Toad in the hole

toad in the hole, pølser, svinekød, hvedemel, æg, mælk, timianDa jeg researchede efter ideer til månedens benspænd, faldt jeg over retten Toad in the hole. Alene navnet gjorde mig nysgerrig, og da det viste sig at være en yderst enkel ret, afprøvede jeg den i går, da vi havde gæst på besøg.

Jeg tog udgangspunkt i en opskrift på Toad in the hole fra Allrecipes UK, men skar lidt ned på mel- og pølsemængden samt krydrede dejen med timian.

Toad in the hole
3 personer

3 store pølser
1 spsk rapsolie
200 g hvedemel
4 små æg
2½ dl letmælk
salt og peber
1 tsk frisk timian

Halvér pølserne og læg dem i et fad med høje kanter. Bag dem i ovnen ved 200 grader i ti minutter. Pisk imens olie, æg og letmælk sammen og pisk det derefter grundigt sammen med hvedemelet. Tilsæt salt, peber og timian. Tag pølsefadet ud og hæld dejen i fadet – fordel det godt. Sæt det tilbage i ovnen og bag det i ca. 35 minutter. Servér din Toad in the hole med det samme.

Note: Dejen hævede meget op på grund af æggene og blev meget mere luftig, end jeg turde håbe på. En sjov ret, som smager ganske glimrende – og en anden måde at få pølser med brød på 🙂

Toad in the hole serveres i øvrigt ofte med sauce til, men det syntes jeg blev lidt for voldsomt, så jeg lavede en enkel salat vendt i sennepsdressing og serverede ketchup til – så blev det også lidt i pølsevognsverdenen.

12 thoughts on “Toad in the hole

  1. Dejopskriften er en afart af gratin, og færdigbagt ligner det en gratin.
    …jeg kunne forestille mig, at smeltet smør med masser af persille i kunne smage godt til 😉

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *