Smukke chokoladesmåkager med kandiserede bær

Smukke chokoladesmåkager med kandiserede bær

For nylig havde jeg atter brug for en portion bestikkelses-småkager, og jeg valgte at gribe fat i ‘The Golden Book of Chocolate’, som er den smukkeste og mest chokoladesult-fremkaldende kogebog, jeg har. Det er food porn på højeste niveau! Jeg var i mit pjankede hjørne og kunne ikke stå for en opskrift på smukke chokoladesmåkager med cocktailbær. Jeg ved det – det er lidt et fy-produkt, som mange har et ret anstrengt forhold til, men da vi var i Barcelona i foråret, faldt jeg over et glas, som var så funky, at de skulle med hjem.

Jeg brugte lidt mere chokolade, end der stod i opskriften, og vanen tro brugte jeg lyst rørsukker i stedet for almindeligt hvidt sukker.

Smukke chokoladesmåkager med kandiserede bær

ca. 14 stk.

125 g hvedemel (evt. 25 g mere)
½ tsk bagepulver
et knips salt
125 g smeltet smør
50 g lyst rørsukker
½ tsk vaniljeekstrakt
50 g hakkede cocktailbær
80 g hakket mørk chokolade

Rør hvedemel, bagepulver og salt sammen. Pisk smør, sukker og vaniljeekstrakt med en elpisker, indtil massen er let og luftig. Rør de tørre ingredienser i massen og vend cocktailbær og chokolade i dejen. Sæt dejklatter på størrelse med en teskefuld på en bageplade beklædt med bagepapir, og sæt pladen i en forvarmet ovn ved 190 grader. Bag småkagerne i ca. 15 minutter og lad dem afkøle på en rist.

Note: Smukke chokoladesmåkager med en skøn smag! De var dog også forholdsvis porøse, så en anden gang vil jeg tilføje lidt mere mel. Men ellers en fin måde at udnytte cocktailbær – når det nu skal være 😉



17 thoughts on “Smukke chokoladesmåkager med kandiserede bær”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *