Nye sjove madoplevelser
Da gemalen havde fødselsdag for nylig, skulle han selvfølgelig også have kage med til kollegerne, og her tilbød jeg at bage en chokoladetærte med bærmascarpone. Jeg var ikke i tvivl om, at jeg ville bage en af Anarkistens lækre kager, og valget faldt på en …
Vi fik denne bløde, søde og syrlige kiwicheesecake som dessert den anden dag. Det er jo ingen hemmelighed, at jeg godt kan lide cheesecake… Jeg fandt opskriften i den syndigt lækre opskriftbog, ‘The Golden Book of Choolate’ og justerede en række ting. For eksempel havde …
I lørdags holdt vi julefrokost, og da det var ret begrænset, hvor meget jeg var hjemme i dagene op til arrangementet, købte jeg de fleste af fiskeretterne og koncentrerede mig i stedet om de varme retter samt desserterne (!).
Nu er danskerne ikke alene om at have et veldækket julebord – både svenskerne og nordmændene kan også være med her, og derfor var det oplagt at lave en nordisk julefrokost. Der er selvfølgelig en del gengangere blandt retterne hos de tre lande, men jeg fandt dog en række svenske og norske retter, som jeg syntes kunne være sjove at indlemme i den ellers ærkedanske julefrokost.
Fra Sverige serverede jeg Janssons fristelse – en ret enkel ret, der er baseret på kartofler, løg, ansjosfileter og fløde. Jeg var dog – oh ve oh skam – løbet tør for fløde, så jeg brugte letmælk i stedet, og det fungerede fint, men fløde vil selvfølgelig gøre det endnu bedre. Jeg har set flere forskellige udgaver af retten – både hvor kartoflerne er i skiver eller lavet til mos – og jeg valgte at lave skive-udgaven.
1 kg kartofler
2 mindre løg
130-150 g ansjosfileter
2-3 dl fløde
peber
evt. salt
Skræl kartoflerne og skær dem i meget tynde skiver. Pil løgene og riv dem på et rivejern eller hak dem meget, meget fint. Læg kartofler, løg og ansjosfileter i lag i et fad ligesom i en lasagne og drys lidt peber over til sidst. Hæld fløden over og bag retten i ovnen ved 200 grader i ca. en time.
Note: Det her er en ret, jeg har undret mig over flere gange, og det var rart endelig at få prøvet den, så konceptet blev ‘afmystificeret’. I bund og grund er det en omgang flødekartofler med ekstra salt i form af ansjoser, men den er alligevel anderledes. Jeg var positivt overrasket over, at ansjoserne ikke var så dominerende, men jeg må nu indrømme, at min hofret bliver det nok ikke.
En anden klassisk svensk juleklassiker er juleskinken, som også passer godt ind på det danske julefrokostbord. Hvor mange danskere spiser and juleaften, så er det juleskinken, der står på svenskernes juleborde den 24. december.
1 røget og saltet skinke på ca. 1 kg
4 spsk dijonsennep
2 spsk brun farin
Kog skinken i en gryde, indtil den når ca. 70-73 grader. En røget skinke skal typisk koge ca. 40 minutter per kilo. Tag skinken op af vandet og læg den i et fad sammen med lidt af væden. Puds skinken af for fedt, og bland derefter sennep og farin og smør det ud over skinken. Sæt fadet i ovnen ved 200 grader og lad den brune i 15-20 minutter.
Note: Nu er glaseret skinke en dejlig enkel ret, der både fungerer fint som aftensmad eller til frokost, og denne ret fik da også en del ros.
Norge blev også repræsenteret til julefrokosten. Nu indgår der desværre en del specialvarer i flere af de norske juleretter, men da jeg faldt over medisterkaker på en norsk hjemmeside, blev jeg nødt til at lave dem. I princippet er det frikadeller, der er lidt mere krydrede og friske i smagen. Jeg tog udgangspunkt i denne opskrift og justerede mængderne og sammensætningen lidt.
900 g hakket svine- og kalvekød
4 æg
2 løg, finthakket eller revet
2½-3 dl letmælk
3 tsk salt
5 spsk kartoffelmel
½ tsk peber
½ tsk stødt muskat
½ tsk stødt ingefær
Rør en fars af det hakkede kød, løgene, æggene, lidt af mælken samt kartoffelmelet. Tilsæt lidt mere af mælken og rør det godt ind i farsen, indtil du tilsætter mere. Bliv ved, indtil al mælken er optaget i farsen. Tilsæt krydderierne og rør dem godt ind i farsen.
Smelt en god klat smør på en pande og form ‘frikadeller’ af farsen med en spiseske. Steg dem gyldne på hver side og servér dem lune.
Note: Medisterkakerne blev stegt i rigeligt smør, hvilket måske er lidt utroværdigt set i lyset af smørmanglen i Norge. Men bortset fra det var de norske dunser ganske gode. Jeg kunne godt lide den friskhed, som ingefæren tilførte smagen, og de blev da også spist op.
Udover de svenske og norske indslag var der også følgende til vores julefrokost: karrysild, svenske kryddersild, gravet laks med hjemmelavet rævesovs (dog kun med halvt så meget sennep som i den oprindelige opskrift), æbleflæsk (dog med bacon i stedet for flæsk, da det var et spontant indslag) og en ribbenssteg, der først var marineret i saften og den revne skal fra to øko-appelsiner i 3-4 timer, dernæst ‘piercet’ med en masse nelliker, drysset med salt og derefter stegt i ovnen. Meget lækker udgave hvor appelsinen tog lidt af den fede svinesmag og i stedet gjorde stegen mere julet og frisk. Mmm!
Der var også et par salater – en rødkålssalat, der bestod af fintsnittet rødkål, tørrede tranebær, smeltet ribsgelé, hindbæreddike og hakkede valnødder – og nedenstående enkle salat, der bestod af fintsnittet radicchio-salat, sharonfrugter i tern samt lidt hindbæreddike.
Jeg nævnte i starten af dette blogindlæg, at jeg også lavede desserter til vores julefrokost – dem blogger jeg om i morgen!
Den 13. december er det Luciadag, og selvom det også fejres i Danmark, så er det en tradition, der er langt mere udbredt i Sverige. Det er også svenskerne, der begyndte at bage luciaboller/lusseboller/lussekatte tilbage i 1600-1700-tallet, men dengang var bollerne ikke knyttet til Lucia-traditionen, …
Månedens benspænd starter i Italien, hvor en af de mest berømte julekager er panettone – den kokkehueformede brødkage, som findes i temmelig mange udgaver, men som plejer at indeholde rosiner og en eller anden form for kandiserede frugter. Nu er italienernes forhold til jul ellers …
Vores søndagsgæster blev udsat for ovenstående påfund om eftermiddagen – nemlig en omgang Halloween-muffins med alt godt fra gemmerne. Det betød blandt andet, at jeg fik eksperimenteret med at putte dadler i kagerne, da jeg lige havde otte tilbage i pakken – og det fungerede rigtig godt! Da Halloween nærmer sig med hastige skridt, blev kagerne selvfølgelig også pyntet derefter – med orangefarvet flødeostecreme og sort sukker.
16 stk.
1½ dl letmælk
1 dl kærnemælk
40 g smeltet smør
1 æg
100 g fuldkornshvedemel (kan evt. opblødes i letmælken i fem minutters tid)
200 g hvedemel
120 g rørsukker
3 tsk bagepulver
lidt salt
2 tsk kanel
2 æbler skåret i små tern
8 dadler skåret i små tern
Creme:
70 g blødt smør
200 g flødeost naturel
ca. 150-200 g flormelis
1-2 tsk kanel
lidt vaniljesukker
orange pastafarve
Pisk let- og kærnemælk, æg og smør godt sammen. Bland de tørre ingredienser i en anden skål og rør det i mælkeblandingen. Vend æble- og dadeltern i dejen og fordel den i muffinforme (fyld dem kun mellem halvt og tre-fjerdedele op). Bag dem i ovnen ved 200 grader i ca. 15 minutter – tjek dem evt. med en lille træpind. Lad dem køle af, inden du pisker ingredienserne til cremen sammen og smører den på de små Halloween-muffins.
Note: Selvom der er fuldkornsmel i disse Halloween-muffins, føltes de ikke tunge – og så er kombinationen af æbler og kanel jo altid et hit, så de blev godt modtaget.
Tidligere på ugen lokkede gemalen mig til at bage drømmekagemuffins til hans kolleger, og da det var en kærkommen lejlighed til at bage kager, så sagde jeg straks ja. Jeg tog udgangspunkt i den klassiske drømmekage-opskrift men brugte mørk muscovadosukker i stedet for farin, og …
Nu er det atter tid til et par morgenmadsprojekter! I sidste uge lavede gemalen arme riddere, som blev serveret med friske kirsebær til. Tag et par stykker toastbrød og dyp det i en blanding bestående af mælk og æg, der er pisket sammen (1 dl …
Da jeg gik i gymnasiet, var kantinemaden jævnt uinspirerende og bestod mest af chokoladescones, en virkelig kedelig salat samt juice – sådan sat lidt på spidsen. Derfor var det jo oplagt at gå en lille tur i nabolaget for at finde noget frokost, hvis man havde glemt madpakken derhjemme, og en af de mest populære løsninger på mit gymnasium var at tage forbi den lokale bager og købe et halvt kanelbrød. Jojo – det er ikke kun nutidens unge, der har en svaghed for fedtholdige søde sager – det havde man også, da jeg var yngre.
Men selvom det ikke var særlig sundt, så smagte det nu godt. Jeg tror kun, jeg har fået det én gang siden gymnasiet (og nej, det er ikke fordi, jeg fik det tit dengang og ej heller, fordi jeg ikke længere brød mig om det), men da jeg for nylig skulle til morgenmadsarrangement og blev spurgt, om jeg ville tage kage med, så var det en oplagt chance for at bage kanelbrød.
Jeg blev inspireret af Camilla Plums udgave, men valgte at justere på målene og erstattede også noget af hvedemelet med noget kamutmel, jeg gerne ville bruge op. Der kan du selvfølgelig holde dig til hvedemel. Desuden pyntede jeg til sidst med glasur, for det hører sig altså til!
2 stk.
25 g gær
4 dl lunken skummetmælk
100 g smeltet smør
1 æg
4 dl kamutmel
ca. 8 dl hvedemel
1 dl rørsukker
1 tsk salt
1 tsk stødt kardemomme
Remonce:
150 g blødt smør
2½ dl rørsukker
2 spsk kanel
2 tsk stødt kardemomme
samt et par håndfulde rosiner
Opløs gæren i mælken og bland resten af ingredienserne i. Ælt dejen grundigt og sæt den til hævning i en time eller to – til den når dobbelt størrelse. Rør remoncen sammen. Glat dejen ud til to flade firkanter, smør dem med remonce – kom ikke helt ud til kanterne – og drys et par håndfulde rosiner over. Rul hvert dejstykke sammen og luk det til, så remoncen ikke kan flyde ud under bagningen. Læg dejene i hver sin rugbrødsform og lad dem hæve til dobbelt størrelse.
Bag kanelbrødene ved 200 grader i 25-30 minutter til de er gennembagte.
Lad brødene afkøle, inden du pynter dem med en hvid glasur.
Note: Jeg faldt for denne opskrift, fordi den på ét punkt var noget anderledes i forhold til mine oplevelser af kanelbrød – der var rosiner i denne udgave! Det forbinder jeg ellers ikke med kanelbrød, og skal jeg være helt ærlig, så syntes jeg heller ikke rigtig, de passede ind, så dem vil jeg undlade en anden god gang. Men ellers smagte det glimrende.
Er det kage?
Ja. Det kan godt være, at det hedder brød – men det er altså kage!
I går havde jeg besøg af Himmelske Kager, Min Kage samt Godte, og selvfølgelig blev jeg nødt til at lave mad, der passede til månedens benspænd, når nu jeg havde kagebloggere på besøg. Jeg tænkte, at de skulle have én på opleveren, og forretten bestod …