Nye sjove madoplevelser
Der kom krondyr på bordet den anden dag. Det er ellers ikke lige sæson for krondyrkød, men jeg er ved at rydde lidt ud i fryseren – der skal jo også være plads til isene – og her fandt jeg en pakke hakket krondyrkød, som …
Grillen kommer for alvor på arbejde for tiden, og sidste uge var ingen undtagelse, for her fandt jeg et par gode svinekoteletter frem. I slutningen af juni købte vi nemlig en halv øko-gris fra Per’s Griseri og delte kødet med svigerforældrene. Blandt kødpakkerne var der …
Under LCHF-benspændet har jeg først og fremmest spist græsk yoghurt med forskellige slags toppings, men der har også været plads til andre slags LCHF-morgenmad. En søndag forkælede jeg således gemalen (og mig selv) med stegt bacon, røræg, stegte portobello-svampe og små fine tomater. Jeg er normalt ikke så meget til den slags morgenmad, men det var nu rart med lidt variation.
Det LCHF-venlige kernebrød blev selvfølgelig også brugt som LCHF-morgenmad flere dage, og da ost er en af de ting, du gerne må spise en del af, hvis du følger LCHF-principperne, så skulle jeg selvfølgelig have en mad med blåskimmelost og den stevia-sødede rabarbermarmelade.
Chiagrød er en af klassikerne inden for LCHF-morgenmad, men jeg må indrømme, at det var lidt for sødt og fedt til mig. Du tager 2½ spsk chiafrø, som du rører med en smule vaniljekorn og 1½ dl kokosmælk, og så lader du det trække natten over. Derefter drysser du lidt friske bær – eller jordbær kogt med en smule stevia – oven på.
Men ellers spiste jeg som sagt en del græsk yoghurt med friske bær…
… eventuelt kombineret med ristede kokosflager….
… eller med den gode granola, som gemalen lavede.
Hjemmelavede flæskesvær er utrolig lette at lave, og så passer de fint som snack, hvis du lever efter LCHF-principperne. Du kan naturligvis også spise dem, selvom du ikke følger bestemte kostråd. Vi købte for nylig en halv gris fra Per’s Griseri, og den delte vi …
Svin på grillen og jordbær til dessert – det er jo nærmest det mest danske sommermad, man kan opspore, så det udgjorde menuen, da vi fejrede Sct. Hans sammen med familien i går. Vejret var med os – det meste af tiden – så størstedelen …
Blomkålspizza er den LCHF-opskrift, jeg oftest er stødt på, når jeg har surfet på nettet efter LCHF-inspiration, og det er såmænd ikke så underligt. De fleste mennesker kan godt lide pizza, så selvfølgelig har man ikke lyst til at undvære det, selvom man lever efter LCHF-principperne, hvor brød er bandlyst.
Men kan man lave pizza uden mel? Ja, det kan man godt, så længe man ikke forventer en nøjagtig kopi af den traditionelle pizza. Denne blomkålspizza er i hvert fald et frisk bud.
Jeg har set ret forskellige udgaver af blomkålspizza, og jeg endte med at tage udgangspunkt i Gane & Gaffels udgave – dog med enkelte ændringer.
ca. 3 personer
ca. 300 g finthakket blomkål
3 dl friskrevet emmenthaler
2 æg
timian, salt og peber
Fyld:
Tomatsauce bestående af 1 dåse tomater, 1 hakket løg, et par fed hvidløg, oregano og timian
4-5 stykker lufttørret skinke
Mild blåskimmelost – jeg brugte Blue Dream
Bland den finthakkede blomkål med æg, ost og krydderier og fordel massen på et stykke bagepapir på en bageplade. Bag bunden i ca. 12-15 minutter ved 200 grader, indtil bunden er let gylden.
Kog imens tomatsaucen og skær osten i skiver. Tag bagepladen ud af ovnen og fordel tomatsaucen ud over den. Læg derefter skinke og ost på og stil din blomkålspizza i ovnen igen, hvor den skal have yderligere 10-15 minutter.
Spis pizzaen sammen med en grøn salat.
Note: Denne blomkålspizza er et udmærket bud på en pizza uden mel. Blomkålsbunden fungerer overraskende godt, men jeg savnede lidt mere struktur i den, så en anden gang vil jeg nok tilsætte lidt fiberhusk.
Den slår ikke en rigtig pizza – i hvert fald ikke en pizza bagt på grillen – men jeg synes, det er et sjovt eksperiment, og vil du gerne undgå hvidt mel, så prøve denne version.
LCHF-principperne ser ud til at have en vis forkærlighed for æg. Jeg er i hvert fald stødt på en del opskrifter, hvor æg indgår i rigt mål, og det lader til, at blandt andet omelet og æggekage er ret populær. Det er også en dejlig …
Kristi Himmelfartsdag bød både på solskin og gæster, og hvad er så mere oplagt end at finde grillen frem? Mange forbinder grill med sommermad, men for mig er det efterhånden mere forårsmad, for med de seneste års elendige somre, så har vi faktisk grillet mere …
Efter den dampede fiskeforret var det tid til en omgang røg i dette tilfælde røget nakkesteg! For et stykke tid siden fandt jeg en lille økologisk nakkesteg på et kilo, da jeg snusede rundt i Irma, og denne nakkesteg fik lov til at marinere i et par timer sammen med lidt laurbær, timian, salt og hakkede svesker, som blev surret fast med en bomuldssnor, inden stegen skulle på grillen.
Denne gang fandt jeg noget røgflis lavet på bøgetræ frem (jeg skal nok skrive mere om, hvor jeg køber det, og hvad du bør gå efter på et senere tidspunkt), og her tog jeg ca. fire små håndfulde, som blev hældt i en skål og fik lov til at trække i vand i en times tid, inden det skulle bruges. Hvis du lader røgflisen trække i vand, inden du skal bruge det, udvikler det mere røg.
Grillkullene fik vanen tro lov til at varme godt og grundigt op i grillstarteren, inden de blev hældt i grillen (på hver side af en drypbakke, som stod i midten af grillen), og halvdelen af røgflisen blev drysset på de glødende kul. Derefter blev min nakkesteg lagt på grillen (med sværen nedad) og låget blev lagt på. Lufthullet til grillen blev lukket næsten til, så røgen kun kunne sive langsomt ud.
Efter et kvarter vendte jeg min nakkesteg – på det tidspunkt var røgflisen brændt op – og efter endnu et kvarter blev stegen vendt igen, og resten af røgflisen blev drysset på gløderne. Da der var gået et kvarter mere tog vi den røgede nakkesteg af – der var ikke så meget gang i gløderne længere, men da stegen endnu ikke havde fået en kernetemperatur på 70 grader, satte vi den i et ildfast fad, hældte lidt rødvin i og og satte fadet i ovnen ved 220 grader, indtil stegen opnåede den ønskede kernetemperatur. Derefter blev den taget ud og fik lov til at hvile i fem minutter, inden den blev skåret ud og serveret.
Sammen med nakkestegen fik vi en yderst enkel salat, som bestod af fintsnittet hvidkål samt lilla og hvide gulerodsstrimler, som var vendt i hyldeblomsteddike og olivenolie, inden det var smagt til med salt og pyntet med lidt brøndkarse.
Til hovedretten fik vi en forholdsvis kraftig rødvin – en Valpolicella Classiro Ripasso Le Muraie 2009 fra Fratelli Recchia. En fyldig rødvin med masser af frugt og som havde en god sødme, der passede fint til sveskerne. Igen en god anbefaling fra vinhandleren, som jeg nyder at diskutere vin med, og bestemt en rødvin jeg kunne finde på at købe flere af.
Vi fik en lillebitte dessert bagefter, som blev lavet i bedste Stop-Spild-af-Mad-ånd. Her tog jeg nemlig fire syltede pigeonæbler, som jeg hældte på glas i sidste efterår. Jeg fjernede kernehusene og skar æblerne i kvarte, inden de blev fordelt i små skåle sammen med en kugle Hansen vaniljeflødeis til hver. 1 dl piskefløde blev varmet op i en lille kasserolle sammen med ca. 5-6 cm blød nougat, indtil nougaten smeltede og kunne røres sammen med fløden. Nougatsaucen blev fordelt i de fire skåle og vupti – hurtig og let dessert var lavet.
Til kaffen fik vi rester af den hvide chokolade, jeg lavede i onsdags, samt lidt pære-mandel-chokolade, som vi havde med hjem fra USA.
Der var ca. 200 g kyllingekød tilbage, da vi havde spist kylling med peberrodscreme i weekenden, og det gemte jeg i køleskabet til næste dag. Her bladrede jeg videre i ‘Middelaldermad’ og faldt – meget pudsigt – over en svinekødstærte, hvor man også skal bruge …