Nye sjove madoplevelser
I morgen har Ældstenevøen fødselsdag, og når man nu fylder hele fem år, så har man også et par klare ønsker til fødselsdagskagerne – en med Spider-Man og en med Lynet McQueen fra Cars. Nu er jeg ikke vant til så præcise ønsker – faktisk …
Sidste weekend havde vi et vennepar besøg, og med månedens benspænd var det jo oplagt at starte med en lille drink. Jeg havde fundet en portion hyldeblomstsaft frem, hvor jeg også havde gemt en lille portion blomster, som jeg brugte som pynt i drinken. Den …
Efter en god omgang jomfruhummersuppe og krabbekløer sluttede vi af med en portion lun hindbærsuppe. Sidste efterår hamstrede jeg en masse hjemmeplukkede hindbær, og det var et par af disse poser, der kom i en gryde og blev kogt til en dejlig kraftig hindbærsuppe, som blev serveret med et par skefulde hindbæris fra Løgismose og et drys lakridspulver fra Johan Bülow.
6 personer
600 g hindbær
1-2 dl vand
250 g lys rørsukker
1 vaniljestang
Hæld hindbær, vand og rørsukker i en gryde. Flæk vaniljestangen, skrab kornene ud og put både korn og den tomme vaniljestang i gryden. Varm bærrene langsomt op og lad dem derefter småkoge i 15-20 minutter – evt. længere hvis du vil koge suppen mere ind. Rør godt i gryden. Lad din hindbærsuppe køle lidt af, inden den serveres med et par kugler is og et drys lakridspulver.
Note: Denne hindbærsuppe er god og kraftig, så den bør spises sammen med en god vaniljeis eller evt. en fuldfed creme fraiche vendt med lidt vaniljesukker og evt. lidt flormelis. En light creme fraiche vil blive for vandet og syrlig til suppen, så sørg for at kombinere din hindbærsuppe med noget, der har en vis fedme og sødme.
For et stykke tid siden var der en venlig læser, som sendte mig et par vegetar/veganer-opskrifter, nu hvor jeg har veganer-benspænd i denne måned, og jeg besluttede mig i første omgang for at lave en portion linsekoftas, da jeg havde gæster i går. Tiden løb …
Om morgenen spiser jeg som regel frisk frugt/bær oven på yoghurt eller A38, men et lille skvæt hindbærsirup oven på er også lækkert. I anledning af månedens benspænd tænkte jeg, at det ville være meget belejligt at udskifte mælkeprodukterne med lidt grød til morgenmad. Aftenen …
Jeg må naturligvis også huske at lave desserter med ost i anledning af månedens benspænd, og derfor fandt jeg på denne hindbær-tiramisu. Den er med mascarpone, der er en friskost, som blev fundet frem fra ostelageret. Mascarpone kan bruges til mange syndige sager, men jeg havde lyst til at lave en fortolkning over en af mine yndlingsdesserter – tiramisu. Nu er der jo ret delte meninger om, hvordan den perfekte tiramisu er. Jeg kan godt lide, at den er forholdsvis fugtig og har en tydelig kaffesmag (til trods for, at jeg ikke kan fordrage kaffe). Jeg havde dog bestemt mig for at lave en hindbærversion af min yndlingstiramisu, men det fordrede dog, at jeg lavede en del om, da jeg ikke mente, at kaffe og hindbær var en særlig god kombination. Samtidig besluttede jeg mig for at udfordre min egen holdning til tiramisuens konsistens og lavede en mere kompakt version for at finde ud af, hvordan det ville være.
4 personer
200 g frosne hindbær
½ dl vand
5 spsk hindbærlikør
1-1½ dl fløde
4 spsk flormelis
250g mascarpone
1½ tsk vaniljesukker
12 ladyfingers
kakao til at sigte over
Varm hindbærrene op i en gryde sammen med lidt vand og 1 spsk flormelis. Lad det koge i 5-10 minutter, tag gryden af komfuret og hæld 4 spsk likør i. Pisk fløden til blødt skum med 3 spsk flormelis. Pisk så mascarpone, vaniljesukker og 1 spsk likør i.
Drys med kakao i bunden af fire portionsskåle. Fordel halvdelen af ‘ladyfingrene’ i de fire skåle og fordel lidt over halvdelen af hindbærpureen over dem. Smør et godt lag mascarponecreme på og læg så det sidste lag ladyfingers. Fordel resten af hindbærpureen over og dæk dem med resten af mascarponecremen. Slut af med et godt drys kakao over hver portion. Stil dem i køleskabet mindst en time inden servering og gerne til næste dag.
Note: En glimrende udgave af tiramisu, hvor hindbærrene giver lidt mere syrlighed. Det fungerer i øvrigt fint at drikke et lille glas hindbærlikør til.
Da gemalen havde fødselsdag for nylig, skulle han selvfølgelig også have kage med til kollegerne, og her tilbød jeg at bage en chokoladetærte med bærmascarpone. Jeg var ikke i tvivl om, at jeg ville bage en af Anarkistens lækre kager, og valget faldt på en …
I dag er det Den Store Bagedag. Jeg havde egentlig planlagt at være med på spøgen og bage et eller andet i dag, men da jeg skal bage i weekenden, så bliver mel m.m. først hentet frem i morgen. Til gengæld vil jeg benytte lejligheden …
September måneds benspænd skal snart afsluttes, for oktober bankede på døren i går og havde et nyt benspænd under armen. Men først får I disse to retter, som begge indeholder svampe. Den første er en svampesalat, som jeg brugte som forret, og den er topkandidat til at være den smukkeste salat, jeg har lavet i år – og så smagte min svampesalat også så godt, at gemalen sukkede begejstret, da han spiste den! Ha!
Efter en portion svampesalat fik vi en pizza med kejserhatte og oksekødspølse. Den blev til gengæld ikke lige så flot, som jeg havde forestillet mig, men gorgonzolaen havde sin egen vilje…
125 g bøgehatte
smør
salt og peber
blandede salatblade
1 håndfuld hasselnødder, hakkede
friske hindbær
1 spsk æblesirup
1 spsk hindbæreddike
Bøgehattene renses og steges i smør ved middelvarme i nogle få minutter. De skal være møre men også spændstige – dvs. de skal ikke være helt ‘udkogte’ at røre ved. Smag dem til med salt og peber. Læg et par håndfulde friske salatblade i to skåle og drys de hakkede hasselnødder over. Bland æblesirup og hindbæreddike og hæld det over salaten. Pynt med friske hindbær og fordel til sidst de stegte bøgehatte over salaten.
Note. En frisk og skøn svampesalat, som byder på både sommer og efterår i samme mundfuld. De friske hindbær stammer fra svigerforældrenes have, da de har en hindbærsort, som kommer meget sent, og hindbærrene giver en god blanding af sødme og syrlighed til retten.
2 personer
½ portion fuldkornspizzadej
200 g gorgonzola
125 g kejserhatte, halverede
150 g kraftig oksekødspølse skåret i skiver
frisk timian
Dejen rulles ud efter endt hævning og lægges på en bageplade med bagepapir. Gorgonzolaen skæres i mindre stykker og fordeles på pizzabunden. Pølseskiverne lægges på og derefter kejserhattene. Drys til sidst med frisk timian og bag pizzaen i forvarmet ovn i 10-15 minutter ved 240 grader.
Note: Gorgonzolaen smager tydeligt igennem, så kejserhattene ‘druknede’ lidt. Men kombinationen af gorgonzola, oksekødspølse og svampe var nu ganske god og vil fungere godt sammen med en semi-bitter salat. Oprindeligt ville jeg gerne have lavet pizzaen med hjortekødspølse, men det kunne jeg ikke finde. Oksekødspølsen var dog et fint alternativ, da jeg fandt en udgave, som var knapt så fed men med masser af smag.
Har du prøvet portvinsmarineret fasan? Mine svigerforældre donerede nogle fasanbryster og fasanlår den anden dag og spurgte, om ikke kunne være interessant at grille. Det kunne det, men fasankød er ret magert, så det bliver let tørt – noget jeg lærte, første gang jeg prøvede …