Restaurant MeMu

Restaurant MeMu

Sidste jyske restaurantoplevelse i år – for mit vedkommende – blev Restaurant MeMu i Vejle, som vi spiste på i forbindelse med vores miniferie i det jyske sidste måned. Tidligere på dagen havde vi nydt en frokost hos Restaurant Remouladen.

Restaurant MeMu har haft en Michelinstjerne de seneste år, men har alligevel et meget fornuftigt prisleje. Tidligere i år lå deres mindste menu på 13 serveringer (heraf en del appetizers) til 750 kr, hvilket jo er ret billigt, når der er tale om en Michelinrestaurant. Jeg bookede bord i god tid i forvejen inden vores besøg i oktober, og der var en note på hjemmesiden om, at man skulle være opmærksom på, at der var prisstigning per 1. oktober. Og det var der i sandhed, for da vi ankom til restauranten, kunne vi se, at menuen var steget til 1000 kr! Stadig en ganske rimelig pris for en middag på en restaurant af den kaliber, men en så kraftig prisstigning burde være præciseret på hjemmesiden. Det havde ikke gjort nogen forskel for os, men det kunne det let for andre – og det gjorde det måske også. Den aften, vi var der, var der i hvert fald temmelig tomt i restauranten. Bortset fra et enkelt andet par, så havde vi restauranten for os selv en torsdag aften. Det bør ikke ske på en restaurant af den kaliber, og jeg fik derfor en mistanke om, at prisstigningen måske har skræmt nogle besøgende væk.

Nå, men – vi tog som sagt menuen på 13 retter, og jeg valgte vinmenuen til.

Første appetizer var sushi med iskold creme, silderogn og tang. Og den fungerede desværre ikke for mig – den var simpelthen for kold og næsten uden smag.

Den næste var til gengæld en både smuk og spændende sag, der var en krabbekugle med to slags krabbekød – rørt med peberrod og dækket med blækspruttefarve, så den blendede godt ind med stenene i skålen. Elegant og lækkert.

restaurant MeMu, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i Vejle

Tredje appetizer var en festlig sag. En mørk æbleskive fyldt med bakskuld og toppet med en mayo lavet på kaffe og Rød Aalborg samt ultratynde flager af tørret tun. En meget fin og anderledes servering.

Den sidste lille servering var både enkel og kompliceret på samme tid. Det var en tyk suppe lavet på ølandshvede, som var dryppet med øleddike. En lillebitte men meget smagfuld ret.

Nu var det tid til … kuvertbrødet! Her var ´kun’ én type brød, men til gengæld var der så tre typer smørelse. En helt almindelig smør, en portion fedtegrever samt en smør rørt med krydderier, så vidt jeg husker.

Selvom vi nu gik over til selve menuen, så var serveringen stadig små – men det passede os fint, da vi skulle gennem en del retter. Jeg fik desværre ikke taget et billede af appetizeren (det tror jeg aldrig er sket før! :O), men den bestod af dansk blæksprutte tilberedt som nudler og kombineret med kafirlimeblade, citron og dashisauce. Meget nænsom og behagelig ret.

Næste ret var en sprød risottokugle lavet på svedjerug og rygeost. Det smagte skønt, og her ville det ikke have gjort noget med en kugle eller to mere 🙂

restaurant MeMu, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i Vejle

Herefter fik vi en yndig lille tærte lavet på nøgenbyg, kyllingemousse og en glasering lavet på blomme. Meget fint afstemt så blommeglaseringen ikke overdøvede kyllingemoussen.

Nu blev retterne lidt større. Næste ret var rå jomfruhummer med en moderne fortolkning af waldorfsalat. Den var lavet på tynde skiver af knoldselleri, æble, valnødder, og druer og så overhældt med en syrnet flødesauce. Interessant kombination – både jomfruhummeren sammen med ‘waldorfsalaten’ men også fortolkningen af det klassiske tilbehør. Bestemt bedre end originalen.

restaurant MeMu, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i Vejle

Vi bevægede os nu over i det grønne hjørne, hvor der kom masser af kål på tallerkenen – faktisk hele fem forskellige slags. De akkompagnerede et stykke stegt pigvarog blev serveret med en fløde med fermenteres asparges samt en østers emulsion. Dejligt med de mange forskellige typer kål, som var tilberedt, så der stadig var lidt bid i.

restaurant MeMu, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i Vejle

Nu kom vi til aftenens smukkeste ret – og så fik jeg ikke stillet skarpt på det, typisk! Men den flotte hovedret bestod af et stykke krondyr, der var stegt i fermenteret hvidløgssmør og lå i en sauce lavet på vildtsky og brombæreddike. Den var kombineret med et smukt ‘tæppe’ lavet på blæksprutteblæk og så vidt jeg husker også dødstrompeter (det er en svamp!) og rygeost. Det så vanvittigt flot ud, og jeg nænnede næsten ikke at spise det – men gjorde det selvfølgelig. Masser af smag og meget, meget lækkert.

Vi blev spurgt, om vi ville tilkøbe osteserveringen, og da vi havde hørt, hvad den bestod af, takkede vi ja. Den bestod nemlig af sprøde kartofler og løg i varmt oksefedt og toppet med revet Skærsild ost. Sikke en servering! Fuld smæk på kalorierne og ikke mindst smagen. En rigtig dejlig efterårsret.

Nu var det tid til desserten, og den var lidt bøvlet at fotografere, da den bestod af flere dele. Bagerst ses en caneles lavet på jordskokkemælk med lidt syltet pære på toppen. I selve skålen var der tre slags – en granité lavet på syrlig øl fra Bøgedel, en jordskokkeis og vist nok en pæreis. De var toppet med sprøde jordskokkechips. Selve isserveringen var ganske spændende, men kagen var noget anonym i det.

Middagen var sådan set ovre, meeen Restaurant MeMu havde et ekstra es i ærmet, for der kom såmænd også lidt peti fours på bordet til allersidst. Der var et lille stykke frugtflæsk lavet på solbærrom, en flødebolle med nougat og dansk brændevin samt et lækkert stykke chokolade med fyld af saltkaramel og whisky. Delikate små hapsere, som satte et fint sødt punktum på en god middag.

Spiseoplevelsen var fremragende. Bortset fra den første appetizer så var retterne velkomponerede, nuancerede og spændende. Niveauet levede fuldstændig op til mine forventninger.

Til gengæld var servicen noget speciel – og det havde vi til gengæld ikke forventet. Den første tjener var noget stiv i betrækket, men hun tøede heldigvis hurtigt op, så hende kunne vi sagtens hyggesnakke med. Den anden tjener var omvendt helt umulig at slå et smil af, og han var lige så tør og afmålt, som tjenerne troede, at de skulle være på de københavnske restauranter for ti år siden. Det gav en lidt sær stemning og trak faktisk ned på den samlede oplevelse. Vi kom nærmest til at føle, at vi var lidt til besvær at være til stede (hvilket vi måske også var, når nu der ikke var flere gæster). Under alle omstændigheder en ærgerlig ting, der trækker ned i oplevelsen.

På den positive side så var lokalet ikke særlig godt i forhold til støj – der manglede i høj grad støjdæmpende elementer, så havde der været mange gæster, så havde støjniveauet sandsynligvis ikke været særlig behageligt. Men det oplevede vi heldigvis ikke denne aften.

Vi gjorde vores til, at vi havde en hyggelig aften hos Restaurant MeMu. Maden var formidabel, men vi savnede, at der blev gjort mere ud af skabe en god stemning. Det plejer især de jyske restauranter ellers at være gode til.

Vi ender derfor også på fire stjerner med pil op til Restaurant MeMu. Maden var til mere, men det var oplevelsen desværre ikke.



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.