Tag: æbler

Russisk salat og italiensk salat

Russisk salat og italiensk salat

Lad os lige slå én ting fast fra start, inden de kække bemærkninger begynder at tikke ind: Der er ikke russere i russisk salat og ej heller italienere i italiensk salat! De to pålægssalater er nærmere blevet navngivet på grund af farverne, der minder om …

Vagtler med æbler og grønkål og langtidsstegt and med appelsinsauce

Vagtler med æbler og grønkål og langtidsstegt and med appelsinsauce

Disse vagtler serverede jeg som forret til juleaften, der blev en oplevelse ud over det sædvanlige! Men mere om det efter denne opskrift. Vagtler med æbler og grønkål 5 personer 3 vagtlersmørsalt3 Belle de Boskoop æbler, skåret i tern1 stort løg, skåret i både½-1 dl …

Æblesaft med citron og ingefær

Æblesaft med citron og ingefær

Jeg har tidligere slået et slag for at bruge de mange skønne danske æbler, som haverne og butikkerne stadig bugner af, og den anden dag fik jeg prøvet noget nyt – nemlig at lave æblesaft med citron og ingefær.

Inspirationen fik jeg fra Spis Bedre-bladet fra august måned, hvor jeg så en opskrift på æblesaft med ingefær. Jeg udskiftede dog limesaften med citron (hey, så passer det også til månedens benspænd!), skruede ned for sukkeret og lidt op for citronsyren. Jeg undlod desuden at skrælle æblerne, inden de blev kogt.

Æblesaft med citron og ingefær

1 liter saft

1 kg æbler
1 l vand
saften fra en citron
1 spsk friskrevet ingefær
2 dl rørsukker
1 tsk citronsyre

Vask æblerne, fjern kernehusene og skær æblerne i grove stykker. Hæld dem i en stor gryde sammen med vand, citronsaft og ingefær. Lad det simre i en halv time – uden låg – og lad så saften løbe gennem en finmasket si. Hæld saften i en ren gryde sammen med sukkeret og lad det koge op, så sukkeret opløses. Tilsæt citronsyren og hæld den varme æblesaft på skoldede flasker.

Note: Det er en forholdsvis sød æblesaft, med mindre du udelukkende bruger syrlige æbler (jeg brugt halvt af hver mht. syrlige og søde æbler). Ingefæren var ikke tydelig i smagen, men gav et ‘svirp’ til sidst og gav dermed den søde smag kamp til stregen. En god måde at sørge for, at saften ikke druknede i sødme.

Jeg overvejer at fortynde saften lidt og ellers drikke den iskoldt – eller måske bruge den til efterårsdrinks?

Hyldebærsaft og kirsebærsaft

Hyldebærsaft og kirsebærsaft

Ligesom juni står i hyldeblomsternes tegn, så står september i hyldebærrenes tegn. De er dog ikke blevet lige så in som blomsterne er i de seneste år, men det må vi gøre noget ved. Hyldebærsaft er nemlig skæppeskønt – både som almindelige drikkesaft, men også …

Kanelstang med æbler

Kanelstang med æbler

Da vi havde gæster i søndags, benyttede jeg chancen til at bage en eftermiddagskage. Da jeg lige havde fået en pakke tilsendt fra Odense Marcipan, havde jeg noget marcipan, jeg gerne ville bruge. Nu er jeg ikke så god til rå marcipan, men det er …

Kyllingelevermousse

Kyllingelevermousse

Med månedens benspænd kan jeg ikke rigtig komme udenom at lave retter med lever i, og jeg har da allerede eksperimenteret med en rådyrsleverpostej. Stegt svine- og kalvelever skal I dog ikke forvente, for det kan jeg virkelig ikke lide, men så er det godt, at jeg har mulighed for at købe kyllingelever hos den lokale basar.

Kyllingelever er en lille sag – her ligger den på en frokosttallerken, så du kan ikke helt se størrelsesforholdene – som er opdelt i to halvdele. Sørg for at rense dem ved at lægge dem i en skål med vand, hvor du har opløst lidt hvidvinseddike og salt i. Lad dem ligge i vandet i ½-1 time, inden du fisker dem op og dupper dem tørre.

Jeg fik opskriften på en spændende kyllingelevermousse fra en af gemalens kolleger. Den oprindelige opskrift indeholder Calvados, men det kunne jeg ikke lige opspore i går, så jeg lavede en løsning med cognac og æblesirup. Samtidig skal der flamberes undervejs, men da jeg ikke har en pande, der kan tåle det, ændrede jeg også opskriften på det punkt. Sidst men ikke mindst endte jeg med kun at bruge halvt så meget smør som i den oprindelige opskrift, men jeg syntes nu ikke, at jeg savnede det i smagen.

Kyllingelevermousse

6 personer

½ æble, gerne Belle de Boskoop
2 finthakkede skalotteløg
25 g smør
300 kyllingelever
1½ tsk tørret timian
salt, peber
2 spsk cognac
2-3 spsk æblesirup
lidt citronsaft

Skræl æblet og halvér det. Fjern kernehus og skær den ene halvdel af æblet i tynde både. Den anden del kan du meget passende spise, mens du laver resten af retten. Steg æblebåde og løgtern i to spsk af smørret og kom det hele i en blender. Steg kyllingeleveren på en pande i resten af smørret – når det er brunet på den ene side, vender du kyllingeleveren og drysser timian over. Steg videre indtil kødet er gennemstegt men stadig har en smule rosa farve. Hæld kyllingeleveren og stegevæsken i blenderen og tilsæt også cognac, æblesirup, salt, peber og lidt citronsaft. Blend ingredienserne til en ensartet kyllingelevermousse og smag til med salt, sirup og citronsaft. Hæld den i en skål og stil den koldt – mindst tre timer, men gerne natten over.

Jeg valgte at servere moussen på et leje af fintsnittede rosenkål – til fire personer brugte jeg 8 rosenkål, der blev fintsnittet og krammet i en blanding af en spsk olivenolie med citron samt en spsk citronmelisseeddike. Den friske og lidt søde marinade passede godt til den sødmefulde kyllingelevermousse.

Note: Kyllingelevermousse er en ganske interessant og velsmagende forret. Den smagte bedre, end jeg egentlig havde forventet, men den har – ligesom paté – også så meget sødme, at det ikke er noget, du spiser store mængder af. Kyllingelevermousse gør sig rigtig godt med lidt grønt, og jeg er bestemt positivt stemt over for at bruge kyllingelever igen en anden gang.

Amerikansk julemad – stegt kalkun og Apple Bars

Amerikansk julemad – stegt kalkun og Apple Bars

Hvis du har set en del amerikanske tv-serier og film, så er du helt sikkert stødt på amerikansk julemad. Og jeg kan jo ikke have et benspænd med juleretter fra andre lande uden at servere en amerikansk julemad – i dette tilfælde julekalkun. De amerikanske …

Æble-peberrodskompot og varm portvinsdrik

Æble-peberrodskompot og varm portvinsdrik

Lige om lidt er det nytår, og derfor føles det lidt sært stadig at skrive om julemad, men jeg mangler stadig at fortælle om denne æble-peberrodskompot, som jeg medbragte til en julefrokost for et par dage siden. Jeg har også et par madeksperimenter i forbindelse …

Halloween-muffins med æbler, kanel og dadler

Halloween-muffins med æbler, kanel og dadler

Vores søndagsgæster blev udsat for ovenstående påfund om eftermiddagen – nemlig en omgang Halloween-muffins med alt godt fra gemmerne. Det betød blandt andet, at jeg fik eksperimenteret med at putte dadler i kagerne, da jeg lige havde otte tilbage i pakken – og det fungerede rigtig godt! Da Halloween nærmer sig med hastige skridt, blev kagerne selvfølgelig også pyntet derefter – med orangefarvet flødeostecreme og sort sukker.

Halloween-muffins med æble, kanel og dadler

16 stk.

1½ dl letmælk
1 dl kærnemælk
40 g smeltet smør
1 æg
100 g fuldkornshvedemel (kan evt. opblødes i letmælken i fem minutters tid)
200 g hvedemel
120 g rørsukker
3 tsk bagepulver
lidt salt
2 tsk kanel
2 æbler skåret i små tern
8 dadler skåret i små tern

Creme:
70 g blødt smør
200 g flødeost naturel
ca. 150-200 g flormelis
1-2 tsk kanel
lidt vaniljesukker
orange pastafarve

Pisk let- og kærnemælk, æg og smør godt sammen. Bland de tørre ingredienser i en anden skål og rør det i mælkeblandingen. Vend æble- og dadeltern i dejen og fordel den i muffinforme (fyld dem kun mellem halvt og tre-fjerdedele op). Bag dem i ovnen ved 200 grader i ca. 15 minutter – tjek dem evt. med en lille træpind. Lad dem køle af, inden du pisker ingredienserne til cremen sammen og smører den på de små Halloween-muffins.

Note: Selvom der er fuldkornsmel i disse Halloween-muffins, føltes de ikke tunge – og så er kombinationen af æbler og kanel jo altid et hit, så de blev godt modtaget.

Langtidsstegt vildand og figen-æbletærte

Langtidsstegt vildand og figen-æbletærte

Sidste weekend resulterede et kig i vores køleskab pludselig i en tre-retters menu! (her må jeg straks tilføje, at vores køleskab ikke er magisk eller indeholder færdigretter). Jeg havde nemlig en pakke enokisvampe, som skulle bruges samme dag, en vildand, der trængte til lidt godt …