lånt af sxc.hu… eller jeg burde måske hellere sige: I røg eller damp.

Det er utrolig sjældent, at jeg bruger røg og damp, når jeg kokkererer (altså med vilje ;)), men det er tilberedningsmetoder, jeg gerne vil blive klogere på, så det er oplagt at vælge det som månedens benspænd.

At dampe grøntsager og kød er ofte en skånsom måde at tilberede råvarerne på, da de ikke bliver udsat for samme ekstreme varme som stegning kan give, og råvarerne er tit mere saftige efter en dampning.

Røg kan til gengæld give mange råvarer et ekstra pift – både oste og kød kan få et rigtig kækt snert af røg, så det vil jeg også eksperimentere med.

Jeg er så småt begyndt at skrive ideer ned til, hvad jeg vil kaste mig ud i, men har du forslag, så smid gerne en kommentar om, hvad du kan anbefale – eller blot noget du har hørt om.

Se de røgede/dampede retter, jeg lavede denne måned