Nye sjove madoplevelser
Det er ret oplagt at lave grøntsagssupper, når nu jeg har veganer-benspænd, men da gemalen er ret skeptisk over for supper, tænkte jeg, at jeg ville gøre denne blomkålssuppe ekstra cremet, så den smagte knapt så sundt – det kunne måske formilde hans smagsløg. Jeg …
Da jeg var i en helsekost for at proviantere til veganer-benspændet, faldt jeg over en lille ‘brik’ med kompakt riscreme. Jeg tænkte, at den nok ville være god som erstatning for ost eller fløde i en varm ret, og da jeg havde brug for at …
April er over os, og dermed er det også snart tid til et nyt benspænd her på bloggen. Jeg kan roligt love, at det bliver noget helt andet end benspændet for marts måned – på godt og ondt. Inden jeg afslører denne måneds benspænd, skal jeg dog lige have afsluttet oste-benspændet med de sidste retter, jeg fik lavet, og jeg har et par retter mere udover disse to opskrifter.
Denne gulerodssuppe fik jeg anbefalet af en af mine venner. Den er oprindeligt tænkt som en forret, og i den originale opskrift er der af samme grund dobbelt så meget flødeost i. Jeg skulle dog bruge denne gulerodssuppe som frokostret, så jeg skar ned på flødeosten og justerede også på mængderne af andre råvarer. Resultatet blev denne lækre og godt krydrede gulerodssuppe, som blev pyntet med ristede græskarkerner. Og sammen med suppen spiste vi selvfølgelig… osteboller!
6 personer
800 g revne gulerødder
5 løg hakket i små tern
olivenolie
solide mængder karry
1 l kraftig grøntsagsbouillon
salt og peber
300 g flødeost naturel (ikke light)
Løgene steges ved middelvarme i lidt olie i en dyb gryde. Efter et par minutter tilsættes gulerødderne. Rør godt rundt og lad gulerødderne stege et par minutter. Tilsæt derefter 4 tsk karry. Rør grundigt i gryden, inden du også tilsætter grøntsagsbouillonen. Når grydens indhold når kogepunktet, tilsætter du flødeosten og sørger for, at den bliver rørt ud i suppen. Lad din gulerodssuppe simre i ti minutter og smag så til med salt, peber og karry.
Server din gulerodssuppe sammen med ristede græskarkerner.
Note: Jeg havde lavet en forholdsvis kraftigt krydret udgave, som lunede dejligt på en blæsende forårsdag. Flødeosten er med til at runde smagen af og går godt sammen med den stærke karry i denne gulerodssuppe.
12-14 store boller
8-10 g gær
5 dl kærnemælk
2 dl koldt vand
1 spsk salt
3 dl friskrevet emmenthaler
1 dl fuldkornshvedemel
2 dl havregryn
hvedemel for resten
Gæren opløses i mælken og vandet. Resten af ingredienserne røres i ud fra den nævnte rækkefølge. Slut af med hvedemel, men hold lidt igen – dejen skal være forholdsvis klæbrig og fugtig. Ælt dejen grundigt og dæk så skålen til med madlavningsfilm. Stil skålen i køleskabet i 16-20 timer. Tag dejen ud og brug en grydeske til at tage dej op fra skålen og sætte på en bageplade med bagepapir på. Dejen må ikke æltes. Drys bollerne med revet emmentaler og lad dem hæve under et rent, fugtigt viskestykke en times tid. Bag dem derefter ved 240 grader i 15-20 minutter.
Note: Disse osteboller egnede sig fint som tilbehør til gulerodssuppen og vil i det hele taget være glimrende til grøntsagssupper. De vil også gøre sig godt med et par skiver af din yndlingsspegepølse, men jeg vil – for en gang skyld – fraråde at bruge bollerne til ostemadder. Det bliver faktisk en anelse for meget – trods alt.
Denne kornotto fik jeg til aftensmad i sidste uge, og så var det ikke en gang mig men gemalen, der stod for madlavningen! Eftersom jeg kom halvsent hjem på grund af træning, havde jeg lokket ham til at lave en opskrift, som jeg havde skrevet …
Den sidste benspændsret for februar måned blev Shepherd’s pie – en ret jeg længe har ønsket at prøve. Jeg snusede lidt rundt i forskellige kogebøger og så, at den kan laves på en lang række måder. Normalt ville jeg lave den med en almindelig kartoffelmos …
Jeg er ved at nå de sidste benspændsretter for februar måned – lige om lidt venter benspændet for marts måned, og det er nok et af de benspænd, jeg har glædet mig allermest til! Men det må du vente lidt med at høre om – først gælder det denne lammeret og i morgen følger den sidste benspændsret for februar måned, inden jeg afslører næste benspænd.
Sidste weekend fik vi nemlig denne dejlige lammeret, som jeg tilberedte i vores små tagines. Vi har induktionskomfur, så jeg kan desværre ikke have en stor, lækker lertagine stående på komfuret, men så er det godt, der findes disse mindre udgaver, der kan ryge i ovnen. Jeg har nogle ret kraftigt smagende sorte kardemommekapsler, som jeg valgte at eksperimentere lidt med, så retten fik et mellemøstligt præg.
2 personer
250 g lammekød i tern
olie
2 løg, hakkede
10 tørrede abrikoser, i tern
4 dl lammebouillon (eller evt. grøntsagsbouillon)
3 sorte kardemommekapsler
2 kanelstænger
1 dåse hakkede tomater
salt og peber
2 spsk mørk sirup
timian og basilikum
Svits løgene i olien i en gryde, uden at de tager farve. Hæld lammekødet ved og lad det brune under jævnlig omrøring. Tilsæt de hakkede abrikoser og lad dem stege med i kort tid, inden du også tilsætter bouillon, sorte kardemommekapsler og kanelstænger. Lad det stå og simre et kvarters tid, inden du piller kardemommekapsler og kanelstænger op af væden. Tilsæt de hakkede tomater og lad det simre i ti minutter. Tænd imens ovnen, stil taginerne ind og sæt ovntemperaturen på 200 grader. Smag kødretten til med salt, peber, sirup, basilikum og timian og fordel den så i de to varme tagines. Sæt dem tilbage i ovnen og læg en isterning oven på hver ‘dut’ på taginerne (der er en fordybning øverst i ‘hatten’ på taginen). Skru ovntemperaturen ned på 150 grader og lad de to tagines i fred i to timer.
Lam i tagine serveres med en gang couscous og/eller salat.
Note: Sorte kardemommekapsler har en ret kraftig og røget smag, men eftersom de ikke var i retten under hele tilberedningen, fik retten et fint lille snert af smagen, uden at den blev alt for gennemtrængende. Abrikoserne er med til at give lidt sødme sammen med tomaterne, og synes du, at det bliver for voldsomt, når nu tilsmager retten, kan du altid justere det med lidt citronsaft eller hvidvinseddike. Kød tilberedt i tagine bliver generelt meget mørt, saftigt og lækkert, og dette var ingen undtagelse.
I søndags var gemalen ikke hjemme, og jeg udnyttede straks muligheden for at lave en fyldig pastinaksuppe! Ikke kun fordi jeg havde en række grøntsager, der trængte til at blive brugt, men også fordi jeg så kunne lege lidt mere med den nye stavblender. Jeg …
Da jeg var på vej hjem fra arbejdet i sidste uge, smuttede jeg forbi den nye lille bazar, der er kommet ved stationen. Her er der en halalslagter, hvor jeg havde spottet, at man kunne købe friskhakket lammekød. Billigt var det bestemt ikke, men da …
Hvis du har set en del amerikanske tv-serier og film, så er du helt sikkert stødt på amerikansk julemad. Og jeg kan jo ikke have et benspænd med juleretter fra andre lande uden at servere en amerikansk julemad – i dette tilfælde julekalkun. De amerikanske juletraditioner vil jeg ikke gå så meget i dybden med – dem kan du læse mere på Wikipedia. Traditionen med at spise kalkun findes i øvrigt også i mange andre lande, og så vidt jeg ved er det også blevet en smule mere udbredt herhjemme de senere år.
Jeg tog udgangspunkt i den Thanksgiving Dinner, som jeg tilberedte sidste år, for amerikansk julemad minder på flere punkter Thanksgiving-middagen, og så var det samtidig den bedste kalkunret, jeg nogensinde har fået – saftig, mør og velsmagende kalkunkød med den lækreste sauce til. Både kalkun og sauce blev tilberedt på samme måde, mens jeg valgte at lave en pølse- og brødstuffing, som jeg fandt opskriften til i en kogebog, som en amerikaner var så sød at lave til mig for et par år siden. Jeg justerede dog lidt på opskriften, så jeg samtidig kunne bruge noget æblesirup op. Mange amerikanere er i øvrigt gået over til at tilberede fyldet ved siden af, og det gjorde jeg da også sidste år til Thanksgiving middagen, men denne gang brugte jeg det som fyld i kalkunen og sørgede bagefter for at varme det kraftigt op, så der ikke var fare for bakterier.
Til amerikansk julemad hører der sig også en dessert, og i dette tilfælde blev det Apple Bars, som en anden af mine amerikanske forbindelser anbefalede mig.
300 g frankfurterpølser
1 stort løg, hakket
1 tsk salt
½ tsk peber
2 spsk rosmarin
1 dl hønsebouillon
400 g lyst brød i tern
1 dl æblesirup
Kog pølserne og hæld alt undtagen 1 dl af kogevandet fra. Tag pølserne op af gryden og hæld løg ned i den sidste rest kogevand. Mens det simrer, skærer du pølserne i skiver og putter dem tilbage i gryden. Tilsæt salt, peber og rosmarin. Skær brødet i tern og hæld dem i en stor skål. Vend æblesirup og hønsebouillon i brødternene og derefter pølseblandingen. Fyld kalkunen med blandingen og gem resten i køleskabet, mens kalkunen steger.
Når kalkunen er færdigstegt, graver du fyldet ud med en stor ske og putter fyldet i en gryde sammen med resten, der stod i køleskabet. Opvarm fyldet og lad det koge nogle minutter. Servér det som tilbehør til kalkunen.
Note: Kønt så det ikke ud – men det smagte ganske godt.
Den søde kartoffelmos blev lavet på totredjedele sweet potatoes og en tredjedel almindelige kartofler. Jeg tilsatte smør, lidt fløde, lidt vaniljesukker og lidt sukker og sluttede af med at krydre mosen med salt, da den var helt færdig. Jeg havde en opskrift i min amerikanske kogebog, som jeg overvejede at følge, men da det krævede flere sweet potatoes, end jeg kunne nå at skaffe, ligesom der også skulle bruges skumfiduser i retten (!!), så må den vente til en anden god gang.
Desserten har jeg som sagt også fra USA, og målene oversatte jeg løst, mens jeg tilberedte kagen. Jeg glemte dog at tilsætte flormelis til sidst, men jeg syntes nu ikke, at det manglede.
1½ dl mørk farin
50 g blødt smør
1 æg
ca. 400 g æbler skåret i tern
1½ dl hvedemel
1 tsk bagepulver
1 tsk kanel
½ tsk muskatnød
et knips salt
50 g hakkede hasselnødder
Pisk sukker, smør og æg til en luftig masse. Vend æbleternene i og tilsæt derefter resten af ingredienserne. Fordel dejen i en smurt bageform – jeg brugte et mindre fad – og bag kagen ved 175 grader i 40-50 minutter. Afkøl kagen og skær den i aflange stykker, som du evt. kan vende i flormelis.
Note: Meget lækker kage, som gæsterne også var ret begejstrede for. Jeg synes dog ikke den var så kompakt, at jeg ville skære den ud og rulle den i flormelis, men som almindelig skærekage var den rigtig fin.
Gullasch regnes for at være Ungarns nationalret, men gennem årene har retten spredt sig til mange andre lande og findes derfor i mindst lige så mange udgaver, som der findes frikadelle-varianter i de danske køkkener. Jeg valgte at lave en ret tung og fyldig gullasch, …