Tag: hvidvin

Stegte kammuslinger med avokadocreme

Stegte kammuslinger med avokadocreme

Denne enkle frokostret spiste gemalen og jeg for nylig. Jeg har nemlig fundet ud af, at der ligger en glimrende fiskehandler på hans vej hjem fra arbejde, så han blev lokket til at købe lidt kammuslinger, så jeg kunne lave stegte kammuslinger med avokadocreme. Du 

Stegte kammuslinger med appelsinsauce

Stegte kammuslinger med appelsinsauce

Texasmad er mere og andet end saftigt oksekød og texmex-retter – det er også skaldyrsretter. Texas har en lang kystlinje, og det texanske køkken omfatter derfor også mange spændende skaldyrsretter. Det måtte jeg selvfølgelig prøve, og efter mange overvejelser valgte jeg at prøve denne ret 

Alcachofas de azafrán – artiskokhjerter i safransauce

Alcachofas de azafrán – artiskokhjerter i safransauce

Jeg kendte ikke på forhånd denne tapasret, som jeg fandt i kogebogen ‘Tapas & snacks’. Den lød dog meget indbydende, og da serrano-skinke og artiskokhjerter er hyppige ingredienser i tapas, syntes jeg, at den var meget velvalgt til månedens tapas-tema. Jeg brugte lidt mere hvidløg i retten, og så udskiftede jeg bouillon med mere hvidvin.

Artiskokhjerter i safransauce

2 personer

3 artiskokhjerter i vand
1 spsk olivenolie
2 fed hvidløg, pressede
2 spsk serrano-skinke, finthakket
4 friske mynteblade, finthakkede
5-6 spsk hvidvin
en knivspids safran (5-7 tråde)
1 tsk hvedemel
2 tsk koldt vand
salt

Hæld olie på en pande og steg hvidløgene ved mediumvarme i et halvt minuts tid, mens du rører i dem. Tilsæt skinke og mynte og lad det stege, til skinken begynder at tage farve. Tilsæt halvdelen af vinen samt safran og rør godt rundt. Lad det simre, mens du hælder det kolde vand i en lille skål og rører melet ud i det. Rør melblandingen ud i safransaucen sammen med resten af vinen og lad den simre et par minutter. Hvis saucen bliver for tyk, kan du spæde den op med hvidvin eller vand. Skær dine artiskokhjerter i kvarte og læg dem i saucen. Lad dem simre i saucen i et par minutter. Servér straks – evt. sammen med lidt flute.

Note: Saucen er cremet og sødmefuld og klæder de milde artiskokhjerter rigtig godt. En skøn lille tapasret!

Kyllingelår og pastasalat med porrecreme og gulerødder

Kyllingelår og pastasalat med porrecreme og gulerødder

I projekt ‘brug en hel kylling til sidste fjer’ er jeg nået til kyllingelårene, som blev serveret med en en pastasalat med porrecreme, gulerødder og timian. Her er til to portioner. Læg kyllingelårene i et ildfast fad og pensl dem med rapsolie. Drys salt over. 

Risotto med hokkaido græskar

Risotto med hokkaido græskar

Risotto er en meget enkel ret, men eftersom både hvidvin, parmesan og risotto-ris er vigtige ingredienser i retten, så er den ikke så prisvenlig – med mindre du da laver denne udgave. Parmesan er en dyr men dejlig ost. Mange erstatter den med pecorino, men 

Kanin i sennepssauce

Kanin i sennepssauce

Da jeg havde vildtkøds-benspænd, var jeg på jagt efter et sted, hvor jeg kunne købe kaninkød, men det lykkedes desværre ikke. At spise kanin er ikke noget, danskerne gør sig så meget i, og det er synd, for det er virkelig lækkert og mættende kød. Jeg blev derfor rigtig glad, da vi stødte på kaninkød på vores tur til Firenze tidligere på året og improviserede her en ret med kanin i hvidvin.

For nogle måneder siden havde jeg så heldet med mig, da jeg besøgte Torvehallerne en dag og opdagede, at en af fiskebutikkerne havde et par friske kaniner. Jeg skyndte mig at købe to – en, jeg brugte til at lave kanin i rødvin og en, som jeg puttede i fryseren. Sidstnævnte blev fundet frem i går, så jeg endelig kunne lave en fransk klassiker – nemlig kanin i sennepssauce.

Inspirationen til kanin i sennepssauce har jeg fra ‘Fransk simremad’, som jeg fik i julegave, men jeg valgte dog at justere retten lidt, så jeg udelod et par ting og lavede til gengæld en langt større portion sauce, da jeg havde på fornemmelsen, at det ville falde i gæsternes smag.

Kanin i sennepssauce

6 personer

1 hel kanin
150-170 g dijonsennep
30-40 g smør
5 skalotteløg, pillede og hakkede
3-4 fed hvidløg, hakkede
2 spsk persille
1 spsk frisk timian
3 dl hvidvin
1½ dl fløde
salt og peber
saften fra ½ citron

Del kaninen i 6 lige store stykker, gnid kødet med salt og peber og smør det derefter grundigt ind i sennep. Smelt smørret i en dyb sauterpande, svits skalotteløg og hvidløg i 20-30 sekunder, inden du lægger tre af kaninstykkerne på panden. Brun dem på begge sider ved middelvarme, tag kødet op og brun derefter de tre sidste stykker. Læg alle kaninstykkerne tilbage på panden.

Tilsæt persille og timian – gerne ved hjælp af en krydderi-si, så de er lette at fjerne igen inden servering – samt hvidvinen. Læg et låg på panden og lad det simre i et kvarter, inden du vender kødet. Lad det simre i yderligere 15 minutter, vend kødet igen og lad det simre i 10 minutter mere, inden du tager kødet op. Hæld fløde på panden, skru lidt op for varmen og smag så saucen til med salt, peber og citronsaft. Læg kaninkødet tilbage i saucen og servér det med det samme sammen med båndpasta – jeg brugte en spinatudgave for at give lidt mere farvespil på tallerkenen.

Note: Kanin i sennepssauce er en skøn vildtret med en meget vanedannende sauce til. Når jeg spiser sådan en ret, kan jeg ikke forstå, hvorfor kaninkød ikke er mere udbredt – det har en meget delikat smag og rækker langt. Vi skulle selvfølgelig også have lidt grøntsager til, så jeg lavede nedenstående gulerodsret.

gulerødder i fad, gulerødder, smør, muskatnød, fløde, purløg

Gulerødder i fad

6 personer

700 g skrællede gulerødder, skåret i skiver
25 smør
½ tsk muskatnød
½ dl fløde
½ bundt purløg, hakket
salt og peber

Hæld gulerødderne i en gryde sammen med smør, muskatnød og 3-4 dl vand. Lad gulerødderne simre, til de er næsten møre – de må godt have lidt bid. Hæld væden fra men gem 2 dl. Hæld de afdryppede gulerødder i et fad. Bring de 2 dl væde i kog igen, tilsæt fløden og lad det simre, til væsken er kogt ind til det halve. Smag til med salt og peber og hæld saucen ud over gulerødderne. Pynt med purløg og servér det med det samme.

Note: Jeg elsker gulerødder, men glemmer alt for ofte at bruge dem som tilbehør til mad. Dette er en fin måde at servere dem på, og de passer rigtig godt sammen med kanin i sennepssauce.

Lammeskank med hvidløgssauce

Lammeskank med hvidløgssauce

I lørdags smuttede gemalen og jeg sydpå for at købe lammekød hos Torupgaard. Vi købte et helt lam (parteret og frosset), og så blev der ellers leget tetris med fryseren, da vi kom hjem. En pakke med lammeskank blev dog taget fra, for dem ville 

Fransk løgsuppe

Fransk løgsuppe

I går stortudede jeg, da jeg lavede mad! Nej, jeg havde ikke spildt mælk – men jeg skulle fintsnitte 6 store løg til fransk løgsuppe, og det satte mig helt ud af spillet, da jeg var nået halvvejs! Derfor er det bedste råd i forbindelse 

Tomatsalsa og krokodillehale

Tomatsalsa og krokodillehale

I går havde vi besøg af min svigerinde, svoger og de to små nevøer. Nu var det ikke fordi, jeg havde planlagt at lave vanvittig stærk mad, men de fleste små børn er ret følsomme mht. chili og hvidløg, så jeg lavede en mild lasagne til dem, og så spiste resten af os mexicansk mad.

Som appetizer serverede jeg denne mediumstærke tomatsalsa sammen med mexchips og den mexicanske drink ‘Krokodillehale’. Salsaen improviserede jeg mig frem til, mens drinken var fra den lille kogebog ‘Mexicansk køkken’, som jeg har lånt på biblioteket.

Tomatsalsa

3 hele tørrede arbol chilier
1 hel tørret røget paprika
olivenolie
1 frisk jalapeno
2 fed hvidløg
250 g cocktailtomater
½ dl hvidvinseddike
1 tsk chipotle
salt

Put arbol chili og den røgede paprika i en skål med lidt kogende vand og lad dem trække et kvarters tid, inden du hakker dem groft og svitser dem i lidt olivenolie. Hak jalapenoen og hvidløgsfeddene og lad dem svitse med et minuts tid. Hak tomaterne, put dem i gryden og lad det simre, indtil tomaterne er helt bløde. Tilsæt hvidvinseddiken og lad det simre videre i ti minutter. Blend det til en lind tomatsalsa og smag til med chipotle og salt.

Note: Jeg havde egentlig forventet, at denne tomatsalsa blev lidt stærkere. Den endte med at have en ret mild smag, lige når man smagte på den, men efter få sekunder blev den stærkere og stærkere – uden dog at blive voldsomt stærk.

tomatsalsa, salsa, mexicansk, chili, arbol chili, tørret røget paprika, jalapeno, cocktailtomater, tomater, hvidvinseddike, chipotle

Krokodillehale

2 personer

1,25 dl tør hvidvin
10 cl tequila
et lille skvæt pebermyntelikør
isterninger
2 citronbåde

Hæld hvidvin, tequila og pebermyntelikør i en shaker og fyld op med isterninger. Ryst drinken grundigt og fordel den i to glas. Klem en citronbåd let over hver drink og put en citronbåd i hver.

Note: Nu er jeg ikke så vild med pebermynte, for det kan let komme til at blive for tandpasta-agtigt, men citronsaften hjalp på dette.

Braiserede svinekæber i hvidvin og æbler

Braiserede svinekæber i hvidvin og æbler

Svinekæber er blevet ret populære i løbet af de seneste fem år, og derfor er prisen i dag en noget anden, end den var for fem til ti år siden. Desværre. Det er nemlig et dejligt lille stykke kød, som kan blive supermørt, hvis du