Recent Posts

Restaurant Viet Bowl

Restaurant Viet Bowl

Den sidste weekend i november var vi i Hamborg, og her spiste vi en aften hos Viet Bowl. Da jeg kiggede efter spisesteder centralt i Hamborg, var dette en af de mest populære restauranter. Nu er både gemalen og jeg svært glade for vietnamesisk mad, …

Cherry Limeade

Cherry Limeade

Jeg kunne ikke dy mig i sidste uge, da haven var pyntet med sne, og måtte selvfølgelig lave en Cherry Limeade, der kunne lyse op midt på græsplænen! Her om vinteren kan det ind imellem godt være lidt udfordrende at tage madbilleder med interessant baggrund …

Jeweled cookies

Jeweled cookies

Det er anden advent, og det er jo den perfekte dag til julekagebagning, så jeg har bagt jeweled cookies! Det er en julesmåkageopskrift, jeg fandt for nogle år siden, da jeg ledte efter inspiration til julebagningen, meen der nåede jeg altså ikke at prøve dem.

Jeg så dem hos Taste of Home, men valgte at lave nogle ændringer i fyldet. Gemalen er ikke så vild med rosiner i bagværk, så dem udelod jeg, ligesom jeg droppede kandiseret ananas og i stedet holdt mig til cocktailbær og valnødder. Jeg synes dog, at der gerne må være lidt flere cocktailbær i disse jeweled cookies, end den portion jeg bagte, så den mængde har jeg også skruet op for.

Jeweled cookies

ca. 50 småkager

150 g blødt smør
2 dl rørsukker
1 æg
½ tsk bagepulver
4 dl hvedemel
1½ dl hakkede valnødder
2 dl cocktailbær, grofthakkede
et lille knips salt

Pisk smør og sukker til en cremet masse og pisk så ægget i. Tilsæt bagepulver, salt, nødder og cocktailbær og pisk det godt igennem, inden du tilsætter hvedemelet lidt efter lidt. Vip dejen over på et stykke bagepapir og form dejen til en lang pølse. Rul bagepapiret omkring og læg dejen i køleskabet i 2-3 timer (eller til dagen efter, hvis du hellere vil bage dem der).

Varm ovnen op, så den står på 180 grader. Skær dejen ud i tynde skiver – max ½ cm tykke – og læg dem på to bagepapirbeklædte bageplader. Smid en af bagepladerne i ovnen og bag dine småkager i ca. 10 minutter, indtil de er letgyldne. Tag dem ud og sæt anden bageplade ind, hvor småkagerne også skal have ca. 10 minutter.

Lad dine jeweled cookies køle helt af, inden du nyder dem sammen med et glas mælk eller en kop te eller kaffe. Opbevarer du dem i en lufttæt beholder, kan de holde sig i flere uger – eller i hvert fald indtil, at du er kommet til at spise dem alle sammen 😉

Note: Disse småkager har en mild, sødmefuld smag og en skøn sprødhed. Du kan vælge at tilføje lidt vaniljepulver, men jeg synes nu, at de er fine, som de er.

Vil du prøve nogle andre festlige – og lidt mere skøre småkager – så prøve Santa’s Trash Cookies!

Restaurant Heldenplatz

Restaurant Heldenplatz

Jeg spiste på Restaurant Heldenplatz sidste weekend, da vi brugte nogle dage i Hamborg. Vi boede tæt på banegården, da vi kun have to overnatninger og skulle frem og tilbage med tog, så jeg valgte også ret lokale spisesteder. Jeg havde først tænkt mig, at …

Juleorangeade

Juleorangeade

Jeg er allerede i gang med månedens benspænd, og da det jo er torsdag, så har jeg kastet mig ud i en juledrink – nemlig en juleorangeade. Ideen har jeg fra et gammelt blogindlæg fra Himmelske kager, men jeg justerede på blandingsforholdene. Det er vigtigt, …

December: Mad med alkohol i

December: Mad med alkohol i

December-benspændet år gør maden lige en tand festligere, for den får et skvæt alkohol. Jeg har tænkt mig at lave et bredt udvalg af opskrifter, hvor alkoholen vil understøtte smagen. Der vil selvfølgelig være juledrinks, men også konfekt, kager og hovedretter bliver en del af eksperimentet.

Og hvad kunne det så være? Herunder har jeg samlet lidt forskellige sager med alkohol i, som jeg tidligere har lavet, og som passer til årstiden.

Appelsin-geléshots
Jule-sangria
Julet tranebærdrink

Kalvehaler i rødvin
Rødbede-risotto
Svinekoteletter med Jack D-sauce

Portvinssauce
Portvins-kaviar
Portvinssyltede blommer

Rom-rosin fudge

Büche de Nöel
Engelsk portvinskage

Se hvilke retter jeg nåede i forbindelse med benspændet

Restaurant MeMu

Restaurant MeMu

Sidste jyske restaurantoplevelse i år – for mit vedkommende – blev Restaurant MeMu i Vejle, som vi spiste på i forbindelse med vores miniferie i det jyske sidste måned. Tidligere på dagen havde vi nydt en frokost hos Restaurant Remouladen. Restaurant MeMu har haft en …

Reuben Rolls

Reuben Rolls

Du kender måske Reuben Sandwich – en amerikansk sandwich fyldt med (uhørte mængder af) sprængt oksekød, ost og sauerkraut. Men vidste du, at den også kan laves som en sprød rulle? Jeg faldt over en opskrift på det tidligere i år og har siden tænkt …

Deep Pan Pizza

Deep Pan Pizza

Da jeg besluttede mig for månedens benspænd – amerikansk fastfood – havde jeg oprindeligt planer om at lave mad fra Chicago, for så kunne jeg blandt andet lave deep pan pizza. Jeg indså dog hurtigt, at det benspænd var lige lovlig smalt til, at jeg for alvor ville få glæde af det, så det blev konverteret til nuværende fastfood-benspænd. Jeg havde dog nået at lave deep pan pizza – og derefter forlagt mine noter! Men men, de er heldigvis dukket op igen, så her kommer mine erfaringer med den dybe pizza.

En deep pan pizza er en dybere pizza end de italienske pizzaer, som laves med supertynd bund og få råvarer. Den amerikanske udgave laves i en dyb beholder – gerne et støbejernsfad – med en semityk bund, der gerne må få en sprød overflade ved bagningen. Og fyldet er der en del mere af, ligesom der er rå mængder af ost. Det klassiske fyld i en deep pan pizza er med en solidt tomatsauce og masser af ost, men den kan naturligvis varieres lige så meget som almindelige pizzaer.

Jeg skelede blandt andet til en opskrift hos How to Feed a Loon for at se, hvordan dejen bør laves. Jeg lavede dog en række justeringer, for jeg foretrækker blandt andet at bruge frisk gær. Fyldet blev dog en kødsauce, jeg har lavet før. Jeg fandt ud af, at den skal koges lidt mere ind, end jeg gjorde, for den var en anelse for flydende.

Deep pan pizza

4-5 personer

Dej:
10 g gær
2 dl håndvarmt vand
1 tsk salt
1 tsk rørsukker
80 g smør, smeltet
ca. 5 dl hvedemel

Fyld:
½-1 portion kødsauce – kogt ind, så den er lidt tør i det
5 friske mozzarellakugler
1 dl friskrevet parmesan eller pecorino ost

Hæld vandet i en skål og rør gæren ud i det. Tilsæt salt og rør godt rundt. Tilsæt derefter smørret og halvdelen af melet og rør det grundigt sammen. Tilsæt mere mel, indtil du har en god, smidig dej. Ælt den, til den er glat og dæk så skålen med et fugtigt klæde. Lad dejen hæve i 1½-2 timer.

Rul dejen ud på et meldrysset bord. Det mest optimale er, hvis du har et dybt støbejernsfad på 26-28 diameter, men det havde jeg desværre ikke, så jeg brugte en springform i stedet, som jeg smurte grundigt med smeltet smør. Jeg forede springformen med den udrullede dej, så dejen også beklædte et godt stykke op langs siderne.

Opvarm ovnen til 230 grader. Når den er opvarmet, skærer du mozzarellakuglerne i skiver og beklæder pizzabunden med dem. Fordel kødsaucen over dem og slut af med lidt ost på toppen.

Bag din deep pan pizza i 30-35 minutter, indtil dejen er gylden og fast i siderne. Tag pizzaen ud af ovnen og lad den hvile i ti minutter, så den lige ‘samler sig’. Pil forsigtigt siden af springformen af (brug viskestykke, så du ikke brænder nallerne) og servér pizzaen, som den er – evt. kombineret med en salat!

Note: Altså varm brød, smeltet ost og kødsauce fungerer jo altid godt sammen. Dejens overflade bliver desværre ikke så sprød, når man bare bruger en almindelig springform, da den ikke kan blive lige så varm som en støbejernsform.

Clam chowder

Clam chowder

Da jeg skrev, at jeg ville lave amerikansk fastfood i denne måned, foreslog VenterpaaVin, at jeg skulle lave clam chowder. Og efter at have tygget (!) lidt på det, tænkte jeg, at det var da en ret god idé. Amerikansk fastfood er andet og mere …