Ostegratineret aspargesbrød

Ostegratineret aspargesbrød

Det er aspargestid, og jeg har derfor prøvet kræfter med ostegratineret aspargesbrød. Det var en opskrift, jeg fandt i en opskriftsamling, som jeg fik af et familiemedlem tidligere på foråret, og som lød spændende.

Den oprindelige opskrift er med asparges i glas, og det kan du naturligvis også bruge, da retten så kan serveres året rundt. Jeg faldt dog over et tilbud på friske asparges et par dage inden, så det udnyttede jeg.

Ostegratineret aspargesbrød

2 personer

200 g hvide asparges, uden fod
80-100 g champignons
smør til stegning
2 store stykker toastbrød

Ostesauce:
1 spsk smør
1 spsk hvedemel
1 dl mælk
½ dl fintreven mild ost
salt, peber og muskatnød

Knæk den nederste halvdel af de hvide asparges af, inden du vejer dem. Skræl dem derefter med en skrællekniv og kog dem nogle få minutter i letsaltet vand, indtil de er møre. Hæld vandet fra.

Til ostesaucen smelter du smørret i en lille kasserolle ved lav varme. Pisk hvedemelet i og lad det varme igennem, mens du fortsætter gennemvarmningen. Tilsæt mælken lidt efter lidt under stadig piskning. Når al mælken er tilsat, varmer du det op, indtil det er tæt på kogepunktet (husk at piske i det ind imellem, så det ikke brænder på). Rør osten i. Når den er smeltet, smager du til med salt, peber og muskatnød.

Smør lidt smeltet smør i kanten af hver toastbrød og læg brødene på en bagepapirbeklædt bageplade. Fordel først asparges og så svampe oven på brødene og slut af med at hælde ostesaucen over.

Bag brødene i ovnen ved 220 grader i 15-20 minutter, indtil de er letgyldne. Servér dem med det samme – eventuelt med en sprød grøn salat til.

Note: Ostegratineret aspargesbrød smager fantastisk, og så mætter det også ganske godt. Den passer godt som frokostret, men du kan også servere den som forret – eventuelt i halv størrelse




Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.