Tag: røgflis

Flammestegte steaks

Flammestegte steaks

Ideen til disse flammestegte steaks opstod allerede, da jeg valgte månedens musikinspirerede benspænd. Jeg besluttede nemlig fra start, at jeg ville lave en ret inspireret af det tyske band Rammstein, der er ret glade for ild og bruger det konstant i deres sceneshow. I første 

Røgede foreller på grill

Røgede foreller på grill

Vi har lige haft et par herlige solskinsdage – dage der i den grad indbød til grillning! Vi rullede grillen frem og serverede røgede foreller, da vi havde svigerforældrene på besøg til frokost for et par dage siden. Jeg har ikke tidligere prøvet at lave 

Røget kylling på grill

Røget kylling på grill

Har du prøvet at lave røget kylling på grill? Jeg har tidligere røget and på grill, så det var helt naturligt også at prøve med en kylling – især eftersom jeg skulle bruge noget af det røgede kyllingekød til en anden ret.

Jeg elsker at røge på grill. Det er let, og så giver det samtidig en skøn smag til kødet, fisken eller grøntsagerne.

Til denne udgave brugte jeg en god kylling (frilandskylling fra Løgismose), 50 g smeltet smør, en bbq-rub (se længere nede i blogindlægget), 1 halv liter øl (gerne lidt sødmefuld), 2-3 håndfulde røgflis og selvfølgelig en grill.

Jeg brugte vores lukkede, keramiske grill, hvor jeg kan styre temperaturen. Du kan også bruge en kuglegrill, men så vil jeg foreslå dig, at du sætter et stegetermometer i kyllingen (på det tykkeste sted), så du i stedet kan gå efter en kernetemperatur på 75 grader.

Sådan laver du røget kylling på grill

Læg røgflisen i blød i vand mindst en halv time før, at du skal bruge det.Tænd op for grillen. Har du en grill, hvor du kan styre temperaturen, så gå efter 160-175 grader.

BBQ-rub

1 spsk paprika
½ spsk chilipulver fra supermarkedet
½ spsk cayennepeber
1 spsk rørsukker
½ spsk salt

Rør ingredienserne sammen.

… og gnid kyllingen med rubben.

Når grillen er nået op på 160-175 grader, hælder du vandet fra røgflisen og smider det våde træ på kullene. Sæt en stor drypbakke ned i grillen og hæld ca. 3 dl øl i den. Læg derefter grillristen på og placér kyllingen oven på den. Jeg brugte en kyllingeholder til grill (!), så den kunne stå oprejst. Smør kyllingen forsigtigt med smeltet smør. Læg låget på grillen og tjek, at temperaturen holder sig på 160-175 grader.

Kig til kyllingen ca. hver halve time og smør den forsigtigt med smeltet smør. Der er røget kylling efter 1½-2 timer.

Røget kylling kan spises, som den er – hvilket vi gjorde med halvdelen af den, som vi kombinerede med en simpel coleslaw. Krydringen af kyllingen var lige tilpas, så den ikke kom til at overdøve røgsmagen men i stedet supplerede den. Smørret havde samtidig sørget for at holde kyllingen saftig og sprød, så det var det pureste guf at spise!

Den anden halvdel af kyllingen – bestående af lår og bryster – blev gemt til dagen efter. Det skulle nemlig bruges til en anden ret, som jeg blogger om i næste uge.

Røget makrel med citron-mayo

Røget makrel med citron-mayo

Denne lækre forret med røget makrel lavede jeg en sommeraften, hvor vi havde gæster på besøg. Der er blevet grillet en del denne sommer, og denne aften var ingen undtagelse. Jeg syntes dog også, at der skulle være en forret, og hvorfor ikke lave den 

Hjemmelavede røgede mandler

Hjemmelavede røgede mandler

Tilbage til månedens benspænd. Her er en meget let opskrift på en af mine yndlingssnacks – saltede, røgede mandler. Inspirationen fik jeg fra en artikel i Politiken, som min svigermor gav mig for nylig, men jeg ændrede lidt ved blandingsforholdene, da jeg godt ville have 

Et par ord om røgflis og røgsmuld

Et par ord om røgflis og røgsmuld

røgflisRøgflis, røgsmuld… kært barn har mange navne. Flere kalder det såmænd også rygesmuld, men det er måske ikke så velvalgt et navn, eftersom man røger mad. Rygning skal helst ikke kombineres med madlavning efter min mening.

Røgflis kan købes mange forskellige steder. Mange byggemarkeder har efterhånden fået øjnene op for, at de grillglade danskere også er friske på at prøve at røge, når de griller, men efter sigende skulle en del jagt- og lystfiskerforretninger, røgerier og slagtere, der selv røger, også være friske på at sælge lidt røgflis. Men det letteste er efter min mening at købe det via internettet, for her er et langt større udvalg end det, de fleste byggemarkeder kan tilbyde.

Da jeg skulle i gang med månedens benspænd, fandt jeg først de røgflis med hickory-duft, som jeg købte sidste år i byggemarkedet. Glimrende basis-røgflis. Derefter søgte jeg på nettet og endte med at købe lidt forskellige sager hos Hjemmeproduktion.dk. Her kunne jeg få røgflisen i forskellige størrelser, og det kan være ganske praktisk, når du vil røge mindre portioner og ikke nødvendigvis vil tænde grillen. Her kan de fine røgflis være meget lettere at arbejde med, da de let kan hældes i en gryde og antændes.

Du kan også købe røgflis i forskellige træsorter, og det er ekstra sjovt at eksperimentere med. Jeg købte for eksempel noget enebærflis, som giver en meget kraftig smag, og som du derfor skal bruge i meget mindre af, når du røger.

Røgflis er ikke særlig dyrt – du kan købe en pose til 40 kr. i byggemarkedet – men det kan være, at du er fristet til bare at bruge savsmuldet ude fra hobbyrummet. LAD VÆRE!! Savsmuld kan indeholde rester af kædeolie fra motorsaven, og har savsmuldet først haft nærkontakt med gulvet i hobbyrummet, er det også fuld af støv og andre sager, du ikke vil have i nærheden af din mad.

Røgflis kan bruges til både små og store serveringer – lige fra røget stenbiderrogn i en gryde til texanske BBQ ribs på grill. Tjek mine grillopskrifter – i mange af dem bruger jeg røgflis til at give et ekstra touch til maden.

røgning af agerhøne

Røget nakkesteg med svesker og timian

Røget nakkesteg med svesker og timian

Efter den dampede fiskeforret var det tid til en omgang røg  i dette tilfælde røget nakkesteg! For et stykke tid siden fandt jeg en lille økologisk nakkesteg på et kilo, da jeg snusede rundt i Irma, og denne nakkesteg fik lov til at marinere i 

Hjemmerøget laks med citron

Hjemmerøget laks med citron

Jeg holder lige en pause fra New York-fortællingen og vil i stedet fortælle om den første benspændsret, jeg har lavet i denne måned. Det blev røgningen, jeg først kastede mig over, da jeg i lørdags fandt grillen frem. Da jeg fortalte om valget af denne