Hjemmelavet granola – LCHF-style

granola, müsli, nødder, hasselnødder, solsikkekerner, kokosmel, rapsolie, vaniljepulver, vanilje, kardemomme, kanelI lørdags startede gemalen og jeg på månedens benspænd – 24 dage hvor vi spiser efter LCHF-principperne. Første udfordring blev morgenmaden, for hvad kan man egentlig spise til morgenmad, når nu brød og havregryn er bandlyst, og man skal holde igen med at spise frugt?

Jeg plejer ofte at spise yoghurt naturel eller A38, som bliver toppet med frisk frugt, men sidstnævnte skal man også holde lidt igen med (pga. sukkeret). Bær må man godt spise, men det havde jeg ikke. Gemalen plejer til gengæld altid at bruge müsli, så han besluttede hurtigt, at så måtte vi (dvs. han) lave noget granola i bedste LCHF-style! Han fandt en opskrift på granola på Swedish Diet, hvor flax seeds blev udeladt (fordi vi først troede, det var et specialprodukt – det viser sig så at være hørfrø :)). Kokosolien blev erstattet med rapsolie.

Granola i LCHF-version

200 g hasselnødder
5 spsk solsikkekerner
1 dl kokosmel
4-5 tsk rapsolie
1 tsk vaniljepulver (ikke sukker!)
½ tsk kardemomme
½ tsk kanel

Bland alle ingredienserne i en skål. Læg bagepapir på en bageplade og fordel din granola på pladen. Sæt den i ovnen ved 150 grader i 15-20 minutter og lad din granola køle helt af, inden du bruger den som topping på yoghurt.

Note: Denne granola er et glimrende alternativ til müsli. Du kan godt bruge lidt mindre olie, og personligt ville jeg nok skrue lidt mere op for kardemomme og kanel, men ellers en rigtig god morgenmadsløsning. Jeg havde i øvrigt rørt en blanding af græsk yoghurt og yoghurt naturel. Begge versioner var ikke de fedeste udgaver (som LCHF ellers opfordrer til, at man bruger), men eftersom jeg ikke er vant til så meget fedt i min kost, så tænkte jeg, at det var bedst at starte lidt forsigtigt ud.

granola, müsli, nødder, hasselnødder, solsikkekerner, kokosmel, rapsolie, vaniljepulver, vanilje, kardemomme, kanel

13 thoughts on “Hjemmelavet granola – LCHF-style

    • Ahaa! Troede først det var et eller andet specialprodukt. Jamen så skal det da helt sikkert med, næste gang vi laver en portion 🙂

  1. Den opskrift lyder spændende…… følger dine “ben-spænd” med interesse for at blive inspireret, men også for at se om LCHF er noget for mig :0))

    Og flax seeds….. det er vist hørfrø ifølge Google.

    • Håber du kan finde noget, du gerne vil prøve på et tidspunkt. Denne her er i hvert fald ret simpel og smager ganske fint 🙂

    • Jeg kører det rimelig striks, så frugt skal man (desværre) ikke spise alt for meget af. Den ser ellers ret lækker ud, den müsli, så den må jeg da prøve, når dette eksperiment er ovre 🙂

  2. Super, jeg synes nemlig også det er meget svært at finde på morgenmad uden brød, ost osv! Jeg laver da lige en portion af et her imorgen … så er jeg lidt med på dit benspænd!

    • Det er bare i orden! Vi skal lave en portion mere senere i dag, for nu er den første portion spist op. Denne gang skal der også hørfrø i… og måske lidt mere, hvis jeg er i det kreative hjørne 😉

  3. God opskrift – den må jeg prøve til min weekend morgenmad. For at kunne holde mig mæt længe nok, plejer jeg at spise æg i alle afskygninger til morgenmad. Engang imellem bager jeg kerneknækbrød og spiser med ost eller pålæg. Ellers kan jeg finde på at bage pandekager af æg og hytteost (gode opskrifter på disse ved madbanditten). Jeg topper altid op med grøntsager eller en greenie og ikke mindst et olieshot eller en halv avokado. 🙂 god fornøjelse med benspændet

    • Det kan være, jeg skal prøve at lave de pandekager på et tidspunkt! Men ja, denne form for morgenmad er jeg i hvert fald fan af og kan sagtens finde på at fortsætte med, når denne måneds benspænd er ovre 🙂

  4. Pingback: Vis din slankemad uden brød/pasta/ris/kartofler/sukker - og inspirer os andre - Side 129

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *