Suppe med østershatte og spelt-spaghetti med tang

østershatte-suppe, svampesuppe, suppe, vegetar, østershatte, svampe, skalotteløg, løg, grøntsagsbouillon, bouillon, koriander, spaghetti, pastaI går havde jeg lyst til lave en lidt anderledes frokostret, og da jeg dagen før havde købt godt ind til månedens benspænd, havde jeg blandt andet en bakke østershatte, som jeg kunne lege lidt med. Samtidig fandt jeg en pakke spelt-spaghetti med tang, som jeg også ville indflette i retten, for ret hurtigt forelskede jeg mig i tanken om en asiatisk inspireret suppe – godt nok ikke med nudler, men spaghettien var så blød og lækker, at den føltes som nudler.

Suppe med østershatte og spelt-spaghetti med tang
2 personer

125 g østershatte
lidt smør
1 finthakket skalotteløg
salt og peber
3½ dl kraftig grøntsagsbouillon
friske korianderblade
spelt-spaghetti med tang (nok til to personer)

Rens østershattene, hak dem i mindre stykker og steg dem ved middelvarme på en pande sammen med en klat smør og skalotteløget. Tilsæt grøntsagsbouillonen og lad det småsimre, mens du koger spelt-spaghettien. Når spaghettien er mør, hælder du vandet fra og fordeler spaghettien i to skåle. Smag suppen til med salt og peber og fordel den derefter i de to skåle. Drys lidt frisk koriander på suppen lige inden servering.

Note: Frisk, mild og mættende suppe. Faktisk er der så meget fyld i suppen, at vi spiste den delvist med ske, delvist med gaffel. Ingen af os er til de helt tynde og pjaskede supper, og gemalen var heller ikke videre begejstret, da han så, hvad der stod på bordet, men det var lige indtil, at han smagte retten – så blev jeg tilgivet.

4 thoughts on “Suppe med østershatte og spelt-spaghetti med tang

    • Den er nemlig rigtig lækker, den spaghetti! Og ja, hvis jeg skal have supper, så skal det enten være fyldige grøntsagssupper eller asiatisk-inspirerede som denne, hvor der også er godt med fyld i.

  1. Det lyder vel nok spændende, Piskeris – jeg har aldrig hørt om spelt-spaghetti med tang. Er smagen af tang tydelig? Her hos os er vi glade for en økologisk fuldkorns-spelt-pasta fra Castagno.

    • Nej, den er ikke så tydelig, men du kan godt smage, at den er anderledes end den traditionelle spaghetti. Jeg var ret vild med konsistensen, som var blød og lækker 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *