Melon-gazpacho

melon-gazpacho, gazpacho, suppe, forret, tapas, vegetar, netmelon, agurker, chilipulver, chili, rødløgDa jeg lavede gazpacho i sidste måned, overvejede jeg først at vente med at lave retten til denne måned, hvor jeg har tapas-benspænd, men den kolde suppe passede så fint ind i madpakke-benspændet, at jeg holdt fast i min beslutning. Til gengæld har jeg så valgt at lave en ny og anderledes gazpacho – nemlig en melon-gazpacho med agurk og mynte. En frisk lille tapasret, som du også kan bruge som forret eller som læskende mellemmåltid her i varmen.

Melon-gazpacho
1 portion

100 g meget moden netmelon, skrællet
100 g agurk, skrællet – gem skrællen og finthak den
5 friske mynteblade, hakkede
en smule chilipulver
1 tsk finthakket rødløg

Blend melonen, agurken og myntebladene til en ensartet masse. Hæld din melon-gazpacho i et drinksglas eller vinglas. Drys lidt chilipulver i midten og drys lidt af den hakkede agurkeskræl og lidt finthakket rødløg oven på.

Note: Melon-gazpacho er en frisk og dejlig lille ret. Du kan evt. smage den til med lidt salt eller citron. Jeg dryssede chilien på til sidst, så den ikke farvede suppen.

melon-gazpacho, gazpacho, suppe, forret, tapas, netmelon, vegetar, agurker, chilipulver, chili, rødløg

5 thoughts on “Melon-gazpacho

    • Tak! Dem er jeg også glad for – de bliver brugt til både drinks, desserter og nu også kolde supper 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *