sørger 

Kyllingelevermousse

Kyllingelevermousse

Med månedens benspænd kan jeg ikke rigtig komme udenom at lave retter med lever i, og jeg har da allerede eksperimenteret med en rådyrsleverpostej. Stegt svine- og kalvelever skal I dog ikke forvente, for det kan jeg virkelig ikke lide, men så er det godt, 

Rådyrsleverpostej

Rådyrsleverpostej

I sidste måned fik jeg en rådyrlever via min jagtforbindelse, og den frøs jeg straks ned, så jeg kunne bruge den til denne måneds benspænd. Jeg har aldrig før arbejdet med indmad fra vildt, men denne lever var heldigvis udvandet i et døgns tid, inden jeg fik den, så det skulle jeg ikke tænke på.

Jeg er mildest talt ikke god til stegt lever, så jeg så det i stedet som en oplagt mulighed for at bruge leveren i en rådyrsleverpostej. Jeg har tidligere eksperimenteret med andeleverpostej, hvilket gav en smagfuld og kraftig postej, og den opskrift legede jeg lidt videre med, da jeg tog rådyrleveren i brug.

Rådyrsleverpostej

ca. to små bakker

500 g rådyrslever
lidt smør
1½ tsk timian
6 enebær, knust i morter
salt og peber
½ dl cognac
1 spsk mørk sirup
1 løg, hakket
1½ dl piskefløde

Fjern evt. urenheder fra leveren og steg den på en pande sammen med noget smør, indtil leveren lige akkurat er gennemstegt. Vend krydderierne i og hæld cognacen over. Når det har kogt næsten ind, hælder du pandens indhold i en blender sammen med løget, siruppen og fløden og blender det til en ensartet masse. Smag evt. til med krydderier.

Lad din rådyrsleverpostej køle af i køleskabet i mindst tre timer, inden du serverer den sammen med lidt ribsgelé, ristet rugbrød og syltede agurker. Jeg vil i øvrigt anbefale, at du nyder denne ret sammen med et lille glas madeira eller portvin – den søde drik er et fortrinligt modspil til den kraftige spise.

Note: Glem alt om de gængse købe-leverpostejer. Rådyrsleverpostej er mørk, kompakt og dyrisk! Den smager nærmest af dunkel skov – på godt og ondt – og den er kun til meget voksne mennesker, for det er en ret kraftig smag, som bør få noget modspil i form af sødme (ribsgelé), syre (syltede agurker) og friskhed (salat). Den skal spises i små mængder – en lille velkomsthapser for eksempel – men er til gengæld ret spændende og unik. Jeg serverede denne rådyrsleverpostej på et kvart stykke rugbrød, som jeg havde ristet hårdt og derpå smurt med lidt ribsgelé, inden jeg smurte postejen på. Herefter blev postejen pyntet med et par skiver syltede agurker samt syltede perleløg, og rugbrødet blev så lagt på et leje af strimlet salat. Lidt fintsnittet rosenkål og hakkede hasselnødder blev strøet i kanten.

Engelsk portvinskage + new zealandsk julekage

Engelsk portvinskage + new zealandsk julekage

Jeg kan jo ikke have et benspændet ‘Jul i andre lande’ uden at komme ind på de tunge, engelske julekager. Der er selvfølgelig de puddings, som kan/skal laves flere måneder i forvejen, og til julefrokosten i lørdags serverede jeg faktisk en julefrugtkage, som jeg lavede