Simpel grovpizza
Jeg havde egentlig ikke planlagt at lave pizza i denne uge, men så fik jeg ideen til denne grovpizza, da jeg havde noget ost og andre gode ting, jeg skulle have brugt. Det endte med at blive en rigtig god løsning, hvor bunden blev rigtig lækker, fyldig og let på samme tid, og så gav den friske basilikum lige det ekstra pift til sidst.
Simpel grovpizza
4 personer
2½ dl lunkent vand
50 g gær
3½ tsk salt
3½ spsk olivenolie
1 dl fuldkornshvedemel
durummel for resten (4-500 g)
Fyld:
½ glas pastasauce
2 kugler frisk mozzarella
1 rødløg i tynde skiver
100 g skinke skåret i smalle strimler
frisk basilikum
Opløs gæren i det lunkne vand og tilsæt derefter salt, olivenolie og groft hvedemel. Bland durummel i, til du har en blød og lækker dej. Lad den hvile en times tid under et viskestykke.
Tænd ovnen på 220 grader og rul derefter dejen ud, så den fylder en bradepande. Smør den med pastasauce og læg skiver af mozzarella oven på. Fordel rødløg og skinke over og bag pizzaen i 15-18 minutter. Pynt med basilikum inden servering.
Note: Som sagt er jeg ret vild med bunden, som blev både luftig og mættende på samme tid. Rigtig fin pizza som jeg kombinerede med en frisk og sprød salat.
Du er en engel Piske 🙂 Ledte nemlig efter den helt rigtige opskrift på grov-pizza bund, og her var den jo 🙂 Thaaaanks. En weekend med pizza it' issss 😀
Pizza er nu altid godt 🙂 Og det der med den friske basilikum giver lige det ekstra mums.
Fantastisk med noget så enkelt og så lækkert.
Uhm, lige noget for os her i huset – tak Piskeris, din grovpizza skal laves en af de næste dage!
Hej Piskeris 🙂
Uhm pizza!!
Din pizza ser godt nok lækker ud. Jeg vil helt sikkert prøve din dej snarest.
De bedste hilsner fra
Anita
Liv og Mad
Åh, det ser vel nok godt ud!! Simple pizza'er er min favorit, jeg bryder mig ikke om når der er stablet alt for meget på 🙂
Mange hilsner
Birthe
Sådan en simpel pizza er noget af det bedste med lidt basilikum blade over!! Wow sikke billeder fra chokoladefestivalen. Knus♥
Kristine – mange tak 😀
Den er rigtig lækker, lige når den er bagt – også fin dagen efter, men nøj hvor jeg nød det, da jeg fik det til aftensmad 🙂
Signe – det gør det nemlig! Nu kan jeg godt ærgre mig over, at der skulle gå så mange år, før jeg fandt ud af det – meeen så må jeg bare bruge det som undskyldning til at få afprøvet det flere gange 😉
Signe – jeps, det er nu rart på sådan en hverdagsaften 🙂
Madame – mange tak! Jeg var selv begejstret for, hvor mættende og alligevel luftig den var på samme tid. Jeg vil helt sikkert bruge den kombination i dejen igen 🙂
Miss A – tusind tak – håber også, at du vil synes godt om den 🙂
NYBH – tak skal du have 🙂
Jeg blev selv lidt forbløffet over, hvor megen smag der rent faktisk var i den, selvom der ikke just var stablet masser af fyld på.
Tina – helt enig – pizza kan bare være så simpelt og godt på samme tid 🙂
Århhh……det var dog et fantastisk godt billede…..og jeg har ellers lige spist kage og burde slet ikke blive sulten igen allerede:-)
LaTascha – taark! Den smagte også go-fint 😉
Åh jeg skal så meget ha fundet ud af hvad de forskellige meltyper hedder her i Sverige… den pizza ser jo fantastisk ud *savle*
Litzy – mange tak! Jeg synes, det godt kan være lidt af en jungle med meltyper i udlandet. Sidste sommer prøvede jeg noget virkelig lækkert hvedemel i Frankrig, som bare var noget helt almindeligt billigt mel – men det var så godt at arbejde med, at jeg stadig har en mistanke om, at det var en særlig meltype 🙂