Kage med stout og chokolade
Jeg blev nødt til at bage en kage med stout i denne uge, da jeg stod i den uheldige situation, at jeg havde fået købt en stout, vi ikke kunne lide! Og da man jo ikke bare smider øl ud, så brugte jeg noget i …
Nye sjove madoplevelser
Jeg blev nødt til at bage en kage med stout i denne uge, da jeg stod i den uheldige situation, at jeg havde fået købt en stout, vi ikke kunne lide! Og da man jo ikke bare smider øl ud, så brugte jeg noget i …
I weekenden fandt jeg nogle hindbær frem fra fryseren og besluttede mig for at lave en helt klassisk hindbærroulade. Jeg var kortvarigt fristet af at lave hindbærsnitter. Jeg opdagede dog, at jeg ikke har en opskrift på klassisk hindbærroulade her på bloggen, og det måtte …
Den tyske Schneeball er en lidt fjollet kage, så selvfølgelig skulle jeg prøve den i forbindelse med mit tyske julekager-benspænd!
Schneeball er en snørklet friteret kage, der overhældes med glasur eller flormelis lige efter stegning og spises lun. Den minder lidt om de amerikanske funnel cakes men er dog ikke helt så saftig.
Jeg tog udgangspunkt i en opskrift fra Backen Mit Spass men justerede på nogle af målene og tilføjede lidt vaniljepulver og sukker for at give dem en lidt sødere smag. Jeg tror dog, at de bliver lidt mere saftige, hvis man bruger yoghurt naturel eller creme fraiche, så det har jeg noteret i opskriften.
4-5 stk
1½-2 dl hvedemel
1 æg
1 spsk rørsukker
½ dl yoghurt naturel eller creme fraiche
1 tsk friskrevet citronskal
½ tsk vaniljepulver
Derudover:
1 l rapsolie til stegning
flormelis til pynt
Pisk æg og rørsukker luftigt og tilsæt derefter yoghurt/creme fraiche, citronskal og vaniljepulver. Pisk det sammen og tilsæt melet lidt efter lidt, indtil du har en smidig og fast dej. Dæk den med lidt husholdningsfilm og læg den på køl en halv times tid.
Del dejen i 4-5 stykker og rul dem ud til ovale stykker.

Brug en pizzaskærer eller en kniv til at skære snit i dejen, som ikke går helt ud til kanten – se herover.
Hæld olien i en lille dyb gryde og varm den op, indtil du kan stikke den ikke-svovlbeklædte ende af en tændstik i olien, og det bobler omkring den. Brug skaftet på en grydeske til at løfte hveranden af strimlerne og derefter dejen op og forsigtigt dreje den i hånden, så det bliver en løs bold af dejstrimler. Brug to grydeskeer til putte den i olien og derefter sørge for – med skeerne – at den ikke breder sig ud i hele gryden men stadig holder en sneboldform (jaja, snebolde er normalt mere kompakte, men pointen er, at kagen skal være nogenlunde rund). Lad den stege nogle minutter – husk at vende undervejs – indtil den bliver gylden.
Put kagen over på fedtsugende papir og hæld flormelis eller glasur ud over den. Spis den med det samme.
Note: Schneeball er bestemt en festlig kage. Den skal spises ret hurtig, for ellers risikerer den at blive tør, og så må du ikke undervurdere friteret dej – den mætter temmelig meget!
Jeg indrømmer gerne, at jeg til dels valgte at bage spitzbuben på grund af det fantastiske navn. Det – og så selvfølgelig at de ser så festlige ud! Jeg har set udgaver, hvor hullet i midten er lavet med en lille stjerneudstikker, og det ser …
Disse marcipanstykker – eller Marzipan-Plätzchen, som de hed på bloggen Meine Familie und Ich – er en nærmest konfektagtig tysk julekage, som smager umanerlig godt. Det er en rombeformet kage, der består af to tynde lag dej, som er lagt sammen om to lag marmelade …
Vanillekipferl er en mild og sød julesmåkage fra det tyske julekøkken. Den er formet som en halvmåne og blev oprindeligt lavet på valnødder. Det overvejede jeg også kort at gøre. Jeg endte dog med mandler, hvilket fik småkagerne til at minde smagsmæssigt om de danske vaniljekranse – dog lidt mildere og knapt så sprøde.
Jeg tog udgangspunkt i en opskrift fra Einfach Backen men skruede en lille smule ned for smørret og tilføjede lidt mere mel. Vanillekipferl kan nemlig godt være lidt ‘skøre’ i det, og vi skulle have dem med på en skovtur sammen med en flok venner. Og de overlevede heldigvis – ja, altså både kager og venner, hehe.
25-30 stk
180 g hvedemel
50 g mandler, smuttede og derefter blendede
50 g flormelis
½ tsk vaniljepulver
100 g koldt smør
2 små æggeblommer
1-1½ dl hvidt sukker
Rør mel, blendede mandler, flormelis og vaniljepulver sammen i en skål. Skær smørret i små tern og gnid dem ind i melet. Tilsæt æggeblommerne og ælt det hurtigt sammen til en ensartet dej. Put dejen i en frostpose og læg den i køleskabet en times tid.
Tag halvdelen af dejen ud og læg den på et meldrysset bord. Tag små stykker af dejen og rul dem til små tykke stykker, som du lægger på en bagepapirbeklædt bageplade. Sørg for, at de buer (ligesom en halvmåne) og tryk enderne spidse. Det er vigtigt, at du arbejder hurtigt, så dejen ikke bliver for varm og blød, mens du former de små halvmåner. Gør den det, så smid dejen på køl igen – og sæt alternativt de formede småkager på køl, så de ikke er alt for varme og bløde, når de puttes i ovnen. Så risikerer du nemlig, at de ikke holder formen og ‘splatter’ ud.
Sæt småkagerne i ovnen ved 180 grader i ca. 8 minutter. Tag dine Vanillekipferl ud, når de begynder at blive gyldne. Lad dem køle en lille smule af, inden du vender dem i hvidt sukker.
Kagerne er bedst den første uges tid – hvis de altså holder så længe.
Note: Vanillekipferl er en elegant og ret enkel julesmåkage. Den er let at lave, selvom udformningen måske kan drille lidt ved de første par stykker. Jeg synes dog, at det gik hurtigt med at lure, hvordan de skulle formes.
Nussecken er ikke bare et skønt navn til en kage – det er også en pæn syndig hasselnøddekage, hvor hjørnerne er dyppet i chokolade. Og kagen er faktisk ganske tæt på konfekt, så lav endelig små stykker, når du skærer den ud. Jeg hentede inspiration …
En af de mest kendte kager fra det tyske køkken er naturligvis Berliner Pfannkuchen – eller bare Berliner, som den ofte kaldes herhjemme. Det er en blød og sød kage med syltetøj indeni, men den findes selvfølgelig i mange varianter. Berliner Pfannkuchen er overraskende let …
Donauwelle er en tysk flerlagskage med kirsebær og vaniljecreme, der toppes med et chokoladelag. Den kunne jeg simpelthen ikke stå for, så den skulle naturligvis med i mit tyske-kager-benspænd. Og så kom den med, da vi skulle på skovtur med et vennepar og deres to små piger. Ikke den mest handy kage at tage med på udflugt, men så længe du husker tallerkner, gafler og servietter, så går det fint.
Donauwelle er ikke specielt svær at lave, men den tager dog lidt tid, da den består af fire lag. Oprindeligt laves den med sure kirsebær, men jeg havde en kirsebærsauce med hele kirsebær i, jeg gerne ville have brugt op, så det gjorde jeg i stedet. I den oprindelige opskrift fra Einfach Backen bruges der også vaniljebuddingpulver. Tyskerne har et eller andet med budding, så det færdigprodukt indgår også i nogle af deres kageopskrifter. Jeg udskiftede det dog med vanilje og majsstivelse, da det passer bedre til, hvad man har på lager i danske køkkener.
8-10 personer
Dej:
3 æg
100 g rørsukker
½ dl rapsolie
2 dl hvedemel
1 tsk bagepulver
½ dl vand
1 spsk kakaopulver
1 spsk mælk
½ glas syltede kirsebær
smør til formen
Creme:
½ l sødmælk
40 g smør
100 g rørsukker
1 vaniljestang
1 spsk majsstivelse
Chokoladeovertræk:
100 g mørk chokolade, hakket
1 tsk kokosolie
Del æggene op, så der er æggehvider i én skål og æggeblommer i en anden. Pisk æggehviderne næsten stive, inden du tilsætter en spsk af sukkeret og pisker æggehviderne helt stive.
Pisk æggeblommer sammen med olien og resten af sukkeret, indtil det er luftigt. Pisk dernæst hvedemel, bagepulver og vand i. Del dejen op i to lige store dele. Hæld kakaopulver og mælk i den ene halvdel og pisk det. Vend forsigtigt halvdelen af æggehviderne i kakaodejen og den anden halvdel af æggehviderne i den hvide dej.
Tag et ildfast fad på ca. 16 x 28 cm og smør siderne med smør. Læg et stykke bagepapir i bunden af fadet. Fordel den hvide dej over bunden. Læg klatter af kakaodejen oven på og fordel derefter de syltede kirsebær oven på. Bag kagen i ovnen ved 180 grader i ca. 25 minutter og lad den så køle helt af.
Nu er det tid til at lave cremen. Flæk vaniljestangen og put den i en gryde sammen med smør og mælk. Varm det langsomt op. Hæld ca. 1 dl over i en lille skål, hvor du kan piske majsstivelsen ud i. Når mælken kommer i kog, pisker du majsstivelsen i. Pisk grundigt, indtil det begynder at tykne. Tag gryden af varmen og fordel cremen over kagen. Sørg for at glatte det godt ud og lad det så køle af.
Til sidst skal du lave chokoladeglasuren. Her hælder du chokoladen i en gryde sammen med kokosolien og varmer det langsomt op (du kan også lave det over vandbad i en gryde eller i mikroovn, men hvis du er forsigtig, kan du godt lave det i en gryde). Når det er smeltet, fordeler du det over kagen. Lad den køle af – men skær gerne kagestykkerne med en varm skarp kniv, inden chokoladen er helt stivnet.
Note: Donauwelle er en dejlig saftig kage med en fin kirsebærsmag og en skøn chokoladeoverflade. Den er ret mættende, så pas på, du ikke skærer (for) store stykker.
Jeg må indrømme, at jeg ikke kunne stå for den smukke bienenstich, da jeg faldt over den under min research på tyske kager-benspændet. Der er altså noget ved den glaserede mandelflagetop! Bienenstich hedder groft oversat ‘bistikskage’, men honningsmagen er dog ikke så dominerende i kagen, …