Flamküche – en funky pizza

Flamküche – en funky pizza

Jeg så på et tidspunkt en opskrift på flamküche hos Newyorkerbyheart og var ret fascineret af pizzafyldets sammensætning, så det kom på listen over retter, jeg måtte prøve. Den anden dag fik jeg så sneget det ind som aftensmad. Jeg brugte en anden opskrift på pizzadej, men udskiftede halvdelen af melet med emmermel.

Flamküche stammer så vidt jeg ved fra Frankrig, men serveres også i Tyskland.

Flamküche

2 personer

1½ dl lunt vand
25 g gær
2 tsk salt
2 spsk olivenolie
200 g emmermel
ca. 200-250 g hvedemel

Fyld:
2 spsk creme fraiche – jeg brugte 9%
1 pakke bacon – ristet sprødt og gyldent
1 rødløg i meget tynde skiver
friskrevet emmenthaler

Gæren opløses i vandet og de resterende ingredienser blandes i. Stil dejen til hævning et lunt sted i ca. en halv time. Rul dejen ud og fordel fyldet i den rækkefølge, den er skrevet. Del derefter dejen i fire kugler og rul dem ud. Put fyld på. Bag pizzaen ved 225 grader i ca. 10-12 minutter. Servér den sammen med en frisk salat – jeg lavede en af avokado, agurk og blandede salatblade.

Note: Sammensætningen fungerer overraskende godt. Flamküche er en mild pizza, som fungerer godt sammen med en salat – alene vil den nok virke lidt tam, men sammen med salaten er den en udmærket frokost eller aftenmåltid.



15 thoughts on “Flamküche – en funky pizza”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *