Nye sjove madoplevelser
Denne måneds græske benspænd starter i den lette ende med en rigtig sommerservering. Dakos er en græsk appetizer, som ofte bruges som en del af en række mindre forretter. Jeg brugte dog dette tomatbrød som en del af frokosten i weekenden, og det fungerer også …
Har du været på ferie i udlandet i år? Jeg var som bekendt i Toscana, men det er ikke den eneste rejse, denne sommer byder på – i august måned vil jeg nemlig introducere dig for en række græske retter! Jeg forbinder det græske køkken …
Jeg afslutter juli måneds pasta-benspænd med en lidt pjattet ret – nemlig friteret pasta! Jeg havde egentlig planlagt at servere det som snack, men da jeg tilberedte retten, fandt jeg ud af, at den egnede sig bedre som forret. Jeg brugte kogt linguini, men du kan også sagtens bruge kogt spaghetti.
Friteret pasta er en mild men rimelig mættende servering, så jeg foreslår, at du laver én friteret pastarede til hver person. Servér den sammen med en form for dip eller sauce. Jeg lavede en mild sød chilisauce til.
forret til 4 personer
50-60 g spaghetti eller linguini
1 æg
ca. 200 g rasp
½ l vindruekerneolie
Kog pastaen, så den er al dente, og overhæld den med koldt vand. Form små pastareder af pastaen – det er lettest med en gaffel – og læg dem på en tallerken, der er smurt med lidt olie. Lad dem tørre lidt. Imens kan du meget passende sætte den søde chilisauce over (se længere nede i indlægget).
Hæld vindruekerneolien i en lille kasserolle og varm det op. Pisk imens et æg i en lille skål og hæld rasp ud på en tallerken. Dyp forsigtigt en pastarede i æggemassen. Hvis den begynder at folde sig ud, drejer du den blot på plads med gaflen. Her må du have lidt tålmodig, hvis pastaen driller. Læg den æggevendte pasta over på tallerkenen med rasp og tryk raspen forsigtigt fast på pastareden.
Tjek om olien er klar ved at stikke en lille træpind ned i olien. Bobler det omkring pinden, er olien klar til stegning. Læg din pastarede ned i olien og vend den, når den er blevet gylden på den ene side. Vær obs på, at det tager ret kort tid. Du kan dog godt nok at forberede den næste pastarede imens.
Læg den friterede pastarede på et stykke køkkenrulle og drys lidt salt på. Fortsæt med de andre pastareder.
chilisauce
1 dåse tomater
2-3 tsk chiliflager
1½ dl rørsukker
½ dl æblecidereddike
lidt salt
Hæld alle ingredienserne – undtagen saltet – i en lille kasserolle og lad det småsimre en halv times tid. Husk at røre et par gange undervejs. Smag til med salt og lad chilisaucen køle lidt af, inden du serverer den sammen med friteret pasta og evt. lidt friske krydderier – jeg brugte timian.
Du kan selvfølgelig også bruge denne chilisauce til andet – for eksempel i en lækker burger eller sandwich.
Note: Friteret pasta er en ret sjov og anderledes forret. Pastaen i sig selv er ret mild, så du kan evt. overveje at blande raspen med lidt cayennepeber, hvis du vælger at servere den friterede pasta med en mild dressing. Ovenstående chilisauce var ret mild. Man kunne godt fornemme chilien (jeg brugte 2 tsk), men jeg kunne godt finde på at putte lidt mere chili i, næste gang jeg laver denne chilisauce.
Denne spaghettiret er en fantastisk reste-ret, et oplagt Stop Spild af Mad-projekt og i øvrigt den aftensmad, jeg serverede sidste weekend, da jeg havde gæster! Godt nok har jeg kaldt det for en spaghettiret, men du kan også sagtens lave den med linguini, tagliatelle eller …
Denne chokoladepasta var det søde punktum i en fire retters menu, vi serverede for vores gæster tidligere på ugen. Inden da havde de spist cannelloni med ricotta, citron og basilikum, salat med kalvehjerte og avokado samt lidt forskellige oste. Jeg lavede også en dessert med …
Da vi havde gæster tidligere på ugen, udsatte vi dem for en fire retters menu. Forretten var cannelloni med ricotta, citron og basilikum, og hovedretten var så denne fyldige kålsalat med kalvehjerte, avokado og hasselnødder. Jeg har tidligere prøvet at lynstege kalvehjerte og blev meget positivt overrasket over, hvor lækkert og velsmagende det er, så det havde jeg lyst til at eksperimentere med igen. Og ikke alene smager stegt kalvehjerte fantastisk – det er også sundt og meget billigt! Jeg betalte 25 kr. for det halve hjerte (ca. ½ kg), som jeg brugte til denne ret.
4-5 personer
½ kalvehjerte (ca. ½ kg)
smør til stegning
salt og peber
½ rødt spidskål – grønt spidskål kan også bruges
ca. ½ dl god olivenolie
lidt citronsaft
en håndfuld hasselnødder, hakkede – gerne ristede på en pande først
evt. 2 avokadoer, skåret i tern
Skær kalvehjertet i skiver på ca. 2 cm tykkelse. Krydr dem med salt og peber og steg dem i smør ved høj varme på en pande. De skal have ca. 3 minutter på hver side. Mens det steger, fintsnitter du spidskålen og krammer den godt med hænderne.
Tag kødstykkerne af panden, lad dem køle af et øjeblik og skær dem i strimler. Hæld olivenolien ud over spidskålen og kram kålen godt, så olien trænger ind i kålen. Vend kalvehjerte og hasselnødderne i kålen. Vend til sidst forsigtigt avokadoternene i salaten og smag til med salt.
Servér med det samme.
Note: Konceptet med at lynstege kalvehjerte holder. Så er det sagt. Det lynstegte kød egner sig også fortrinligt til en fyldig salat som denne, og jeg kunne godt finde på at lave en lignende portion en anden gang, når jeg vil lave hurtig og billig mad.
Du kan i øvrigt godt udelade avokadoerne, hvis du har svært ved at skaffe nogle, der er tilpas modne. Jeg smagte på salaten, inden jeg puttede avokado i, og den var også ganske fortrinlig, selv når der ikke var avokado i.
Vi legede videre med Riedel-glassene og prøvede selvfølgelig også to forskellige til rødvinen, der blev serveret sammen med kalvehjerte-salaten. Her havde jeg valgt en Valpolicella Classico Le Muraie Ripasso fra Fratelli Recchia – en aldeles glimrende og lettilgængelig rødvin, som blandt andet var udvalgt, fordi gemalen elsker Ripasso (og dem plejer jeg også at have held med generelt).
Her gjorde vinglassets udformning dog ikke den store forskel – i modsætning til hvidvinen, vi drak til cannelloni-retten.
Tidligere på ugen havde vi besøg af et vennepar, der har boet i Italien i flere år (men som nu er hjemme i DK igen). Det var faktisk dem, der inspirerede til månedens pasta-benspænd, og de havde spurgt til, om jeg ville lave en ret …
Da vi var i Toscana i sidste uge, var jeg i køkkenet flere gange, og en af de retter, jeg fremtryllede, var pasta med radicchio og valnødder. Jeg faldt nemlig over pici i supermarkedet – en form for tyk spaghetti, som stammer fra Toscana, og …
Da vi var i Bologna på vores Toscana-ferie, spiste vi frokost på Cinque 50 – en restaurant, vi fandt frem til ved at søge på Tripadvisor over populære restauranter i det område, vi opholdt os i ved frokosttid. Stedet havde – ikke overraskende – fokus på pastaretter og vin og havde fået mange pæne ord med på vejen i anmeldelserne.
Cinque 50 havde som sagt et pænt udvalg af vine til en fornuftig pris. Vi bad om en rødvin, der passede til stedets lasagne, da to af os skulle have denne ret (en tredje skulle også have en fyldig pastaret, og den sidste havde mere lyst til øl). Jeg blev dog lidt overrasket, da de valgte at servere den ved stuetemperatur, for jeg havde bemærket, at stedet havde gjort meget ud af at angive temperaturen på de enkelte hvidvine, de også kunne tilbyde. Jeg spurgte, om det var muligt at få en køligere flaske, men da de altid serverede denne vin lun, kunne vi godt bede om en isspand. Det ville de dog personligt fraråde. Jeg tænkte lidt over det, og så valgte vi at prøve vinen, sådan som Cinque 50 anbefalede den. Det gik også an, men jeg må indrømme, at jeg nok ville have holdt mere af den, hvis den var kølet lidt ned.
Cinque 50 kan blandt andet tilbyde på en osteservering som en af stedets appetizers, og sådan en valgte vi at bestille. Ovenstående tallerken er til én person, men vi var fire personer, der delte. Det er i øvrigt sjældent, jeg støder på ostetallerken som appetizer hos restauranter, men her skyldes det nok, at de italienske oste generelt er ret milde og derfor egner sig bedre i starten af et måltid.
Jeg fik desværre ikke skrevet navnene ned, men de var generelt milde og gode. Jeg var lidt fascineret af den midterste ost – den flydende sag, der ligger på radicchio-blade. Mmm!
Jeg skulle selvfølgelig prøve stedets lasagne. Jeg har altid drømt om at få en god lasagne i Italien, for lasagne er en af mine yndlingsretter, men det er stort set umuligt at få en anstændig lasagne på restauranter i Danmark, og så svært er det altså heller ikke at lave en ordentlig lasagne…
Hvis du vil have en god lasagne, så skal du til Bologna, for det er en af egnsretterne i denne del af Italien. Og lasagnen, jeg fik hos Cinque 50, var da også, som en god lasagne skal være. Mange tynde lag (som italienerne laver den) med den rette mængde af ost og kødsauce.
Vi fik en skål med fintrevet parmesan til, og det trak til gengæld ned. Det lignede det tørre brækpulver parmesan, man kan købe i små bøtter i supermarkedet og som har meget lidt med frisk parmesan at gøre – både i konsistens og smag. Her skal man altså smide noget frisk parmesan på bordet!
Der var heldigvis også plads til en lille dessert, selvom lasagnen mættede godt. Det var lidt svært at vælge, for Cinque 50 havde flere spændende ting på menukortet, men jeg endte med en citron- og vodkasorbet. En herlig forfriskende sag som passede perfekt til varmen. Den blev selvfølgelig serveret i et cocktailglas.
Cinque 50 laver gode, solide pastaretter, men har også plads til lidt spræl – dog mest på dessertsiden. Jeg synes, man får en del for pengene, men jeg har ikke helt tilgivet dem den forfærdelige ‘parmesanost’, ligesom jeg stadig synes, at vinen burde have været serveret lidt køligere. Desserten var til gengæld spot on.
Betjeningen var sød og venlig, og jeg ender derfor på 4 stjerner med pil op.
Hvis du syntes, der var lidt stille på bloggen i sidste uge, så er der en helt naturlig forklaring på det – jeg var nemlig på ferie i Toscana sammen med familien! Det var på det tidspunkt det varmeste sted i Europa – et sted …