Tag: hvidvin

Rabarberkylling med hvidvin

Rabarberkylling med hvidvin

Jeg har ledt efter danske, økologiske kyllinger – vel at mærke i fersk udgave – men de er meget svære at opdrive. Går du i et almindeligt dansk supermarked, kan du være heldig at finde små økologiske kyllinger på 1,3 kg, men jeg ville gerne 

Stegte hornfisk i hvidvin

Stegte hornfisk i hvidvin

Blandt forårsretterne hører sig naturligvis også stegte hornfisk, for dem bør du spise i maj måned. Hornfisken er i de danske farvande i april-maj og vender så tilbage igen omkring august-september. Nu har vi desværre ikke en fast fiskepusher her i byen, så ind imellem 

Dampet torsk med hvidvin og rodfrugter

Dampet torsk med hvidvin og rodfrugter

Jeg snupper lige et par ekstra hjemmelavede retter, inden jeg fortsætter med at fortælle om vores New York-tur. I går havde vi nemlig besøg af svigerforældrene, og de blev selvfølgelig udsat for et par benspænds-retter – blandt andet denne forret med dampet torsk med hvidvin.

Jeg valgte at dampe en torskefilet, som jeg havde købt via Aarstiderne. Her kunne jeg nemlig købe MSC-mærket fisk, og det bør man gøre. Hvorfor? Læs mere om det her. Da torsk er en mager fisk, var det oplagt at dampe den, men i stedet for at skære den i mindre stykker og lægge den på dampindsatsen, så valgte jeg at tilberede fisken i ovnen.

Dampet torsk

2 personer – eller forret til 4 personer

torsk

Når du laver dampet torsk i ovnen, skal du bruge et ildfast fad. Hæld et par dl hvidvin i. Tag derefter to store pastinakker samt to gulerødder, skræl dem og skær dem i tern på ca. 1 x 1 cm og læg dem i fadet. Min torskefilet var så stor, at den lige blev skåret over en enkelt gang, så den kunne være i fadet. Drys fileten med salt og timian og  læg stanniol over fadet, inden den sættes i ovnen. Giv fisken ca. 50 minutter ved 200 grader, men husk at tjekke undervejs, hvis du laver denne ret – det kan være, at din fisk kun har brug for 30-40 minutter (min torskefilet var nemlig ret tyk).

torskeret, dampet torsk, fisk, torsk, hvidvin, pastinakker, gulerødder

… og sådan ser dampet torsk ud, når den er tilberedt. Fiskekødet var dejlig mørt og skilte sig i fine, saftige flager, når man stak til det.

Tag et par skefulde af rodfrugterne og læg dem på en tallerken. Skær et stykke dampet torsk og læg det oven på rodfrugterne, drys evt. med lidt salt og top fisken med lidt friske krydderier – i dette tilfælde ramsløg.

Dampet torsk er en meget let forret – der i øvrigt også sagtens kan være hovedret, hvis du bruger flere rodfrugter og/eller supplerer med ris eller kartofler – og rigtig dejlig måde at få torsk på. Jeg har – som mange andre – lidt et torske-traume fra barndommen, hvor jeg flere gange fik komplet udkogt og splattet torsk, men dampning er en ret nænsom tilberedningsmetode, og torsken beholder derfor langt mere struktur og smag på denne måde. Prøv eventuelt at eksperimentere lidt mere med krydderierne og rodfrugterne.

Sammen med vinen fik vi Roero Arneis 2011 fra Bel Colle – en lækker og rund hvidvin, som har tilpas megen sødme til, at den vil egne sig godt til en lun sommeraften på terrassen (hvis det ellers kommer på et tidspunkt!). Hm. Nu jeg tænker over det, så tror jeg lige, jeg skal forbi vinhandleren igen, så jeg kan hamstre et par flasker – hvis nu sommeren kommer, så er det jo rart at være forberedt…

Rådyrbov med krydrede kartofler, svampe og rødvinssauce

Rådyrbov med krydrede kartofler, svampe og rødvinssauce

Efter den funky forret var det tid til noget vildt… altså vildtkød! Jeg havde fundet en rådyrbov frem og eksperimenterede med at intervalstege den. Jeg måtte dog give den lidt længere tid end ventet for at få kødet op på den rette temperatur, men til 

Flydende rejecocktail

Flydende rejecocktail

Da vi havde gæster i fredags, udsatte jeg dem for en tre retters menu ud over de smushies, som de fik, lige da de ankom. Forretten var en fortolkning af en af de mest klassiske 80’er-forretter – nemlig rejecocktail. Den klassiske servering kan være fremragende, 

Middelaldersennep og pandekager med æbler

Middelaldersennep og pandekager med æbler

Det er blevet februar, og et nyt bespænd truer (!), men vanen tro har jeg lige et par indlæg tilbage om sidste måneds benspænd, inden jeg kan komme i gang med en ny udfordring.

Denne gang er vi i den lette genre,  hvor jeg har eksperimenteret med middelaldersennep og fyldte pandekager. Førstnævnte findes der en del forskellige opskrifter på, men jeg hentede inspiration hos middelalderinfo.dk, hvor jeg dog skar lidt ned på honningmængden og valgte at smage til med salt.

Middelaldersennep med mandler

40 g gule sennepskorn
20 g mandler
1 dl sød, kraftig hvidvin
2 tsk honning
en smule salt

Hæld sennepskorn, mandler og hvidvin i en blender og blend i et par minutter ved høj hastighed. Hæld det gennem en finmasket si og smag så sennepsmassen (indholdet af sien) til med honning og salt.

Note: En grovkornet sennep, der både har styrke og sødme på samme tid. Jeg smagte den lige efter, at den var lavet, og jeg tror, den bliver endnu bedre af at stå et par dage for at trække smag. Ret sjovt eksperiment og bestemt noget, der er værd at arbejde videre med på et tidspunkt.

En ret simpel men ikke desto mindre dejlig dessert, som man spiste i middelalderen, var fyldte pandekager. Det er egentlig ikke fordi, at de adskiller sig synderligt fra, hvad man kan finde på at spise i dag, men jeg syntes alligevel, at de skulle med blandt middelalderretterne.

Jeg bagte derfor en håndfuld pandekager på en enkel dej bestående af hvedemel, letmælk og æg. Jeg ved, at mange sværger til at hælde øl i pandekagedej, men efter at have prøvet det flere gange er jeg gået bort fra det. Jeg foretrækker mine pandekager bløde og saftige – ikke sprøde. Desuden er denne opskrift nok tættere på den, de brugte i middelalderen.

Fyldet bestod af sprøde, saftige æbler skåret i tern og blandet med hakkede valnødder, honning, kanel og en smule kardemomme.

… læg et par spsk af fyldet på en pandekage, rul den sammen og så er der serveret!

Maumenee – sød ret med fasan og hvidvin

Maumenee – sød ret med fasan og hvidvin

Tredje ret i den fem retters middelaldermenu, som jeg lavede i onsdags, var denne lille hovedret, som har et ret usædvanligt navn. Retter hedder nemlig ‘maumenee’ og består af kød fra en hane eller en fasan, der er kogt i sukker, hvidvin og julekrydderier! Det 

Løgtærte med ost

Løgtærte med ost

I dag var vi til årets sidste julefrokost, hvor vi medbragte denne enkle løgtærte, som blev brugt som tilbehør til kødretterne. Inspirationen kommer fra Arla, hvor jeg på et tidspunkt faldt over en løgtærte med ost, men jeg valgte at lave en anden bund – 

Jomfruhummer med hvide asparges og avokado

Jomfruhummer med hvide asparges og avokado

Bare fordi månedens benspænd er mad på 30 minutter, så udelukker det ikke retter i den dyrere ende og dermed også retter, du typisk serverer i weekenden. I fredags fik vi denne enkle, sommerlige og dejlige servering, hvor jeg fik udnyttet en portion jomfruhummere, som jeg havde til overs fra skaldyrsbenspændet i maj måned.

Jomfruhummer på en bund af hvide asparges og avokado

2 personer

6 x jomfruhummer
lidt salt
1 dl hvidvin
2-3 hvidløg
citronsaft fra ½ øko-citron
1 bundt hvide asparges
1-2 avokadoer
salt og peber
2 spsk citronolivenolie
lidt citronmelisse

Tænd ovnen og sæt temperaturen på 180 grader. Hak hoved og klør af hver jomfruhummer og smid disse i en kasserolle (dette punkt vender jeg tilbage til allernederst i blogindlægget). Læg hver hummer på ryggen og brug en skarp kniv til at flække dem på langs (på undersiden). Pil forsigtigt den sorte tarmstreng ud af hver jomfruhummer, smid den ud og læg dine jomfruhummere i et ovnfast fad sammen med hvidvinen. Pres hvidløgsfeddene og fordel dem over jomfruhummerne sammen med lidt citronsaft. Sæt fadet i ovnen i 10 minutter.

Sæt en gryde over med 3-5 cm vand i bunden. Skræl imens alle asparges og knæk ‘foden’ af dem. Skær dem i stykker på ca. 5 cm længde og put dem i vandet, når det koger, sammen med lidt salt. Læg låg på og lad dem dampe i 3-4 minutter – de skal være møre og samtidig have lidt bid. Mens de damper, tager du avokadoen/avokadoerne og halverer, fjerner stenen og skærer først lodrette linjer og derefter vandrette linjer i avokadokødet, så der opstår tern. De kan hurtigt vippes ud af avokadoskallen ved hjælp af en ske. Put ternene op i en skål.

Tag gryden af komfuret og hæld vandet fra. Skyl aspargesstykkerne i lunkent vand, så temperaturen bliver slået lidt ned, uden at de bliver helt kolde, og hæld dem derefter op i skålen til avokadostykkerne. Vend dem med citronolie, salt, peber og friskhakkede citronmelisseblade. Tag fadet med jomfruhummere ud af ovnen og servér begge ting med det samme.

Tilberedningstid: 19 minutter.

Note: Retten er dejlig enkel, men har du ikke erfaring med at tilberede jomfruhummer, er det muligt, at det vil tage dig lidt længere tid. Det er samtidig en ret, hvor de hvide asparges får masser af albuerum og den milde smag går fint sammen med jomfruhummerne.

Når retten er spist, tager du resterne fra skallerne og putter dem i kasserollen med hovederne og kløerne fra jomfruhummerne. Put lidt grøntsager i – for eksempel skalotteløg, porrer eller lignende – samt en sjat hvidvin og vand, indtil det dækker skallerne, og lad det så stå og simre i en time eller mere, indtil du har kogt en intens fond på jomfruhummerskallerne. den fond kan du meget passende fryse ned og bruge en anden dag, når du vil lave jomfruhummersuppe.

Grøn kyllingegryde

Grøn kyllingegryde

Her til aften fik vi denne sommerlige ret, og selvom vejret i dag virkelig har vist sig fra den ustabile side og har budt på blæst, hagl og regn, så kunne vi alligevel nyde denne ret, mens solen skinnede. Inspirationen til retten har jeg fundet