røgede mandler, mandler, røgflis, snacksTilbage til månedens benspænd. Her er en meget let opskrift på en af mine yndlingssnacks – saltede, røgede mandler. Inspirationen fik jeg fra en artikel i Politiken, som min svigermor gav mig for nylig, men jeg ændrede lidt ved blandingsforholdene, da jeg godt ville have de røgede mandler mere salte end den oprindelige opskrift.

røgsmuldTag først en tykbundet gryde og hæld en spsk fint røgsmuld i bunden. Stil den på komfuret og skru helt op for varmen.

røgede mandler, mandler, røgflis, snacksHæld ca. 125-150 g mandler i en si. Sæt sien ned i gryden, når røgsmulden begynder at afgive røg, og sørg for at dække gryden til, så røgen ikke slipper ud. Lad det stå i ca. to minutter, inden du tager gryden af komfuret og løfter låget. Husk at tænde emhætten inden, så røgen kan komme ud af køkkenet hurtigst muligt!

røgede mandler, mandler, røgflis, snacksBland 1½ spsk salt i ½ dl vand grundigt og vend de røgede mandler i det. Hæld mandlerne i et ildfast fad og stil det i ovnen i 15-20 minutter ved 150 grader. Sørg for at vende de røgede mandler med jævne mellemrum, så de tørrer lige hurtigt og får nok salt.

Note: Dejlige saltede og røgede mandler, der er superlette at lave.