Tag: hindbær

Blåbæris og hindbæris

Blåbæris og hindbæris

I søndags var vi til vennekomsammen, og her medbragte gemalen og jeg en vandmelonskål samt fire forskellige hjemmelavede is. Her kommer de første to slags is – blåbæris og hindbæris – der begge lavet på sommerbær (både fra egen have og fra frost). De er 

Bærgelé med hyldeblomst

Bærgelé med hyldeblomst

De kommende dage vil jeg vise en kavalkade af forskellige desserter, som de seneste ugers gæster er blevet udsat for, og jeg lægger ud med en bærgelé med hyldeblomst. Da jeg for nylig havde en lille håndfuld venner på besøg, som blev udsat for både 

Omvendt hindbærroulade med hvid chokolade

Omvendt hindbærroulade med hvid chokolade

Jeg havde en håndfuld venner på besøg i weekenden, og det var naturligvis en god undskyldning for at lave en masse chokoladelækkerier i anledning af chokolade-benspændet – herunder også en hindbærroulade.

Jeg syntes, det kunne være sjovt at lave en ‘omvendt hindbærroulade’ – forstået på den måde, at en hindbærroulade plejer at være lys rouladedej med pink hindbærcreme. Jeg havde lyst til at vende konceptet på hovedet, så det i stedet var dejen, der fik den røde farve.

Dejen blev løseligt baseret på den rouladedej, jeg brugte til kakaorouladen sidste år, og så brugte jeg den skønne hvide chokolade, Valrhona Opalys fra Chokolade Compagniet – den selvsamme som jeg også brugte til citronmuffins med lemon curd og hvid chokoladecreme.

Hindbærroulade med hvid chokolade

ca. 6-8 personer

1 æg
75 g lys rørsukker
50 g hvedemel
1 tsk bagepulver
300 g frosne hindbær

Chokoladecreme:
140 g Valrhona Opalys
2½ dl fløde

Chokoladecremen skal laves dagen før. Hak chokoladen og hæld den i en skål. Varm fløden op til kogepunktet og hæld den så over chokoladen. Rør godt rundt i skålen og stil den så i køleskabet til næste dag. Husk at dække chokoladens overflade med husholdningsfilm, så chokoladen ikke trækker skind.

Hæld alle hindbærrene i en kasserolle og varm det op. Lad det simre i ca. 10 minutter, indtil det meste af væden af kogt væk. Lad det afkøle helt.

Pisk æg og rørsukker lyst og luftigt. Rør mel, bagepulver og halvdelen af hindbærrene i. Gem den anden halvdel af hindbærrene. Fordel dejen i den venstre halvdel på en dyb bradepande beklædt med bagepapir. Bag dejen ved 210 grader i 10-12 minutter. Hold godt øje med dejen, så den ikke bliver for mørk. Vend med det samme kagebunden ud på et sukkerstrøet stykke bagepapir og dæk det med et fugtigt viskestykke. Lad bunden køle helt af, inden du forsigtigt trækker bagepapiret af.

Pisk chokoladecremen til en luftig masse og smør den ud over hindbærbunden. Fordel resten af hindbærmassen ud over og rul forsigtigt rouladen sammen. Vær forsigtig – den kan godt drille lidt, da den er ret blød. Vikl forsigtigt husholdningsfilm om rouladen og læg rouladen i fryseren i et par timer.

Tag din hindbærroulade ud af fryseren lige inden servering og skær den i skiver. Pynt den evt. med friske mynteblade.

Note: Ret funky version af hindbærroulade! Jeg elsker kombinationen af hindbær og hvid chokolade, og den milde, lækre chokolade passer rigtig godt til den let syrlige og kraftige hindbærdej.

Hindbærmousse  med chokolade og mandler

Hindbærmousse med chokolade og mandler

Da vi havde gæster i lørdags, serverede jeg kanin i sennepssauce til hovedret og denne hindbærmousse til dessert. Hindbærrene er fra mine svigerforældres have og blev plukket i sensommeren, og jeg elsker at finde sådan en pose sommerbær frem fra fryseren her i vintersæsonen. Jeg 

Dinosaurkage med vanilje og blåbær – og en enkelt Spider-Man kage

Dinosaurkage med vanilje og blåbær – og en enkelt Spider-Man kage

De sidste par dage har jeg leget med farvede glasurer og fondant i køkkenet, for en af mine gode venner er lige fyldt fem år! Vi ved jo alle, at det er en rigtig god alder, så det skal naturligvis fejres behørigt. I går var 

Yoghurtis med honning og pinjekerner samt hindbær-yoghurtis

Yoghurtis med honning og pinjekerner samt hindbær-yoghurtis

Yoghurtis er blevet ret populært gennem de seneste år, og det forstår jeg godt, for yoghurtis er som regel meget frisk og knapt så tung som almindelig flødeis. Det var derfor oplagt, at jeg skulle eksperimentere med yoghurt i forbindelse med denne måneds is-benspænd, og jeg opdagede til min overraskelse, at det er utrolig let at arbejde med og giver rigtig gode resultater!

Den første aften lavede jeg en yoghurtis på to ingredienser – græsk yoghurt og sukkersirup (lavet på vand og rørsukker). Lettere kan det dårligt blive. Husk at bruge den fede yoghurt-udgave på 10%.

Græsk yoghurtis

4 dl græsk yoghurt 10%
2 dl sukkersirup – se her

Pisk ingredienserne grundigt sammen og hæld massen i en ismaskine. Jeg kørte den vanen tro på Delonghi-ismaskinen, men da massen er ret cremet allerede inden, den bliver frosset ned i maskinen, så har jeg på fornemmelsen, at du også kan få et udmærket resultat, hvis du blot fryser massen ned og sørger for at røre et par gange i timen undervejs.

Husk at pynte din yoghurtis med letflydende forårshonning og ristede pinjekerner.

Note: Denne enkle yoghurtis er en meget frisk is, der har en tydelig yoghurtsmag. Det er en rigtig god basis-is (ligesom mascarponeisen), og du kan sagtens udskifte pynten med friske bær eller hakkede nødder og chokolade.

hindbæris, hindbær-yoghurtis, yoghurtis, græsk yoghurt, yoghurt-is, hindbær, is, sirup, dessert

Da jeg fandt ud af, hvor god den græske yoghurt er i is, måtte jeg selvfølgelig også prøve en variant mere, så jeg lavede en yoghurtis med hindbæru. Den blev ret sød – lige en anelse for sød til mig, der normalt er til mere syrlige is – så jeg har noteret et alternativ i opskriften, og så må du selv vurdere, hvor sød/syrlig du gerne vil have isen.

Hindbær-yoghurtis

300 g hindbær
2 dl rørsukker (du kan nøjes med 1 dl, hvis du gerne vil have en knapt så sød udgave)
½ dl vand
3 dl græsk yoghurt 10%

Hæld hindbær, sukker og vand i en kasserolle og lad det simre i ca. fem minutter. Lad hindbærmassen køle helt ned – gerne til køleskabstemperatur, inden du pisker den grundigt med yoghurten og derefter kører den på en ismaskine.

Note: Meget intens og sød yoghurtis med masser af hindbærsmag. Isen kan med fordel spises sammen med lidt friske krydderurter – lidt hakket estragon kunne for eksempel være en spændende kombination. Brug mindre sukker, hvis du ikke er til så søde is.

Havtornfudge og hindbær-lakridsfudge

Havtornfudge og hindbær-lakridsfudge

I sidste uge var det tid til at lege med fudge igen. Vi skulle besøge et vennepar, så det var en perfekt undskyldning for at lave lidt søde sager, som vi kunne udsætte dem for. Sådan er jeg. Torturerer min omgangskreds med slik og kager. 

Nytårsdessert – hindbærtårn med hvid chokolade

Nytårsdessert – hindbærtårn med hvid chokolade

Nytårsaften blev fejret i gode venners lag, og vanen tro var opgaverne fordelt, så forret, hovedret og dessert blev lavet af forskellige personer. Jeg havde valgt at stå for nytårsdessert, og jeg havde besluttet mig for, at det skulle være en smuk men let dessert 

Chocolate shortbreads og hindbærsnitter

Chocolate shortbreads og hindbærsnitter

Det er rigtig dømt kagebagning i denne uge, for gemalen havde sidste arbejdsdag i går, inden han starter på et nyt arbejde, så jeg bagte en række kager, som han kunne forkæle sine kolleger med – herunder chocolate shortbreads og hindbærsnitter.

Da det var lidt receptionsagtigt, valgte jeg at bage enkle kager, der kunne skæres i mindre stykker. En af disse kager skulle selvfølgelig være engelsk, og jeg havde kigget lidt på en række shortbread-opskrifter. I den helt klassiske version skal du bruge én del hvidt sukker, to dele smør og tre dele hvedemel, men det er jo lidt for kedeligt til mig, så da jeg faldt over en chokolade-udgave hos Joy of baking, måtte jeg prøve den. Jeg justerede en række af målene og erstattede vaniljeekstrakt med vaniljesukker, som jeg til gengæld også brugte mere af. I den oprindelige opskrift bruges der usaltet smør, men jeg brugte det normale danske smør – det var både lettere, og så skulle jeg ikke tilføje ekstra salt som i den oprindelige opskrift.

Chocolate Shortbreads

2 tærter

250 g hvedemel
50 g kakaopulver
250 g blødt smør
200 g rørsukker
3 tsk vaniljesukker
3 små æggeblommer

Chokoladeglasur:
200 g hakket mørk chokolade
3-4 spsk smør
150 g hakkede nødder – jeg brugte valnødder på den ene og hasselnødder på den anden

Pisk smør og sukker sammen i en skål til en let og luftig masse. Tilføj vaniljesukker og æggeblommer og pisk det ind i massen. Rør mel, kakaopulver og salt grundigt sammen i en anden skål og tilsæt det derefter til æggemassen. Pisk det sammen, indtil du får en ensartet masse.

Smør to tærtefade på ca. 24 cm i diameter – gerne den type fad, hvor du kan løfte kanten af – og pres dejen ud i fadene, så den ligger fladt og glat. Sæt dem i ovnen ved 180 grader og lad dem bage i ca. 20 minutter. Hold øje med tærterne – kagerne er klar, når overfladen ikke længere ser våd ud.

Smelt chokoladen og rør smørret i. Fordel blandingen på de to kager og strø de hakkede nødder ud over. Vent til kagerne er helt afkølede, inden du skærer dem i tynde stykker.

Note: Jeg fik reddet mig en enkelt mundfuld af disse, og de var mere saftige, end jeg havde forventet. De var ikke så bisquit-agtige, som shortbreads normalt er, men det gjorde mig nu ikke noget, for småkager er ikke rigtig mig. Chokolade- og kakaosmagen træder tydeligt frem, og det er en glimrende lille chokosag, som er let og hurtig at lave.

hindbærsnitter, kage, dessert, smør, hvedemel, hvid hvede, bagepulver, hindbærmarmelade, hindbær, rørsukker, vaniljesukker, vanilje, glasur, flormelis

Gemalen er ret glad for bær i kager, så det tog jeg også hensyn til i valget af kager. Jeg har længe ønsket at prøve kræfter med hindbærsnitter, og da vi for nylig fik et par poser med hjemmeplukkede bær fra svigerforældrenes have, så var det oplagt at komme i gang med projektet. Jeg har set flere anbefalinger af Mette Blomsterbergs udgave af hindbærsnitter, som hun laver i Det søde liv, så den kiggede jeg på. Jeg erstattede dog lidt af melet med hvid hvede for at give dem lidt ekstra bid samt erstattede vaniljestangen med vaniljesukker, og så lavede jeg en ret kraftig hindbærmarmelade, som jeg brugte til mine hindbærsnitter. Snitterne blev ikke pyntet med farvede sukkerkugler (som traditionen ellers foreskriver) men med knuste tørrede hindbær og en smule sølvpynt.

Hindbærsnitter

32 små stykker

3 tsk vaniljesukker
150 g flormelis
300 g blødt smør
420 g hvedemel
80 g hvid hvede
2 tsk bagepulver
1 dl vand

Hindbærmarmelade:
500 g hindbær
200 g rørsukker
3 tsk vaniljesukker
½ dl vand

Pynt:
Glasur lavet af 350 g flormelis og lidt vand
Knuste frysetørrede hindbær
sølvpynt til kager

Hæld ingredienserne til marmeladen sammen og lad det simre i ca. 20 minutter. Smag evt. til med lidt vaniljesukker og stil den så til afkøling.

Rør ingredienserne til dejen sammen og ælt den, til den er ensartet og fin. Stil den i køleskabet en halv times tid, inden du deler den i fire lige store dele. Rul dem ud hver for sig til aflange stykker – hold øje med, at de er ca. lige store – og læg dejstykker på to bageplader, der er dækket med bagepapir. Bag hver plade i ovnen i 10 minutter ved 200 grader – de må gerne se lyse ud, for det er vigtigt, at de ikke får for meget.

Lad kagepladerne afkøle og smør derefter to af kagepladerne med hindbærmarmelade – sørg for at smøre det helt ud til kanten. Læg en kageplade oven på hver og skær dine hindbærsnitter til, hvis der er steder, hvor kagepladerne ikke passer helt sammen. Smør hindbærsnitternes overflade med glasur og drys med det samme med de frysetørrede hindbær og sølvpynten. Lad dine hindbærsnitter trække til dagen efter, så hindbærmarmeladen rigtig kan arbejde sig ind i dejen og servér dem så.

Note: Hindbærsnitter har aldrig rigtig sagt mig noget – de har oftest været for søde og for kedelige – men denne udgave var mere intens og frisk, og det kunne jeg godt lide.

Den sidste kage, som jeg bagte, var en ‘gammel’ kending – nemlig de små kransekagestykker, som jeg også bagte til svigerforældrene sølvbryllup sidste år. Jeg brugte samme type pynt som til deres arrangement – nemlig violsukker – men jeg kombinerede det med den citronudgave, som jeg lavede til påske.

Kærnemælksrand med hyldeblomst og hindbærsauce

Kærnemælksrand med hyldeblomst og hindbærsauce

I tirsdags havde vi brætspilsgæster og efter en gang traditionel mexmad – og et par timers brætspil – fik jeg lige sneget denne kærnemælksrand ind til dessert. Den hørte selvfølgelig til månedens benspænd, og inspirationen fik jeg fra Nordisk Køkken, hvor jeg dog brugte lidt