Recent Posts

Ouzo-småkager

Ouzo-småkager

Jeg ved ikke voldsomt meget om øl og vin fra Grækenland, men jeg ved da, at de drikker ouzo – en brændevin lavet på anis, der i øvrigt også er Grækenlands nationaldrik. Det er derfor ret oplagt, at jeg eksperimenterer med ouzo, nu hvor månedens …

Restaurant Köd

Restaurant Köd

I sidste uge var gemalen og jeg nogle dage i Jylland. Den første dag var vi i Aarhus, hvor vi spiste frokost på Klassisk Fisk, og om aftenen gik turen til Restaurant Köd. Sidstnævnte havde fået lidt blandede anmeldelser, men eftersom flere af de steder, …

Chokolade-karamelkage

Chokolade-karamelkage

Da jeg for nylig var til rund fødselsdag, medbragte jeg denne ultrasyndige chokolade-karamelkage, da fødselaren havde ønsket sig noget med karamel. Og hvor tit er det lige, man bager en karamelkage? Ikke tit nok!

Jeg fandt inspiration til denne karamelkage hos BBC GoodFood, men ændrede dog lidt på kagebundene og brugte en karamelcreme, jeg tidligere har brugt en æbletærte med karamel. Under normale omstændigheder ville jeg dryppe en eller flere af bundene med spiritus – i dette tilfælde chokoladelikør – men eftersom der børn til stede, så undlod jeg det denne gang. Det skal dog ikke holde dig tilbage.

Chokolade-karamelkage

14-16 personer

Vanilje- og chokoladebunde:
200 g meget blødt smør
150 g rørsukker
50 g lys muscovadosukker
175 g hvedemel
85 g blendede mandler
2 tsk bagepulver
3 æg
1½ dl yoghurt naturel
1 tsk vaniljepulver
3 spsk kakaopulver

Karamel- og karamel-chokoladebunde:
200 g meget blødt smør
100 g lys muscovadosukker
100 g mørk farin
175 g hvedemel
85 g blendede mandler
2 tsk bagepulver
3 æg
1½ dl yoghurt naturel
1 tsk vaniljepulver
1 spsk kakaopulver

Karamelsauce:
225 g rørsukker
150 g smør
2 dl fløde
1½ tsk salt

Chokoladecreme:
150 g mørk chokolade
150 g lys chokolade
3 dl fløde

Sådan laver du… chokoladecreme:
Start med at lave chokoladecremen. Den skal nemlig stå køligt i minimum 4-5 timer. Hak de to typer chokolade fint og hæld dem i en skål. Varm fløden op til kogepunktet og hæld den varme fløde ud over chokoladen. Lad det stå et minuts tid, inden du rører chokolade og fløde sammen til en ensartet masse. Læg husholdningsfilm over chokoladeoverfladen (så den ikke danner skind) og stil skålen i køleskabet i 4-5 timer, indtil den er cremet. Står den længere tid, kan den godt blive så hård, at den ikke er særlig smørbar. I så fald lader du den blot stå lidt tid på køkkenbordet, indtil den er tilpas blød, så den er let at smøre ud over kagen til sidst.

Sådan laver du… vanilje- og chokoladebunde:
Rør alle ingredienser til vanilje- og chokoladebundene sammen – UNDTAGEN kakaopulveret. Smør to springforme, der har en diameter på 20-22 cm, grundigt med smør. Har du ikke to springforme i samme størrelse (som mig!), så bager du dem blot én ad gangen. Læg et stykke bagepapir i bunden på hver springform (husk at klippe det til, så det passer med formen). Hæld halvdelen af dejen i den ene form. Rør kakaopulveret i den anden halvdel og hæld chokoladedejen i den anden springform. Bag dem ved 180 grader i 20-25 minutter. Husk at tjekke, om de er gennembagte, ved at stikke dem i midten med en tynd pind eller kødnål – hænger der ikke dej ved, når du trækker den ud af kagen, er bundene færdige. Lad dem køle af.

Sådan laver du… karamel- og karamel-chokoladebunde:
Samme fremgangsmåde som ovenstående – inkl. at vente med at blande kakaopulveret i.

Sådan laver du… karamelsauce:
Hæld alle ingredienserne i en kasserolle og varm det langsomt op. Rør grundigt i kasserollen. Lad indholdet simre, indtil karamelmassen bliver gylden. Lad det køle lidt af.

karamelkage, chokoladekage, kage, dessert, lagkage, chokolade-karamelkage, dessert, muscovadosukker, mørk farin, hvedemel, mandler, bagepulver, æg, yoghurt naturel, vanilje, kakaopulver, karamelsauce, rørsukker, smør, chokoladecreme, mørk chokolade, lys chokolade, fløde

Nu kan du lægge din karamelkage sammen!
Tag et kagefad. Læg vaniljebunden på kagefadet og smør en tredjedel af karamelsaucen ud over bunden. Du kan evt. overveje at dryppe bunden inden med lidt chokoladelikør. Ikke for at lokke. Siger det bare. Læg karamelbunden oven på karamelsaucen. Smør bunden med den anden tredjedel af karamelsaucen. Husk at du fortsat kan overveje, om ikke det kunne være sjovt at dryppe kagebunden med chokoladelikør… *lokkelokkelokke*…. ahem… Derefter lægger du karamel-chokoladebunden oven på og fordeler den sidste tredjedel af karamelsaucen ud over den. Hvis du ikke allerede har dryppet chokoladelikør ud over en af de andre bunde, så er det nu, det er sidste chance! … Læg til sidst chokoladebunden øverst og tryk forsigtigt din karamelkage sammen. Smør kagen ind i chokoladecreme. Du er velkommen til at pynte den yderligere, hvis du har lyst. Lad din karamelkage trække i køleskabet natten over.

Husk at tage kagen ud af køleskabet 1½-2 timer før, at den skal spises.

Note: Dette er en ret tung og mættende karamelkage, men den er også dejlig fyldig, velsmagende og smovset! Det er vigtigt, at du husker at tage din karamelkage ud af køleskabet i god tid, så den er blød, saftig og smager af mere, når den skal spises (kulden dæmper nemlig kagens smag).

Imam Bayildi – fyldt aubergine

Imam Bayildi – fyldt aubergine

Jeg spurgte min græske ven, hvilke retter hun kunne anbefale i forbindelse med mit græske benspænd i denne måned, og her nævnte hun blandt andet fyldt aubergine, der er en enkel men lækker vegetarret. Du kan selvfølgelig også vælge at bruge fyldt aubergine som tilbehør …

Klassisk Fisk

Klassisk Fisk

I sidste uge var jeg tre dage i dejlige Jylland sammen med gemalen. Det er efterhånden blevet en vane, at vi skal opleve/genopleve en ny egn af Danmark i løbet af sommerferien, og det er jo ikke så ringe endda 🙂 Den første dag var …

Stikkelsbærdessert

Stikkelsbærdessert

Vil du have et bud på en superenkel stikkelsbærdessert? Her i huset går vi ind for Stop Spild af Mad, så da jeg for nylig lavede stikkelsbærsaft, gemte jeg den mos, der blev tilbage, da jeg siede saften.

Stikkelsbærmosen blev vendt med et par spsk hyldeblomstsaft, inden den blev hældt over lidt græsk yoghurt. Der var nok til 2-3 x stikkelsbærdessert.

Du kan også lave denne stikkelsbærdessert ved at kombinere stikkelsbærmosen med vaniljeis, yoghurtis, creme fraiche, mascarpone eller mascarponeis.

Har du ikke planer om at lave stikkelsbærsaft, så kan du også lave en stikkelsbærdessert ved at koge en stikkelsbærgrød (hvor du halverer mængden af sukker, udelader majsstivelsen og lader grøden koge ind. Smag derefter smager grøden til med hyldeblomstsaft, når den er afkølet).

Spanakorizo – græsk spinatret

Spanakorizo – græsk spinatret

Jeg er virkelig ved at få øjnene op for græsk mad. Mit græske benspænd har allerede fået mig til at afprøve flere meget lækre græske retter – blandt andet denne spinatret. En fyldig vegetarisk ret, som var en overordentlig positiv overraskelse. Inspirationen til denne græske …

Græsk kaninret i tomatsauce

Græsk kaninret i tomatsauce

I forbindelse med mit græske benspænd spurgte jeg selvfølgelig min græske ven om hvilke retter og opskrifter, hun kunne anbefale, og her sendte hun mig blandt andet linket til My Little Expat Kitchen, som blogger om græsk mad. Her fandt jeg en spændende græsk kaninret …

Sagafjord i Roskilde

Sagafjord i Roskilde

Sagafjord, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i RoskildeSommerferien lakker mod enden – i hvert fald for mit vedkommende – men jeg synes, jeg har nået mange hyggelige ting i min ferie. Gemalen og jeg nåede blandt andet at tage med Sagafjord sammen med svigerforældrene en aften, hvor solen heldigvis kiggede frem fra skyerne.

Sagafjord er en restaurantbåd, der holder til i Roskilde havn. Båden er nærmest en institution i sig selv og er kendt i hele Roskilde, selvom det ikke er alle, der har sejlet med den. Jeg har sejlet med den en del gange, mens jeg gik i gymnasiet og på universitetet, men ikke siden da. Det skyldes først og fremmest, at det ikke ligefrem var på grund af maden, at man (læs: jeg) tog med Sagafjord, for retterne var alt for fede og uinspirerende.

Men men… i foråret læste jeg så, at Cofoco havde overtaget restaurantdriften på Sagafjord, og så blev jeg pludselig interesseret i at tage med båden igen – især da jeg fandt ud af, at gemalen (der altid har boet i Roskilde), aldrig har sejlet med Sagafjord! Vi besluttede os derfor for, at det skulle være et sommerferieprojekt, og vi lokkede svigerforældrene med.

Sagafjord, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i RoskildeSagafjord sejler flere gange om dagen og kan byde på både en frokost-, eftermiddags- og aftensejltur. Hvilke tidspunkter afhænger af hvilken dag, det er, så tjek på hjemmesiden, hvornår den sejler.

Selve sejlturen koster 125 kr og kræver, at du også køber mad på båden. Maden er dog i samme prisleje som resten af Cofocos restauranter, så en tre retters menu, som vi valgte, kostede 250 kr.

Sagafjord, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i RoskildeDer serveres tre små forretter, som man deler to og to ved bordet. Vi fik en quiche lorraine-tærte med bacon, løg og cremefraiche, der blev serveret med en klat grov sennep. En tærte, der overraskede positivt og var fint afstemt. Senneppen måtte dog gerne have været lidt stærkere.

Sagafjord, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i RoskildeEn lille skål med plukket andeconfit med salat, abrikos og valnød. Denne ret var kedelig – først og fremmest på grund af andeconfitten, der var kold og fattig på smag. Den havde jeg gerne været foruden.

Sagafjord, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i Roskilde… og sidst men ikke mindst krabbesalat med æble og selleri. En meget mild servering. Den var ok, men jeg ville nok have smagt den lidt mere til med citron.

Sagafjord, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i RoskildeSammen med forretterne fik vi noget fnuglet og meget lækkert focciabrød – haps!

Sagafjord, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i RoskildeHovedretterne serveres også til min. to personer ad gangen, og her delte jeg ovenstående fiskegryde med min svigerfar. En solid ret med torsk, laks og jomfruhummer i en kraftig tomat-safransauce og toppet med dild, fennikel og mayonnaise.

Det var en virkelig skøn ret! Jeg tror, det er den bedste fiskegryde, jeg har smagt – godt krydret, masser af smag og perfekt balanceret.

Sagafjord, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i RoskildeSådan så det ud på min tallerken. Hovedretterne blev serveret med en lillebitte skål kartoffelmos. Da jeg først så skålen, tænkte jeg, at den var alt for lille, men det var en temmelig kompakt kartoffelmos, og der var masser af mad i fiskegryden i sig selv, så jeg endte med kun at spise en enkelt skefuld, og vi kunne sikkert godt have bedt om mere mos, hvis vi havde ønsket det.

Sagafjord, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i RoskildeSejlturen om aftenen er på tre timer, så der er også god tid til at kigge ud over vandet under middagen. Sagafjord har endda sat et lille skilt ved hvert bord, hvor hver sejlrute er indtegnet og beskrevet.

Sagafjord, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i RoskildeSå nåede vi til desserterne. Ligesom ved forretterne var der tre forskellige, som man delte to og to. Den første var en smuk og enkel panna cotta med hindbær og knas. Mild, lækker og lige i skabet.

Sagafjord, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i RoskildeNæste dessert var en saftig mandelkage med dulce de leche, blåbær samt praliné. En ganske glimrende servering, selvom jeg normalt ikke er så vild med mandelkager. Denne var dog tilpas saftig og smagfuld, så den blev godkendt.

Sagafjord, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i Roskilde… og den sidste servering var denne hasselnøddeis med kakaoknas. Også en ganske fin dessert – enkel og med ren smag af hasselnød, der fik et lille twist af kakao.

Det er ret tydeligt, at Cofoco har stor erfaring med at sammensætte en velsmagende og velfungerende menu, hvor logistikken ikke fejler, selvom de skal varme, anrette og servere maden på en båd. Jeg ville have ændret lidt ved et par af forretterne, men resten af maden var lige, som den skulle være. Betjeningen kunne dog godt have været lidt skarpere i forhold til, at restauranten ikke var fyldt op denne aften.

Er du i Roskilde-området og vil have en lidt anderledes restaurantoplevelse, så prøv at tage med Sagafjord. Det er en hyggelig oplevelse – maden er god, klassisk Cofocomad, og den er kombineret med en smuk sejltur. Det har helt sikkert været en fordel for Sagafjord, at Cofoco har overtaget driften af restauranten på båden.

Jeg ender på fire stjerner med pil op til Sagafjord.

Sagafjord, restaurant, restaurantanmeldelse, madanmeldelse, restauranter i Roskilde

Stikkelsbærsaft

Stikkelsbærsaft

De seneste uger har jeg plukket stikkelsbær flere gange om ugen. Det har medført en del rifter, men heldigvis også en masse dejlige grønne og røde stikkelsbær, som jeg nu bruger til alskens lækkerier. Det første, jeg lavede, var denne stikkelsbærsaft – en herlig syrligsød …