Tag: æbler

Forelmousse med æbler og blinisbrød

Forelmousse med æbler og blinisbrød

I søndags var svigerfamilien på besøg i anledning af gemalens fødselsdag. Vi lagde ud med en forelmousse, som jeg besluttede mig for at kombinere med æbler og blinisbrød. Kombinationen var lidt anderledes men ikke desto mindre velfungerende. Jeg fik ideen, da jeg gerne ville lave …

Friske forårsruller med kylling og blomkål – eller fennikel og æbler

Friske forårsruller med kylling og blomkål – eller fennikel og æbler

I mandags brugte jeg den anden halvdel af det findelte kyllingekød, som jeg fik ud af at koge kyllingeskroget, da jeg lavede lidt forskellige friske forårsruller til gemalen og jeg. Jeg elsker konceptet med de friske forårsruller og bruger det gerne om sommeren til en …

Rødbederelish med peberrod og æbler

Rødbederelish med peberrod og æbler

Sidste weekend var vi atter til julefrokost, og her skulle vi blandt andet medbringe små frikadeller. Jeg tænkte, det også ville være rart med lidt tilbehør til, så jeg lavede denne rødbederelish med peberrod og æbler. Jeg havde dog lige glemt, hvor stærk peberrod er, når man river den på et rivejern, så der blev fældet et par tårer undervejs!!

Rødbederelish har godt af at trække et par timer, inden den serveres, men det vil også gøre den mindre stærk. Foretrækker du en stærk rødbederelish, så lav den lige inden, den skal serveres, og brug siruppen til at smage dig frem til den styrke, du ønsker. Du kan selvfølgelig også bruge en mørk sirup i stedet for ølsirup, hvis du ikke har tid til at lave det.

Rødbederelish med peberrod og æbler

500 g rødbeder
et stykke frisk peberrod (den længde, som du kan købe i supermarkederne)
4-6 spsk ølsirup
1 stort æble
salt og peber

Kog rødbederne, indtil de er møre. Hæld vandet fra og hæld koldt vand over dem. Tag gummihandsker på (med mindre du gerne vil have pink hænder bagefter) og pil skrællen af rødbederne. Riv rødbederne på et groft rivejern og hæld dem i en skål. Riv peberroden på et fint rivejern – vær forberedt på at tude lidt undervejs, med mindre du har kontaktlinser på – og vend peberroden i rødbederne. Smag til med sirup – vær opmærksom på, at noget af peberrodens styrke forsvinder efter et par timer, så den må godt være rimelig kraftig, når du rører den sammen. Smag din rødbederelish til med salt og peber. Fjern kernehuset fra æblet og skær æblet i små tern. Vend æbleternene forsigtigt i din rødbederelish og stil den på køl i et par timer.

Note: Rødbederelish er god og og ret kraftig, når den lige er lavet. Efter et par timer bliver den mere mild og rund i smagen. Glimrende tilbehør til kødretter i julen.

Æbleflæsk

Æbleflæsk

En af julefrokost-klassikerne i min omgangskreds er æbleflæsk. Lige siden min barndom har den ret været på julefrokostbordet hvert år, og det er en af mine absolutte favoritter. Æbleflæsk er samtidig også en ret, der er utrolig let at lave, så prøv at sætte den …

Karrysild med æbler

Karrysild med æbler

Der skal sild på julefrokostbordet! I min vennekreds er karrysild et must have til julefrokoster, og da jeg foretrækker at lave så meget som muligt fra bunden, så har jeg naturligvis også lavet mine egne karrysild til de seneste års julefrokoster… og påskefrokoster, for jeg …

Æbleis serveret med syltede æbler og nøddecrumble

Æbleis serveret med syltede æbler og nøddecrumble

Som afslutningen på frokosten i lørdags, hvor vi fik fransk løgsuppe og rådyrkølle med rösti og solbærsauce, fik vi denne æbledessert. Den bestod af en æbleis – opfundet til lejligheden – samt syltede pigeonæbler og en nøddecrumble. En fin lille efterårsdessert.

Æbleis

nok til ca. 8 desserter i denne størrelsesorden

6 store danske æbler
2 dl vand
hjemmelavet sirup bestående af 1½ dl vand og 1½ dl rørsukker
2 dl fløde
1 tsk vaniljesukker

Start med at koge en sirup af 1½ dl vand og 1½ dl rørsukker. Når sukkeret er smeltet, lader du siruppen simre et par minutter, inden du sætter den på køl. Fortsæt med tilberedningen af æbleisen, når siruppen er kølet helt af.

Skræl æblerne, fjern kernehusene og skær æblerne i små stykker, som du hælder i en lille gryde sammen med vandet. Lad det simre, indtil æblerne bliver bløde og mosede. Tag gryden af komfuret og lad æblerne køle lidt af, inden du blender dem med en stavblender. Sæt mosen i køleskabet og lad den køle helt af.

Rør æblemos, sirup og vaniljesukker sammen med fløden til en jævn masse. Kør din æbleis på en ismaskine.

Kombinér gerne denne æbleis med syltede pigeonæbler og en nøddecrumble bestående af en del hasselnødder og en del mandler, der grofthakkes og tørristes på en pande.

Note: Denne æbleis smager SÅ meget af gammeldags æblekage! På den ene side overraskede det mig, men det burde det jo ikke – når man kombinerer fløde med æblemos, smager det selvfølgelig af en æblekage lavet på æblemos og flødeskum 🙂

Æbletærte med mandler, marcipan og karamel

Æbletærte med mandler, marcipan og karamel

Jeg savnede at bage kager, så i et anfald af flinkhed bagte jeg tidligere på ugen en æbletærte, som gemalen kunne dele med sine kolleger på kontoret. Jeg smagte den ikke selv men fik bagefter at vide, at den var rigtig god med en dejlig …

Braiserede svinekæber i hvidvin og æbler

Braiserede svinekæber i hvidvin og æbler

Svinekæber er blevet ret populære i løbet af de seneste fem år, og derfor er prisen i dag en noget anden, end den var for fem til ti år siden. Desværre. Det er nemlig et dejligt lille stykke kød, som kan blive supermørt, hvis du …

Melonsorbet og æblesorbet

Melonsorbet og æblesorbet

Her er i sommervarmen er en kugle sorbet en dejlig måde at få noget koldt og læskende. Da jeg tilmed har is-benspænd i denne måned, så har det været en kærkommen lejlighed til at lave et par frugtsorbeter – i dette tilfælde en melonsorbet og en æblesorbet.

Sorbet er utrolig let at lave. I mange tilfælde kræver det blot en sukkersirup (lavet på lige dele vand og sukker), den ingrediens som sorbeten skal smage af samt en æggehvide for at give en god konsistens.

Melonsorbet

1 meget moden netmelon
1 dl sukkersirup – se her
1 æggehvide

Flæk melonen, fjern kernerne og skær frugtkødet fri fra skallen. Put frugtkødet i en skål sammen med sirup og æggehvide og blend det grundigt med en stavblender. Hæld massen på en ismaskine (jeg brugte atter DeLonghi-maskinen) og kør det, indtil det bliver til en silkeblød melonsorbet. Spis med det samme eller put det i fryseren.

Note: Meget frisk og mild melonsorbet med tydelig melonsmag. Du behøver ikke at bruge så megen sirup til denne is, da melonen giver masser af sødme i sig selv. Du kan muligvis godt skære sirupmængden ned til det halve.

æblesorbet, sorbet, grønne æbler, is, dessert, rørsukker

Vi har et lille fjollet æbletræ i vores have, som giver få og dårlige æbler, så det kommer til at lade livet her til efteråret, og så skal vi plante et nyt. Jeg mente dog, at vi burde udnytte lidt af den frugt, der så småt er ved at blive modne på træet, og så kom jeg i tanke om en dejlig is lavet på grønne æbler, som jeg på et tidspunkt har smagt i Italien. Sådan en ville jeg også lave!

Hvor meget eller hvor lidt sukker, der skal i denne opskrift, afhænger meget af hvor syrlige æblerne er. Min udgave blev relativt sød, men æblerne var heller ikke helt så syrlige, som jeg havde forventet. Jeg har derfor skåret lidt ned på sukkermængden i nedenstående opskrift.

Æblesorbet

250 g syrlige grønne æbler
2 dl vand
1 dl rørsukker
ekstra vand

Fjern kernehusene fra æblerne og skær æblerne i små tern, som du hælder i en kasserolle sammen med vand og sukker. Lad det simre ved svag varme, indtil æblestykkerne er kogt møre, og lad det så afkøle lidt, inden du blender det til en ensartet masse. Hæld æblemassen gennem en finmasket sigte – brug en ske til at presse massen igennem sigten – og sæt æblepureen på køl. Når pureen er kølet helt ned, tilsætter du lidt vand – ½-1 dl så isen bliver knapt så kraftig og sød – og kører pureen på en ismaskine. Spis din æblesorbet med det samme eller put den i fryseren.

Note: Frisk æblesorbet med tydelig æblesmag. Jeg har som sagt skåret lidt ned på sukkermængden i forhold til det første æblesorbet-forsøg, jeg lavede, men er du til søde is, så put gerne mere sukker i. Jeg synes dog godt, at denne æblesorbet må have noget syrlighed, og du kan eventuelt også prøve at justere smagen på æblepureen med lidt citronsaft for at gøre den mere syrlig.

Laksemad med wasabicreme samt marinerede sild med jordskokke-æblepuré

Laksemad med wasabicreme samt marinerede sild med jordskokke-æblepuré

I går havde jeg en brætspilsaftale med et par venner, og da de ankom ved frokosttid, var det jo nærliggende at servere noget smørrebrød for dem. Det første stykke var denne laksemad, som jeg fik inspirationen til, da jeg læste om Ida Davidsens smørrebrød ved …