Nye sjove madoplevelser
I går havde vi besøg af Bogormen samt hendes kæreste og den lille bøllespire, og jeg benyttede muligheden for at lave et par benspændsretter – blandt andet denne jomfruhummersuppe til forret. til den fremtryllede jeg den jomfruhummerfond, som jeg kogte nytårsaften. “Hvaba?”, siger du måske …
En af de få muslingetyper, der er relativt let at få fat på her i Danmark, er blåmuslinger. De er tilmed ikke lige så dyre som mange andre muslingearter, og derfor skulle man tro, at blåmuslinger var noget, som danskerne spiser med jævne mellemrum, men …
Jeg sparker månedens benspænd i gang med denne enkle ret med hjertemuslinger, som jeg lavede til frokost tidligere på ugen. Jeg har ikke eksperimenteret så meget med muslinger før, for de er ikke helt lette at få fat på her i byen, men så er det godt, jeg kan tage forbi Torvehallerne. Det er muligt, at priserne ikke er på Aldi-niveau, og at der er riiiigelig med søde sager derinde, men når det så er sagt, så er jeg glad for, at jeg kan finde så mange specialiteter samlet på ét sted – og så har jeg i øvrigt flere gange fundet råvarer til en væsentlig bedre pris end hos mine lokale slagtere m.m. Nåja – og her i maj måned er der kommet en række grønthandlere på udendørsarealet, så der er også kommet langt mere torvestemning.
Men tilbage til de bette hjertemuslinger, som jeg købte med hjem. Jeg havde købt et lille net – jeg vil gætte på, at det var på ca. ½ kg – og jeg sørgede for at skylle mine hjertemuslinger grundigt af flere omgange, så havvand og sand blev skyllet af. Åbne muslinger og hjertemuslinger med ødelagte skaller blev sorteret fra. De resterende hjertemuslinger blev skrubbet med en børste, og så var de klar til madlavningen!
2 personer
1 snackpeber, skåret i små tern
olivenolie
2 fed hvidløg, pressede
½ kg hjertemuslinger, rensede
2 dl hvidvin
en smule fintrevet pecorino eller parmesan
pasta
saften fra en halv citron
salt og peber
Snackpeber og hvidløg svitses kort i olivenolie på en sauterpande, inden hjertemuslinger tilsættes. Vend dem nogle gange på panden og hæld så hvidvin over og læg et låg på. Lad muslingerne dampe nogle minutter. Kog imens noget lækker pasta – jeg brugte bornholmsk basilikumspasta, som jeg købte i Torvehallerne. Vend den kogte pasta i citronsaften og en smule olivenolie og anret det på en tallerken. Drys lidt fintrevet ost over sammen med lidt salt og peber og anret hjertemuslinger og snackpeber oven på.
Note: Det er en smuk servering, men også en kende upraktisk når man skal sidde og pille skallerne ud af retten, inden den spises. Ikke desto mindre smagte den ganske godt, og hvis du vil pifte den endnu mere op, vil jeg foreslå dig at bruge lidt frisk chili eller evt. lidt chilipulver sammen med dine hjertemuslingeri den. Bare en lille smule så du ikke overdøver muslingerne helt.
Da jeg var i en helsekost for at proviantere til veganer-benspændet, faldt jeg over en lille ‘brik’ med kompakt riscreme. Jeg tænkte, at den nok ville være god som erstatning for ost eller fløde i en varm ret, og da jeg havde brug for at …
Denne kornotto fik jeg til aftensmad i sidste uge, og så var det ikke en gang mig men gemalen, der stod for madlavningen! Eftersom jeg kom halvsent hjem på grund af træning, havde jeg lokket ham til at lave en opskrift, som jeg havde skrevet …
Disse butterdejsmedaljoner opstod, da jeg skulle servere en fire retters menu på en hverdagsaften. Eller rettere – det var selvfølgelig en beslutning, jeg selv tog – ingen tvang her. Det var dog kompliceret af, at jeg først var hjemme en time før, at gæsterne ankom.
Her er de to første retter i den fire retters menu, som vi serverede for Onkel Rejsende Mac og hendes kæreste tidligere på ugen. Et par af de tilstedeværende plejer at være osteskeptikere, og så er det jo en ekstra udfordring at spise med, nu hvor jeg holder ostemåned. Det lader dog til, at denne skepticisme er på retur, for der blev taget pænt imod alle retter. Nu havde jeg også mildnet et par af retterne, men alligevel – jeg synes, det er skønt, at selskabet er blevet mere åbne over for ost.
De små butterdejsmedaljoner fandt jeg inspiration til i kogebogen ‘Moderne Mamma’. Her valgte jeg dog at lave cremen noget anderledes, da jeg ikke havde mere mascarpone og i øvrigt var interesseret i at lave en ret mild udgave af cremen, så alle kunne være med. De gratinerede rødløg blev til gengæld ren freestyle, da jeg havde fundet flere spændende opskrifter og ikke kunne bestemme mig for, hvilken der lød bedst.
4 personer
½ rulle frisk butterdej – måske lidt mindre
1 æggehvide
valmuebirkes
Creme:
30-40 g gorgonzola
2-3 spsk hytteost
1 spsk blomsterhonning
salt og peber
evt. citronsaft
Desuden: rucola, vindruer og blomsterhonning
Rul butterdejen ud på køkkenbordet og brug en udstikker (eller meget smalt glas) til at udstikke små runde dejskiver. Dem, jeg lavede, var 4-5 cm i diameter. Jeg udstak 12 medaljoner… og øh et par mere, som kunne agere smagsprøver… Læg dejskiverne på en bageplade med bagepapir og pensl dem med æggehvide og drys valmuebirkes på. Bag dem i ovnen ved 160 grader i ca. 10 minutter. Lad dem køle af, inden du flækker dem forsigtigt.
Rør cremen sammen og smag den til med honning, salt, peber og citronsaft. Smør den nederste halvdel af hver medaljon med en klat gorgonzolacreme. Hvor meget eller hvor lidt er op til dig – jeg havde noget til overs, da jeg ikke turde fylde dem godt op. Det gør jeg dog en anden gang…
Fordel rucola ud på fire tallerkner, læg en række halverede vindruer oven på og sæt tre fyldte butterdejsmedaljoner på hver tallerken. Slyng lidt blomsterhonning dekorativt over hver tallerken.
Note: Jeg må indrømme, at jeg var ret tilfreds med udseendet af denne ret – og heldigvis også smagen. Rucolaen gav lidt bitterhed, honningen og vindruerne noget sødme og disse to ting klædte ostecremen. Jeg lavede en ret mild gorgonzolacreme, men du kan selvfølgelig intensivere den ved at bruge mere gorgonzola og mindre hytteost.
Hovedretten bestod af entrecotes (der var drysset grundigt med røgsalt og havde hvilet en times tid på køl, inden de kom ud en halv time før stegning og derefter stegt i olie og smør), ostegratinerede rødløg og en simpel spidskålssalat. Røgsaltningen skyldtes, at jeg havde fundet en sydafrikansk vin frem, Savanha 2006 Decade, og da sydafrikanske vine godt kan være lidt røgede i smagen, så måtte kødet hellere passe til.
4 personer
3 store rødløg
2-3 spsk olivenolie
1 tsk timian
salt og peber
1 dl hvidvin
50 g friskrevet parmesan
100 g mild blåskimmelost brækket i små stykker – jeg brugte Viking Blue
1-2 spsk honning eller mørk sirup
3 spsk creme fraiche 18%
Skær løgene i smalle både og fordel dem i et ildfast fad. Hæld olivenolie over og derefter salt, peber og timian. Tilsæt hvidvinen og dæk fadet grundigt med stanniol, inden det puttes i ovnen ved 200 grader i 45 minutter. Tag derefter stanniolen af og lad løgene stege videre i et kvarters tid. Når de begynder at blive gyldne, røres siruppen i, og creme fraiche samt de to oste røres grundigt i. Lad det stege i ovnen i ca. et kvarter og servér den som tilbehør til oksekød.
Note: Helt sikkert en form for tilbehør, jeg gerne leger videre med en anden dag. Retten kan jo varieres en del og gøres mere eller mindre hidsig/mild afhængig af hvilke oste, du putter i. Jeg tror, jeg vil prøve at lave en ret mild udgave på et tidspunkt.
Når jeg fastlægger månedens benspænd, har jeg altid et par retter i tankerne, som jeg længe har ønsket at afprøve. En af disse retter for marts måned er ostefondue, som jeg længe – rigtig længe – har ønsket at prøve. Fondue er noget, jeg forbinder …
Sidste ret i oktober måneds benspænd var denne lammegryde med kvæder, som jeg fandt inspirationen til hos Alletiders Kogebog. Der indgår kvæder i opskriften, og derfor vakte den straks min interesse, for også i år har vi fået en håndfuld kvæder af en af gemalens …
Som jeg nævnte i forrige indlæg, havde jeg et bundt blegselleri, jeg skulle bruge. @Kokkekniven foreslog på Twitter, at jeg skar dem i mundrette stykker og kogte dem i hvidvin og honning. Det lød ret interessant, så det måtte jeg prøve.
Jeg brugte to stængler til to personer, og jeg har nok brugt to dl hvidvin og ½-1 dl honning. Jeg skar blegselleri-stænglerne i mindre stykker og kogte dem i hvidvin og honning i 15-20 minutter – til de var godt møre, og væden var kogt lidt ind.
Jeg brugte det som tilbehør og sauce på samme tid – i dette tilfælde til en entrecote, kartofler samt en salat bestående af blomkål, lidt olie, lidt hvidvinseddike, lidt citronsaft saft finthakket lakridstagetes.
Jeg kan normalt ikke lide blegselleri – men her var de tilberedt, så det stadig var tydeligt, at det var blegselleri, men hvor den kraftige smag var dæmpet og derudover suppleret af honning og hvidvin. Ganske lækkert tilbehør.
I sidste uge tog svigerforældrene på ferie, og inden da var de forbi med en pose madvarer, som de ikke kunne nå at få brugt. Det var rigtig sødt tænkt af dem, og jeg gik straks i gang med at planlægge, hvad jeg skulle lave …