Nye sjove madoplevelser
Jeg godt lide at eksperimentere, og et benspænd med hjemmelavet is er oplagt til at forsøge sig frem ved at blande en række råvarer og så se/smage, hvordan det går. Sådan opstod denne bananis, som ikke blot er superenkel, men også er sukkerfri og derfor …
LCHF-principperne ser ud til at have en vis forkærlighed for æg. Jeg er i hvert fald stødt på en del opskrifter, hvor æg indgår i rigt mål, og det lader til, at blandt andet omelet og æggekage er ret populær. Det er også en dejlig …
Alle gode gange tre! Jeg snupper lige den sidste lasagne-opskrift her på den sidste dag i måneden, så jeg snart kan præsentere benspændet for næste måned. Jeg kan røbe, at det bliver meget dansk… men det er altså ikke gamle, danske retter, for det har jeg tidligere haft som benspænd 🙂
En af bloggens læsere spurgte, om ikke jeg kunne lave en lasagne uden pasta i denne måned. Det er meget in at skære ned på kulhydraterne i kosten, og her har LCHF-levestilen blandt andet fået vind i sejlene gennem de sidste par år. LCHF står for Low Carb High Fat, og her holder du dig til en kost, der er baserer sig på få kulhydrater og meget fedt. Det betyder blandt andet, at du undgår alle kornprodukter og alt sukker, men siger i stedet ja tak til (fede) mejeriprodukter og kød. Jeg valgte derfor at skrue lidt op for kødet (i forhold til hvad jeg plejer) og brugte flødeost til ostesaucen. Pastapladerne blev udskiftet med hvidkålsblade.
2 personer
200 g hakket oksekød
smør
1 stort løg, skåret i tern
2 fed hvidløg, pressede
250 g hakkede tomater
oregano, basilikum, timian
salt og peber
200 g flødeost (du kan dog nøjes med 100-150 g)
½-1 dl letmælk
hvidkålsblade
friskrevet ost – jeg brugte Maasdamer
Svits løgternene og hvidløgene i smør og tilsæt derefter det hakkede kød. Når det er brunet, tilsætter du tomaterne samt krydderier (dog ikke salt) og lader det simre i mindst et kvarter. Imens finder du hvidkålen frem og ‘skræller’ nogle blade af kålhovedet. Skær den nederste del af hvert blad – den tykkeste del af bladet – og læg derefter bladene i en dyb skål. Overhæld dem med kogende vand og lad dem trække i mindst fem minutter.
Lige inden, at du vil lægge din LCHF-lasagne sammen, rører du flødeosten og letmælken sammen til lind sauce. Derefter smager du kødsaucen til med krydderier – også salt – inden du lægger lasagnen sammen. Først lidt ostesauce, dernæst lidt kødsauce og så et lag af hvidkålsblade. Fortsæt dette indtil du slutter af med et lag hvidkålsblade og gerne en smule ostesauce. Drys et godt lag fintrevet ost over og sæt lasagnen i ovnen i 20-30 minutter ved 200 grader.
Note: LCHF-lasagne er en lidt federe og sødere lasagne, end jeg plejer, men den smager godt, og den er meget, meget børnevenlig (aka mild og rund i smagen). Dette er i øvrigt også en ‘vinterlasagne’. Om sommeren ville jeg nok lave denne lasagne med squash eller måske tynde aubergineskiver i stedet for hvidkål.
Ok, jeg indrømmer gerne, at denne måneds benspænd ikke ligefrem lægger op til smukke og forskelligartede billeder. Faktisk ligner de fleste af lasagnerne meget hinanden på billederne, men smagsmæssigt har de nu været ret forskellige. I fredags lavede jeg for eksempel denne lille skaldyrslasagne. Jeg …
Tidligere på ugen besøgte vi et vennepar, der blev forældre i januar, og som mange nok ved, så er det en god stil selv at medbringe maden, når man besøger nybagte forældre, for de har en del andet at se til. Jeg havde derfor udnyttet …
I sidste uge var det tid til at lege med fudge igen. Vi skulle besøge et vennepar, så det var en perfekt undskyldning for at lave lidt søde sager, som vi kunne udsætte dem for. Sådan er jeg. Torturerer min omgangskreds med slik og kager. Så kan de lære det.
Jeg tog udgangspunkt i samme opskrift og fremgangsmåde som den citronfudge og lakridsfudge, jeg har blogget om tidligere.
Grundopskriften – inden smagstilsætning – er:
1 dåse kondenseret mælk
½ dl fløde
1 dl skummetmælk
450 g rørsukker
125 g smør
Til havtornsudgave: Tilsæt 2 spsk frysetørret, knust havtorn
Til hindbærudgave: Tilsæt 2 spsk frysetørret, knust hindbær
Jeg ved, at kogningen af fudgen kan drille, fordi den skal nå at få en bestemt konsistens, inden du tager den af varmen. Jeg har skrevet 10-15 minutter i opskriften, for fudgen behøver som regel ikke mere end dette, men det kræver altså en løbende vurdering, og du kan risikere, at du skal koge den i længere tid. Det skulle jeg for eksempel denne gang. Det er lidt svært at beskrive, hvordan konsistensen præcis skal være, men prøv at lægge mærke til de bobler, der kommer i fudgemassen. Når de begynder at virke ‘sukrede’ og ‘tørre’, så er det på tide at tage fudgen af varmen.
Pisk fudgemassen i ca. 10 minutter med en elpisker og del så massen op i to lige store dele.
Knus 2 spsk frysetørrede havtorn i morter og rør i den ene halvdel. Hæld fudgemassen i en firkantet form beklædt med bagepapir og stil den i køleskab.
Knus derefter 2 spsk frysetørrede hindbær og bland det med 1 tsk rålakrids (jeg brugte den fra Johan Bülow), inden du rører det i fudgemassen. Hæld den i en firkantet form beklædt med bagepapir og stil den i køleskab, hvor den skal stå i mindst fire timer, inden den er klar til at blive skåret ud.
Gå IKKE i panik hvis fudgen ikke vil stivne ordentligt. Du kan stadig redde den ved at smelte fudgen igen og lade den koge i nogle minutter, inden du pisker den i 3-4 minutter og derefter smider den til afkøling igen.
Fudgen skal som sagt skæres ud med en skarp kniv og puttes i bøtter eller glas. Det er vigtigt, at du får pakket fudgen godt ind (i bøtter eller glas), når den er stivnet, for lader du den stå i køleskabet – utildækket – i flere dage, kan den let få ‘køleskabssmag’.
Fudgen kan holde sig en uges tid i køleskab (hvis du kan holde fingrene fra den).
Jeg kan i øvrigt tilføje, at havtornsudgaven er ret mild, så der kan du med fordel putte mere pulver i, mens hindbær-lakridsudgaven har en rigtig god kombination af den friske hindbærsmag og den mørkere lakrids, som supplerer hindbær så godt.
Månedens benspænd skal selvfølgelig starte med en lasagne galore – eller rettere en klassisk lasagne, hvor alt er lavet fra bunden. Den kan varieres i det uendelige, og der er rigtig mange holdninger til, hvordan en rigtig lasagne skal være. Personligt ynder jeg at skære …
I går havde vi Onkel Rejsende Mac og hendes kæreste på besøg, og det var jo en glimrende anledning til at lave en fem retters middelaldermenu! Velkomstdrinken, som også blev serveret sammen med første ret, var lutendrank, som både blev serveret i middelalderen og i …
En af de ting, der har overrasket mig, da jeg begyndte at læse om middelaldermad i anledning af månedens benspænd, var ikke kun mængden af kød, der blev spist dengang, men også hvilken slags kød datidens folk fortærede. For det første er middelalderen ikke nødvendigvis så kødløs, som mange går og tror. I perioder var det ganske anseelige mængder kød, der blev spist blandt jævne folk, men det afhang naturligvis af vind og vejr (aka høst- og leveforhold generelt, som kunne svinge en del).
I middelalderen spiste man typisk to måltider per dag – til gengæld kunne disse godt tage ret lang tid og indeholde temmelig meget mad. Flere af mine kilder oplyser, at der i 1200-tallet blev spist 1-1½ kg kød om dagen, og det ville ikke blot være en dyr fornøjelse i dag – det ville de færreste kunne tåle at spise, for det kræver en ret god fordøjelse og et højt energiforbrug at kapere så store kødmængder.
Fordelingen af hvilket kød, man spiste, var også lidt anderledes dengang, for der spiste man først og fremmest okse-, lamme- og fårekød, mens svinekød var noget mere sjældent på spisebordet. I dag er det nærmest lige omvendt, eftersom landbruget er blevet industrialiseret, og svinekød nu er ret billigt at fremstille i forhold til de andre kødtyper. Men det betyder også, at det – pudsigt nok – kan være dyrt at lave autentisk middelaldermad, for hvem smider lige en ½-1 kg økologisk oksekødsbøf på bordet?
Jeg indgik et kompromis og købte et par entrecôtes. De var på ingen måde i nærheden af ½ eller 1 kg tunge, men de fik lidt salt og blev stegt i smør på en pande. Til gengæld brugte jeg en typisk middelalder-ingrediens som tilbehør: Kål! Det havde de i rigelige mængder, og det holdt sig som regel godt hen over vinteren. Hvidkålen blev fintsnittet og kogt i ca. 15 minutter, inden jeg hældte vandet fra og blandede 1 spsk andefedt i. Jeg lidt det simre i et par minutter, mens jeg rørte flittigt – men forsigtigt – i gryden, og så hældte jeg 1½ dl letmælk i gryden. Derefter fik det lov til at simre videre og blev til sidst smagt til med lidt salt.
Tadaa – supersimpel middelalderkost, hvor selv bønderne kan være med.
Hvedegrød er nok den mest simple og mest bondske af de retter, jeg har tænkt mig at blogge om i forbindelse med denne måneds benspænd. Jeg fik ideen, da jeg bladrede i ‘The Medieval Cookbook’ fra The British Museum. Her faldt jeg over opskriften på …