Recent Posts

Restaurant Kuoco

Restaurant Kuoco

Da vi var i Madrid i sidste måned, spiste vi på Restaurant Kuoco. Jeg faldt over den på Tripadvisor, da jeg ledte efter spændende spisesteder, og det kreative fusionskøkken og de flotte anmeldelser fik mig til at booke bord. Det kom vi ikke til at …

Morgenmad i Madrid

Morgenmad i Madrid

Nu er det tid til at vende tilbage til miniferien i sidste måned, for her vil jeg fortælle lidt om vores morgenmad i Madrid. Vi spiser som regel morgenmad på hotellet, når vi er ude at rejse, men da morgenmaden ikke automatisk var med i …

Lammenyrer i krydret sauce

Lammenyrer i krydret sauce

Jeg er i gang med mit indmads-benspænd, og jeg har fundet en gammel ‘fjende’ frem – lammenyrer! Dem prøvede jeg nemlig også at lave en ret med, da jeg for ti år siden havde mit første indmads-benspænd. Og her var nyrerne ganske enkelt ikke udvandede nok.

Men jeg giver ikke op, så nu havde jeg en glimrende anledning til at få en – forhåbentlig – bedre oplevelse. Og det var det.

Jeg faldt over en opskrift på krydrede lammenyrer hos Tesco, som jeg legede videre med. Jeg valgte at skrue op for krydringen og undlade creme fraiche, da det dæmpede smagen for meget. Og så tilføjede jeg Madeira, men du kan også bruge hvidvin.

Lammenyrer i cremesauce

forret til 3-5 personer eller hovedret til 2 personer

4-5 lammenyrer, rensede og udvandede
evt. 2 dl mælk
1 tsk cayennepeber
smør til stegning
200 g svampe, rensede og skåret i skiver
1 lille løg, finthakket
2 fed hvidløg, pressede
evt. 1 spsk HP-sauce
1 dl Madeira
salt og peber
1-2 spsk friskhakket bredbladet persille
evt. friskbagt brød

Sørg for at købe rensede, udblødte lammenyrer. Jeg valgte for en sikkerheds skyld at udvande dem yderligere i 5-6 timer i mælk (på grund af den dårlige oplevelse for mange år siden), men det behøver du ikke nødvendigvis. Skær lammenyrerne i mindre stykker og fjern sener.

Smelt smør på en pande og svits lammenyrer og løg i nogle minutter. Rør hvidløg og cayennepeber i. Tilsæt svampene – evt. med lidt mere smør – og lad dem stege i nogle minutter, indtil de bliver bløde. Tilsæt Madeira og evt. HP-sauce og lad det simre, indtil væden er kogt ind til halv mængde. Smag til med salt og peber.

Du kan servere dine lammenyrer sammen med kartofler, ris eller pasta – eller en salat. Jeg valgte at servere dem som en forret, hvor jeg tog en halv hjemmebagt bolle og fordelte stuvningen ud over. Jeg sluttede af med et drys persille.

Note: Ha! Det var en noget anden – og langt mere positiv – oplevelse end første gang! Det smagte faktisk ganske godt. Hvis du sørger for, at kødstykkerne ikke er alt for store, så forsvinder indmadssmagen.

Sommerflirt – hvidvinsdrink

Sommerflirt – hvidvinsdrink

Der er total sommerstemning her i hjemmet med al den sol, vi har fået her på det seneste, så her til eftermiddag fremtryllede jeg en hvidvinsdrink, vi kunne nyde i det gode vejr. Det er en ret enkel sag lavet på hvidvin, mangosirup og citronsaft. …

Chilimarineret svinehjerte

Chilimarineret svinehjerte

Månedens første benspændsret er let at lave og smager fremragende! Svinehjerter er en af de typer indmad, der er lettest at anskaffe. Jeg købte to stk i supermarkedet (desværre ikke økologiske), og de kostede 24 kr. Samlet. Altså – du får kød nok til en …

Maj: Mere indmad

Maj: Mere indmad

Fødevarepriserne stiger voldsomt i øjeblikket, og det har fået mig til at hive et benspænd frem, som jeg havde for ti (10!) år siden – nemlig indmad. For selvom noget af det letteste i mine øjne er at spise mindre kød, hvis du gerne vil spare på madbudgettet, så er det ikke sikkert, at alle i familien er enige.

Indmad har – desværre – et dårligt ry, og det har virkelig undret mig, at det ikke er kommet på mode i løbet af de sidste 10-15 år. Der har både været fokus på det nordiske køkken og at mindske madspild (her kunne man argumentere for at bruge alt kød på dyret), og så er indmad billigt og har et højt indhold af vitaminer og mineraler. Der har været enkelte undtagelser – nemlig kæber, som var meget populære for ti år siden, ligesom brisler også var in på et tidspunkt.

Men… flere typer indmad har en speciel struktur (hjerter er lidt gummiagtige, hvis nu vi skal være helt ærlige), og mange har svært ved at abstrahere fra at bruge råvarer som tunge og hjerte i madlavningen. Det ligner for meget noget, der kan komme fra os selv! Så er det trods alt lettere at distancere sig fra en bakke hakket oksekød 🙂

Det med strukturen kan man heldigvis komme uden om – for eksempel ved at finthakke det og bruge det i retter, hvor du normalt bruger hakket oksekød. Det har jeg tidligere gjort med for eksempel i lasagne. Det er sværere, hvis du bruger kalvetunge, men til gengæld er den udskæring mør og velsmagende. Og så har jeg opdaget, at hvis man lynsteger kalvehjerte, så kan det være lige så lækkert som flere af de dyre oksekødsudskæringer.

Og så er der lever. Det kan virkelig skille vandene, og det er faktisk en af de få råvarer, jeg ikke kan lide. Stegt svine- og kalvelever er slet ikke mig. Put det i en leverpostej og så er alt godt. Men jeg har haft stor fornøjelse ud af kyllingelever, der har en meget mildere smag – her indgår den for eksempel i en krydret kyllingeleverret.

Den største udfordring ved indmad er faktisk at få fat i det. Mange supermarkeder har kun kalve- eller svinelever eller til nøds svinehjerter. En sjælden gang kalvehjerte. Skal du have fat i lever og hjerte fra andre dyr eller gerne vil prøve kræfter med tunge, hale og mave, så skal du forbi en slagter – gerne en, der er tilknyttet en basar. Ved Roskilde Station ligger der en basar, hvor jeg ofte har købt indmadsudskæringer fra okse, kylling, lam og and. Men der findes også flere forhandlere på nettet, og da jeg gerne vil købe økologisk kød, så vil jeg se, om jeg også kan finde noget her.

Se hvilke retter jeg lavede i forbindelse med benspændet

Toffee-is

Toffee-is

Den sidste piskede ret i forbindelse med aprils benspænd er denne søde, lækre toffee-is. Det er jo vigtigt at have lidt koldt på lager, nu hvor solen skinner, og temperaturen stiger 😉 Inspirationen kommer fra et gammelt Spis Bedre-blad. Jeg justerede på nogle af målene. …

Ostegratineret aspargesbrød

Ostegratineret aspargesbrød

Det er aspargestid, og jeg har derfor prøvet kræfter med ostegratineret aspargesbrød. Det var en opskrift, jeg fandt i en opskriftsamling, som jeg fik af et familiemedlem tidligere på foråret, og som lød spændende. Den oprindelige opskrift er med asparges i glas, og det kan …

Nordlund Vingård

Nordlund Vingård

Jeg fortsætter historien om danske vingårde, og denne gang er vi nået til Hvidovre – nærmere bestemt Nordlund Vingård. Vingården hed tidligere Dansk Vincenter og blev grundlagt helt tilbage i 1999. Den skiftede hænder i 2015, hvor den nuværende ejer, Miriam, overtog vingården og valgte at omlægge til økologisk drift. Nordlund Vingård er dermed en af de få økologiske vingårde herhjemme.

Det er så snedigt, at man kan bestille en rundvisning samt smagning på vingårdens hjemmeside, og det gjorde vi naturligvis. Godt nok er vinstokkene ikke sprunget ud i april måned, så billederne er ikke lige så frodige som i indlæggene fra Guldbæk og Tusen Vin, men vejret var til gengæld fantastisk.

Nordlund Vingård råder over 3 hektar, hvor der er plantet 8.000 vinstokke med Solaris, Rondo, Castel, Regent og Leon Millot. Heraf er ca. seks vinrækker udlejet til private, så drømmer du om at blive vinbonde, så kan du leje dig ind hos Nordlund Vingård og høste dine egne druer.

Vi lagde ud med en lækker hvidvin i drivhuset, inden vi fortsatte ud i markerne.

nordlund vingård, vinsmagning, dansk vin,

Miriam er en fantastisk foredragsholder, og hun fortalte passioneret og ærligt om, hvordan det er at drive en vingård i Danmark. Der er mange udfordringer – ikke kun det svingende sommervejr – men der er kommet større fokus på dansk vin de senere år, og kvaliteten hos Nordlund Vingård viser også, at der efterhånden er en del danske vinproducenter, der tager vindyrkningen meget seriøst.

Vi smagte en meget velduftende rosévin, inden turen gik til indendørsfaciliteterne.

På rundvisningen kan du også se produktionslokalerne, inden turen slutter i vinkælderen, hvor vi blev budt på rødvin. Vi smagte to forskellige rødvine, og især den første imponerede. Danmark er ikke det bedste land at producere rødvin i (med de vinsorter, der er tilgængelig nu), men her var en rødvin, der faktisk klarede sig ganske godt. En lidt spinkel og frisk sag, som vil gøre sig godt om sommeren.

Hvis du gerne vil blive klogere på, hvordan det er at drive en dansk vingård og samtidig smage et lille udvalg, så kan jeg varmt anbefale at tage forbi Nordlund Vingård. Det er meget let at booke via deres hjemmeside.

Cappuccino-pannacotta

Cappuccino-pannacotta

Mit piskeris-benspænd indbyder i den grad til at bruge fløde, så i sidste uge fremtryllede jeg denne lille lækre cappuccino-pannacotta. Den er hurtig og let at lave, og skal den helst laves i god tid inden, at gæsterne kommer. Men så kan den mere eller …