Tag: hvidvin

Spansk-inspireret ret med rejer og pasta

Spansk-inspireret ret med rejer og pasta

Da vi var i Barcelona sidste år, fik vi en dejlig ret med skaldyr, pasta og tomatsauce. Jeg kan desværre ikke huske, hvad retten hedder, men for et stykke siden fandt jeg en pose pasta, der lignede den type, der blev brugt i retten. Denne 

Muslingesuppe med gulerødder og karry

Muslingesuppe med gulerødder og karry

Jeg lavede en krydret muslingesuppe til frokost den anden dag, da svigerforældrene var på besøg. Inspirationen til denne muslingesuppe har jeg fra Mumsfilibaba, men jeg endte med at lave en række ændringer og fyre ekstra op for krydderierne. Muslingesuppe med gulerødder og karry 5-6 personer 

Jomfruhummersuppe og krabbekløer

Jomfruhummersuppe og krabbekløer

I går havde vi besøg af Bogormen samt hendes kæreste og den lille bøllespire, og jeg benyttede muligheden for at lave et par benspændsretter – blandt andet denne jomfruhummersuppe til forret.

til den fremtryllede jeg den jomfruhummerfond, som jeg kogte nytårsaften. “Hvaba?”, siger du måske og undrer dig over, at jeg havde tid til noget så husmoderligt på årets største festdag, men sidste nytårsaften måtte vi desværre blive hjemme, da gemalen var syg. Vi manglede dog ikke noget – der kom blandt andre jomfruhummere på bordet den aften – og da indholdet af disse var spist, smed jeg jomfruhummer-skallerne i en gryde med vand, lidt vin og forskellige grøntsager, og så stod det ellers og simrede et par timer, inden det røg i en plastbøtte og derefter i fryseren.

Jeg tog ikke udgangspunkt i nogen bestemt opskrift men prøvede at genkalde mig den lækre hummerbisque, som jeg spiste på Restaurant ET for et par måneder siden.

Jomfruhummersuppe

lille forret til fem personer

1 porre
½ gulerod
en god klat smør
2 tsk paprika
3½ dl kraftig jomfruhummerfond
1½ dl hvidvin
1 dl fløde
salt, peber og evt. ekstra paprika
15 store grønlandske rejer – pil skallen (men ikke hovedet) af hver reje inden stegning
3-5 kammuslinger
½ fennikel i tynde strimler
smør
små friske timiankviste

Porre og gulerod snittet i små stykker og svitses i smør. Tilsæt paprika, rør godt rundt og hæld så fond og hvidvin i gryden. Læg låg på og lad det simre i tre kvarter. Steg imens rejer, kammuslinger og fennikel hver for sig. Fordel dette ligeligt i fem skåle. Gå tilbage til suppen og hæld piskefløde i. Smag til med salt, peber og evt. ekstra paprika. Lad den koge op et øjeblik og fordel så suppen i skålene. Pynt med timiankviste og servér med det samme.

Note: Jomfruhummersuppe er en syndig og lækker forret, og det var selvfølgelig noget lettere at lave, når jeg havde lavet jomfruhummerfonden på forhånd. Jeg vil helt sikkert huske at koge fond igen, når jeg en anden gang køber jomfruhummere (ikke at det sker særlig tit, selvom det næsten lød sådan).

Sammen med forretten fik vi bløde og velsmagende timian-durumflutes, som jeg havde bagt samme eftermiddag. Jeg havde glemt at sætte dejen over aftenen før, så det blev igen en hurtigløsning, men ellers vil jeg anbefale, at du reducerer gærmængden til 5 g, bruger koldt vand og rører dejen sammen aftenen inden.

Timian-durumflutes

4 stk.

25 g gær
6 dl lunkent vand
1½ tsk salt
4 spsk olivenolie
300 g durummel
ølandshvedemel for resten
1 æg, pisket
timian

Gæren udrøres i vandet og derefter røres salt, olivenolie og durummel i. Tilsæt derefter ølandshvedemel i lidt ad gangen, mens du rører dejen med en ske. Fortsæt, indtil dejen er fast men stadig fugtig. Ælt derefter dejen med skeen i ca. 10 minutter og sæt den til at hæve under et fugtigt viskestykke et lunt sted, indtil den når dobbelt størrelse – det tager 1 – 1½ time. Del dejen i fire dele og form forsigtigt fire flutes af det – dejen skal ikke æltes eller slås ned. Læg dem på en bageplade med bagepapir og pensl hvert flute med æggemasse, inden det drysses med timian. Bag dem ved 240 grader i ca. 18 minutter.

Til hovedret fik vi krabbekløer, som vi spiste sammen med timian-durumflutes, Hellmann’s mayonnaise og en spidskålssalat, der var krammet med lidt olivenolie, hvidvinseddike, dijonsennep og salt. Krabbekløer har jeg dog tilberedt før – læs om den første gang, hvor kødhammeren også kom frem. I går var jeg dog civiliseret og holdt mig til en ske, da der skulle bankes hul på krabbekløerne…

Blåmuslinger i karry

Blåmuslinger i karry

En af de få muslingetyper, der er relativt let at få fat på her i Danmark, er blåmuslinger. De er tilmed ikke lige så dyre som mange andre muslingearter, og derfor skulle man tro, at blåmuslinger var noget, som danskerne spiser med jævne mellemrum, men 

Hjertemuslinger med snackpeber og pasta

Hjertemuslinger med snackpeber og pasta

Jeg sparker månedens benspænd i gang med denne enkle ret med hjertemuslinger, som jeg lavede til frokost tidligere på ugen. Jeg har ikke eksperimenteret så meget med muslinger før, for de er ikke helt lette at få fat på her i byen, men så er 

Vegansk risotto med asparges og blomkål

Vegansk risotto med asparges og blomkål

Da jeg var i en helsekost for at proviantere til veganer-benspændet, faldt jeg over en lille ‘brik’ med kompakt riscreme. Jeg tænkte, at den nok ville være god som erstatning for ost eller fløde i en varm ret, og da jeg havde brug for at bruge den sidste rest asparges, som var med grøntsagskassen for nylig, opstod ideen til en vegansk risotto.

Jeg tog udgangspunkt i denne risotto-opskrift og erstattede osten med riscremen. Samtidig undlod jeg smørret, erstattede hønsefonden med kraftig grøntsagsbouillon og justerede flere andre ting – blandt andet brugte jeg en mindre mængde ris, og nu jeg var i gang med at gøre retten sundere, så tilføjede jeg både asparges, blomkål og tørrede ramsløg. Det blev til en vegansk risotto, som smagsmæssigt lå overraskende tæt på den klassiske risottosmag.

Vegansk risotto med asparges og blomkål

2 personer

to skalotteløg
lidt rapsolie
150 g risottoris
2 dl hvidvin
½ l grøntsagsbouillon
1 tsk tørret ramsløg
4 spsk riscreme – kan købes i helsekostbutik
200 g asparges
2 håndfulde små blomkålsbuketter
salt og peber

Finthak løgene og steg dem ved middelvarme i olie et par minutter, uden at løgene tager farve. Tilsæt risene og og rør rundt, inden du tilsætter hvidvinen. Lad det koge ind og tilføj så ramsløg. Tilsæt grøntsagsbouillonen lidt ad gangen – sørg for, at risene får suget godt til sig, inden du tilsætter mere. Hvis du løber tør for fond, kan du bruge lidt vand. Fortsæt med dette, indtil risene er møre men stadig har lidt bid. Rør riscremen grundigt ud i risene og knæk derefter ‘foden’ af hver asparges. Skær aspargesene i mindre stykker og vend dem i risottoen. Smag til med salt og peber – husk at bruge mere salt, end du plejer, nu hvor der ikke er ost i. Tag gryden af komfuret og vend små stykker blomkål i retten. Vegansk risotto skal serveres med det samme.

Note: Min udgave af vegansk risotto er en ganske god efterligning af risotto. Den er ikke nær så fed og salt som risotto ellers kan være (slet ikke nu hvor jeg har proppet en del grøntsager i retten), og derfor skal du huske at smage den til med salt, inden du serverer retten. Riscremen er god til at ‘binde’ retten sammen og give den cremede konsistens. Det produkt skal jeg lege videre med!

Kornotto med lufttørret skinke og rucola

Kornotto med lufttørret skinke og rucola

Denne kornotto fik jeg til aftensmad i sidste uge, og så var det ikke en gang mig men gemalen, der stod for madlavningen! Eftersom jeg kom halvsent hjem på grund af træning, havde jeg lokket ham til at lave en opskrift, som jeg havde skrevet 

Butterdejsmedaljoner med gorgonzolacreme, entrecote med gratinerede rødløg og spidskålssalat

Butterdejsmedaljoner med gorgonzolacreme, entrecote med gratinerede rødløg og spidskålssalat

Disse butterdejsmedaljoner opstod, da jeg skulle servere en fire retters menu på en hverdagsaften. Eller rettere – det var selvfølgelig en beslutning, jeg selv tog – ingen tvang her. Det var dog kompliceret af, at jeg først var hjemme en time før, at gæsterne ankom. 

Ostefondue og abrikospesto

Ostefondue og abrikospesto

Når jeg fastlægger månedens benspænd, har jeg altid et par retter i tankerne, som jeg længe har ønsket at afprøve. En af disse retter for marts måned er ostefondue, som jeg længe – rigtig længe – har ønsket at prøve.

Fondue er noget, jeg forbinder med min barndom eller for at være mere præcis: nytårsaften. Bortset fra en enkelt omgang rødvinsfondue for et par år siden så er det ret begrænset, hvad jeg har fået på fondueområdet de sidste 20 år.

Jeg fandt en opskrift i kogebogen ‘Eventyrlige fristelser’ og ændrede lidt, så ostefonduen blev lavet på ren, mild cheddar. Det er i øvrigt en ost, som jeg er blevet lidt fascineret af de senere år, for den gyldne ost med de nøddeagtige smagstoner er nu ret funky at bruge i sandwiches eller i fyldige salater.

Ostefondue for fire personer

– et godt saftigt hvedebrød eller majsbrød skåret i tern

Ostemasse:
5 dl fintreven mild cheddar
1½ dl fintreven pecorino
1 spsk hvedemel
1 tsk sennepspulver
2½ dl hvidvin
1 tsk dijonsennep
lidt salt og peber

Bland ost, mel og sennepspulver i en skål. Hæld vinen i fonduegryden og varm den langsomt op. Lige inden den når kogepunktet tilsætter du et par spiseskefulde af osteblandingen og rører godt rundt, indtil osten er smeltet. Tilsæt et par spiseskefulde mere og fortsæt processen, indtil al osten er smeltet til en jævn masse. Rør dijonsennepen i og smag til med salt og peber.

Hold blandingen varm over et fondueblus, mens I nyder fonduen ved at stikke brødtern på lange fonduegafler og dyppe dem i ostemassen.

ostefondue, flydende ost, hvedemel, hvidvin, sennepspulver,

Note: Varm flydende ost kan jo nærmest kun være et hit, og det var rigtig sjovt at prøve. Jeg brugte en helt almindelig cheddar fra supermarkedet, men når jeg laver det næste gang, vil jeg finde en bedre – og lidt kraftigere – cheddar, for denne her grynede en smule og måtte i øvrigt gerne have været lidt fyldigere i smagen.

Udover ostefondue fik vi også salat samt lidt pasta vendt i abrikospesto. En pesto jeg fik anbefalet af en af gemalens kolleger og som oprindeligt laves på parmesan. Jeg kan dog godt finde på at erstatte parmesan med pecorino i en række opskrifter, for det er både lettere og billigere at skaffe, og det gjorde jeg også i dette tilfælde. Men bare rolig – der skal nok også komme noget med parmesan i løbet af måneden!

I den oprindelige udgave tilsættes der lidt frisk ingefær, men det var jeg desværre løbet tør for, så jeg tilsatte en smule hvidvinseddike.

abrikospesto, abrikoser, ost, hvidløg, hvidvinseddike

Abrikospesto

8 tørrede abrikoser
2 spsk fintreven pecorino
1 fed hvidløg
2-4 spsk olivenolie
lidt salt
lidt hvidvinseddike (hvis du ikke har en spsk friskreven ingefær)

Abrikoserne udblødes i lidt vand i et par timer. De afdryppes og puttes i en skål sammen med resten af ingredienserne. Blendes til en fin, jævn masse og vendes i kogt pasta.

Note: Spændende pesto, som har mere sødme, end jeg er vant til – men bestemt værd at lege videre med på et senere tidspunkt. Oplagt at bruge i vintermånederne.

Lammegryde med kvæder

Lammegryde med kvæder

Sidste ret i oktober måneds benspænd var denne lammegryde med kvæder, som jeg fandt inspirationen til hos Alletiders Kogebog. Der indgår kvæder i opskriften, og derfor vakte den straks min interesse, for også i år har vi fået en håndfuld kvæder af en af gemalens