Tag: mælk

Hvedegrød og hvidtøl

Hvedegrød og hvidtøl

Hvedegrød er nok den mest simple og mest bondske af de retter, jeg har tænkt mig at blogge om i forbindelse med denne måneds benspænd. Jeg fik ideen, da jeg bladrede i ‘The Medieval Cookbook’ fra The British Museum. Her faldt jeg over opskriften på 

Citronmuffins med birkes

Citronmuffins med birkes

I går fortalte jeg gemalen, at jeg desværre bliver nødt til at bage kage til ham to gange i denne uge, for jeg har altså flere benspænds-relaterede kager, som skal bages inden 1. december! Han accepterede kravet uden protest. Ja, jeg ved det. Jeg er 

Appelsinpandekager med vaniljeis og appelsinsirup

Appelsinpandekager med vaniljeis og appelsinsirup

Som afslutningen på søndagens menu fik vi et par appelsinpandekager, som jeg serverede sammen med vaniljeis og hjemmelavet appelsinsirup. Retten er inspireret af den franske klassiker, crépes suzette, men jeg lavede en sirup i stedet for en appelsinsauce og havde ikke Grand Marnier eller en stegepande, som kunne tåle en gang flambering.

Appelsinpandekager med appelsinsirup

ca. 6 stk.

2 æg
2½-3 dl letmælk
2 dl hvedemel
lidt salt
revet skal fra en ½ økoappelsin

Pisk ingredienserne godt sammen og steg pandekagerne på en pande i en god klat smør.

Appelsinsirup:
saften fra 2 appelsiner
revet skal fra ½ øko-appelsin
½ dl vand
1½ dl rørsukker
kornene fra ½ vaniljestang

Rør ingredienserne sammen i en gryde og lad det langsomt koge op. Det skal simre i mindst fem minutter – og gerne længere, så du får en tyktflydende sirup. Hæld det over pandekagerne ved servering.

Har du ikke en lækker hjemmelavet vaniljeis, kan jeg anbefale Hansens Vaniljeflødeis – indtil videre den bedste vanilje-købeis jeg er stødt på.

Note: En rigtig dejlig appelsindessert, hvor den intense sirup går op i en højere enhed sammen med de milde appelsinpandekager og den bløde og rare vaniljeis. Kan absolut anbefales.

Vil du prøve at bruge appelsinpandekager til salte retter, så tjek denne opskrift på madpandekager.

Fun fact – hvis du hælder en lille sjat appelsinsirup i et glas og derefter tilsætter danskvand, så smager det næsten som appelsinsodavand!

Zombiehjerne – aka mandelbudding med kirsebærsauce

Zombiehjerne – aka mandelbudding med kirsebærsauce

Hvor tit er det lige, at du kan lave zombie-inspireret mad? Lige så tit du vil selvfølgelig, men hvis du vil undgå, at folk kigger (alt for) mærkeligt på dig, så sørg for at lave det, når der er Halloween. Du kan også gøre som 

Toad in the hole

Toad in the hole

Da jeg researchede efter ideer til månedens benspænd, faldt jeg over retten Toad in the hole. Alene navnet gjorde mig nysgerrig, og da det viste sig at være en yderst enkel ret, afprøvede jeg den i går, da vi havde gæst på besøg. Jeg tog 

Roastbeef med peberrodssauce, hindbær med vaniljecreme

Roastbeef med peberrodssauce, hindbær med vaniljecreme

Englænderne har – ligesom danskerne – også haft tradition for at servere en god steg om søndagen. Det er gerne roastbeef, men i princippet kan lam, svin eller kylling også bruges. Kødet serveres sammen med kartofler, grøntsager og sauce, og da jeg undersøgte hvilke saucer, englænderne typisk bruger til dette måltid, faldt jeg for peberrodssaucen.

Roastbeef har aldrig rigtig sagt mig noget. Jeg har spist det enkelte gange i sandwiches, men har generelt undgået det som varm steg, for det har ofte været en kedelig oplevelse. Nu var der en glimrende lejlighed til at udfordre mig selv på den holdning, så jeg smuttede i Irma og købte en lille økologisk roastbeef på 600-700 g.

Roastbeef

4-5 personer

roastbeef på 600-700 g
smør
2 dl engelsk øl
1 tsk sorte peberkorn
salt

Tag roastbeefen ud af køleskabet ca. en time inden, at den skal tilberedes. Brun den på en pande i en god klat smør og læg den så i et fad. Hæld øl og peberkorn i fadet og dæk kødet forsigtigt til med stanniol. Sæt fadet i ovnen ved ca. 160 grader og sæt et stegetermometer i kødet. Tag kødet ud, når kernetemperaturen er 56 grader – det tog 45-50 minutter i mit tilfælde. Lad kødet hvile i ca. fem minutter, inden du drysser det med salt og skærer det ud.

roastbeef, oksekød, peberkorn, øl, engelsk, steg

Note: Ok, jeg er overbevist – roastbeef kan faktisk være godt! Jeg tror, det er en kombination af godt kød (det var saftigt, mørt og velsmagende) og tilberedningen, hvor kødet blev stegt skånsomt uden at udtørre. Jeg har tidligere oplevet roastbeef som tørt og kedeligt, men det var bestemt ikke min oplevelse denne gang. Nu skal jeg helt sikkert lave roastbeef igen på et tidspunkt…

Jeg freestylede en peberrodssauce på ca. 1 dl fløde, ½ dl sødmælk, 2 spsk fintrevet frisk peberrod, salt, peber, en lille smule mel og få dråber citron, og så blev retten serveret sammen med kogte kartofler og gulerødder.

Vi delte en øl til maden – det vil sige, at det meste gik til gemalen, for efter en enkelt slurk kunne jeg konkludere, at den øl slet ikke var noget for mig – alt, alt for anonym og kedelig.

hindbærdessert, dessert, hindbær, vaniljecreme

Engelske desserter kan godt være ret tunge, men en af dem, man let kan friske lidt op, er English custard – eller vaniljecreme på dansk. Lige nu er det tid til efterårs-hindbærrene, og sidste weekend fik vi en bøtte friskplukkede hindbær fra svigerforældrene, så det var oplagt at lave en lille dessert med bærrene om aftenen, og her passer vaniljecremen rigtig godt ind. Custard kan serveres både varm eller kold – jeg valgte i dette tilfælde at servere den, da den var håndvarm.

Jeg fik inspirationen fra My Kitchen from Scratch, men ændrede lidt på forholdene og bruge vaniljesukker i opskriften.

Vaniljecreme

2-3 personer

1½ dl fløde
1½ dl sødmælk
2 spsk rørsukker
1½ tsk vaniljesukker
2 æggeblommer

Rør først rørsukker og vaniljesukker sammen i en kasserolle, og rør derefter fløde og mælk ud i det. Varm det langsomt op, indtil det kommer i kog, og tag så kasserollen af varmen. Lad det være i et par minutter. Pisk æggeblommerne sammen i en skål og tilføj en enkelt spiseskefuld af den varme blanding. Rør det godt ind i æggemassen og tilføj så en skefuld mere, rør rundt og bliv ved, indtil al den varme væske er rørt ud i æggene. Det er vigtigt, at du går langsomt frem, så æggene ikke får for megen varme på én gang og pludselig stivner.

Hæld det hele tilbage i kasserollen og varm det atter op ved medium varme. Rør godt i det, mens det simrer, og efter få minutter vil cremen tykne. Tag kasserollen af varmen og servér cremen med det samme eller vent, indtil den er kølet af.

Cremen passer godt sammen med friske bær.

En meget enkel og delikat dessert, som kan varieres.

Prøv for eksempel et kækt lille drys rålakrids til at bryde sødmen og fedmen fra cremen.

Afternoon tea – agurkesandwiches, scones og clotted cream

Afternoon tea – agurkesandwiches, scones og clotted cream

Jeg kan jo ikke rigtig have et benspænd med engelsk mad uden at lave et lille te-arrangement, så i søndags blev svigerforældrene inviteret på te, agurkesandwiches og scones. Englænderne har mange te-traditioner – og udtryk for selvsamme – men jeg har holdt mig til afternoon 

Broccolisuppe med bacon – og pandekagetårn til dessert

Broccolisuppe med bacon – og pandekagetårn til dessert

Når du på et tidspunkt vil koge grisehaler, så må du endelig huske at koge lidt videre på vandet, så det bliver en god svinebouillon, der kan bruges i andre retter. Det gjorde jeg, og et par dage efter indgik den i en god og 

Citronfudge og lakridsfudge

Citronfudge og lakridsfudge

Når jeg skal bestikke rigtig forkæle gemalen, så køber jeg en pose fudge til ham. Det er muligvis hans yndlingsslik – i hvert fald er det på top3-listen – og det har jeg ikke helt forstået, eftersom fudge aldrig har sagt mig noget. Det ændrede sig dog lidt for nylig, da jeg smagte nogle lækre fudge-udgaver, som jeg købte i Torvehallerne. Konsistensen var meget bedre end dem, jeg tidligere har smagt, og der var et par ret tiltalende og funky smagsvarianter.

Jeg har tidligere eksperimenteret med at lave fudge, men der kom jeg til at tage gryden af lidt for tidligt, så der blev resultatet lidt krystalliseret, hvilket var ærgerligt, for smagen fejlede ikke noget. Siden stødte jeg dog på en spændende fudge-opskrift hos Suburban Kitchen Life, og den lød så enkel og ligetil, at jeg fik lyst til at prøve den. Jeg havde dog ikke sødmælk i huset, så jeg brugte i stedet fløde og skummetmælk, en smule mere smør samt lavede en udgave med citron.

Citronfudge og lakridsfudge

1 dåse kondenseret mælk
½ dl fløde
1 dl skummetmælk
450 g rørsukker
125 g smør
2 tsk lakridspulver fra Johan Bülow
fintrevet skal fra ½ øko-citron

Hæld den kondenserede mælk, fløde, mælk, rørsukker og smør i en høj pande eller bred gryde og skru op for varmen. Rør rundt, og når det bobler, skal du røre konstant i massen i ti til femten minutter, indtil massen bliver sej at røre i. Skrue evt. en smule ned for varmen – der skal stadig være rimelig kraftig varme på blusset, men den må ikke stå på den højeste effekt.

Hæld den varme masse over i en skål – pas på at du ikke rører sukkermassen, for den er brændende varm – og pisk det grundigt i ti minutter med en elpisker.

citronfudge, lakridsfudge, kondenseret mælk, fløde, mælk, rørsukker, smør, lakridspulver, citroner, fudge

Jeg valgte herefter at dele massen i to lige store dele og røre lakridspulver i den ene og citronskal i den anden.

Beklæd to små forme med bagepapir og hæld de to fudgemasser i hver sin lille form – tror dem jeg brugte var ca. 8×18 cm eller deromkring. Stil formene i køleskabet og lad dem køle af til næste dag. Skær din citronfudge og din lakridsfudge i små firkanter og nyd dem i fulde drag.

citronfudge, lakridsfudge, kondenseret mælk, fløde, mælk, rørsukker, smør, lakridspulver, citroner, fudge

Note: Ok, jeg er omvendt. Fudge kan jo være fantastisk! Det er så en opdagelse, jeg ikke er 100% glad for at gøre, for det smager så godt, at det kræver en del selvdisciplin ikke at gå ud og raide køleskabet totalt. Lakridsfudge er skønt, men nu er jeg jo helt skudt i citron, så citronfudge er min klare favorit – sød, frisk og citronlækker på samme tid!

OBS – hvis fudgen driller og er blød næste dag, når du vil skære den ud, så kan du stadig redde den. Varm forsigtigt fudgemassen op i en gryde og lad det boble. Husk at røre i det konstant! Blev ved, indtil massen bliver sej at røre i og hæld det så en skål. Pisk massen i fem til ti minutter, hæld den i en form og stil den i køleskabet et par timer. Så skulle det gerne være muligt at skære den i tern 🙂

Madpandekager med skinke, flødeostecreme og spinat

Madpandekager med skinke, flødeostecreme og spinat

Har du spist pandekager her til aften? Tirsdagen efter fastelavn er det Pandekagedag, og det er en mærkedag, som danskerne endnu ikke kender så godt, at de er begyndt at hade den (!). Som alle andre mærkedage er det jo dit eget valg, om du