Recent Posts

Tomatrisotto

Tomatrisotto

Tredje og sidst ret til søndagsfrokosten – altså udover den milde linse-hummus og det fyldte løgbrød – var denne tomatrisotto. Jeg havde set en udgave af tomatrisotto hos Mira Arkin på et tidspunkt, som lød ret indbydende, og den lavede jeg en vegetarisk og lidt …

Fyldt løgbrød

Fyldt løgbrød

Da jeg havde venner på besøg i går, serverede jeg vegetarmad – ja, faktisk var flere af retterne veganske, for den ene af gæsterne tåler ikke så mange mælkeprodukter. Udover linse-hummus fik vi også disse løgbrød til frokost. Løgbrød er i dette tilfælde et fyldt …

Linse-hummus og grøntsagstårn

Linse-hummus og grøntsagstårn

I går havde jeg besøg af en lille flok venner – herunder også Vegetarvennen, hvilket selvfølgelig betød, at jeg lavede en masse dejlige vegetarretter! Til frokost fik vi blandt andet denne linse-hummus lavet på sorte linser. Måske ikke den mest fotogene ret, men ikke desto mindre en dejlig variant af den klassiske hummus.

Jeg lavede min linse-hummus på sorte linser, men du kan selvfølgelig også lave den på røde eller grønne linser.

Linse-hummus

150 g sorte linser
1½ spsk tahin
1½ dl olivenolie
2 fed hvidløg
saften fra en citron
salt og peber

Kog de sorte linser, indtil de er møre. Gem et par tsk til at pynte din linse-hummus med, når den er færdig. Blend resten af de kogte linser med tahin, olivenolie og hvidløg. Smag til med citronsaft, salt og peber. Vil du gerne have en mere lind linse-hummus, kan du tilsætte lidt vand. Drys lidt kogte sorte linser over din linse-hummus lige inden servering (det kan udelades, hvis du har glemt at tage linser fra).

Note: En mild og cremet linse-hummus, der er god som tilbehør til grøntsager eller som fyld i et madbrød.Jeg foretrækker en ret lind hummus, men kan du bedre lide, når hummus er mere kompakt og ‘smørbar’, så brug lidt mindre olivenolie i denne linse-hummus.

Jeg serverede min linse-hummus sammen med en række andre vegetarretter – blandt andet denne stabel stegte squash- og aubergineskiver, der var toppet med en rest kogte sorte linser samt friske basilikumblade.

Kalveragout med pasta

Kalveragout med pasta

Indtil nu har jeg lavet al pasta selv i forbindelse med månedens pasta-benspænd, men sidste weekend valgte jeg at lave en ret, hvor jeg skulle bruge ‘skålformet’ pasta, og da jeg ikke har en superavanceret pastamaskine, så måtte jeg i supermarkedet for at købe ind. …

Hjemmelavet jordbærsodavand

Hjemmelavet jordbærsodavand

Her er en enkel opskrift på en hyggelig sommerdrik – nemlig hjemmelavet jordbærsodavand. Det er helt sikkert noget, du kan score billige points på hos børnene 🙂 Du skal bruge kold jordbærsirup (lavet uden vanilje) samt danskvand (gerne en udgave, der bobler meget). Blandingsforholdene kan …

Nougathorn

Nougathorn

Jeg bagte nougathorn til mine kolleger, og kagerne vakte heldigvis lykke. Dejen til disse nougathorn indeholder en del smør, hvilket gør, at de smager absolut bedst samme dag, de er bagt. Jeg sørgede for at bage dem aftenen inden, at de skulle serveres, og de var heldigvis stadig gode. Ikke helt så saftige som aftenen før, men stadig ganske fine. Jeg overvejer dog, om ikke man kan udskifte lidt af mælken med f.eks. kærnemælk, hvis man først vil servere disse nougathorn dagen efter. Kærnemælk er nemlig med til at holde bagværk saftigt og blødt i længere tid.

Jeg fandt en opskrift på nougathorn hos Newyorkerbyheart, men ændrede lidt på dejen samt på fyldet, og så dekorerede jeg mine nougathorn med mørk chokolade i stedet for nødder og perlesukker.

Nougathorn

18 stk.

2½ dl mælk
25 g gær
75 g smør
½ tsk salt
1 spsk rørsukker
7 dl hvedemel

Fyld:
100 g nougat
105 g marcipan

Pynt:
1 æggehvide
30-40 g mørk chokolade, smeltet

Opvarm mælken ved mediumvarme i en kasserolle sammen med smør. Tag kasserollen af komfuret, så snart smørret er smeltet. Lad mælken afkøle lidt, indtil den er håndvarm. Rør gæren ud i mælken og tilsæt salt og sukker. Rør melet i lidt ad gangen og ælt dejen godt igennem. Læg den i en skål med et fugtigt viskestykke over og sæt den til hævning et lunt sted i en halv times tid.

Del dejen i tre lige store kugler og rul hver kugle ud til en cirkel. Del hver cirkel i seks lige store stykker. Læg et stykke nougat og et stykke marcipan i den brede ende af hver stykke dej. Rul dem sammen fra den brede ende og form til horn (se formen på billederne). Læg dine nougathorn på en bageplade beklædt med bagepapir og lad dem efterhæve en halv time. Pensl dem derefter med æggehvide og bag dem i ovnen ved 200 grader i ca. 15 minutter. OBS – jeg fordelte mine nougathorn på to bageplader, da jeg var bange for, at de ellers ville ligge for tæt.

Lad nougathornene køle af, inden du dekorerer dem med smeltet chokolade.

Note: Fine, bløde nougathorn med sød midte. En herlig eftermiddagshapser eller servering til kaffen.

nougathorn, wienerbrød, kage, dessert, bagværk, hvedemel, æg, gær, mælk, nougat, marcipan, chokolade, mørk chokolade
Il Senso

Il Senso

Tidligere på måneden var jeg på vinbar med en af mine venner – nærmere bestemt Il Senso i København. Il Senso kan byde på små kolde retter og enkelte varme retter i vinbaren, men stedet har også en restaurant, hvor man kan vælge en menu …

Tofarvet ravioli – spinatravioli

Tofarvet ravioli – spinatravioli

Min æggeravioli er ikke den eneste ravioli, denne måneds pasta-benspænd byder på. Jeg blev nemlig også nødt til at lave denne tofarvede spinatravioli efter at have set Fjordrejens smukke udgave. Der indså jeg nemlig, at det er ret let at lave tofarvet pasta. Det kræver …

Kaninret med pappardelle og oliven

Kaninret med pappardelle og oliven

Jeg fortsætter stimen af indlæg med hjemmelavet pasta med denne kaninret, hvor en kaninstuvning blev serveret sammen med hjemmelavet pappardelle – en lækker servering, der straks høstede ros hos gemalen.

Inspirationen til denne kaninret hentede jeg i ‘Jamies Kogebog’, der også inspirerede mig til at lave æggeravioli for nylig. Jeg ændrede dog flere ting undervejs – skruede lidt op for nogle ting og undlod et par andre.

Kaninkødet købte jeg i øvrigt i Irma. Jeg tror, det er et halvt år siden, jeg første omgang opdagede, at min lokale Irma ind imellem har fersk kanin i køledisken – endda til en (set med danske øjne) rimelig pris.

Kaninret med pappardelle og oliven

4 personer

½ kanin, skåret i 3-4 dele
25 g smør
1 spsk frisk timian
½ spsk frisk rosmarin
3 fed hvidløg
3-4 dl hvidvin
en håndfuld gode, grønne oliven
salt og peber
friskrevet skal fra ½ øko-citron
2-3 spsk friskrevet parmesan

Gnid kaninkødet med lidt salt og peber. Smelt halvdelen af smørret i en gryde og brun kaninkødet på alle sider. Tilsæt timian, rosmarin, hvidløg og hvidvin. Læg låg på gryden og lad det simre ved lav varme i to timer. Husk at vende det nogle gange undervejs. Kaninkødet skal være så mørt, at det nærmest falder af benene.

Tag kaninkødet op af gryden og lad det køle lidt af, så du kan pille kødet af skroget. Sørg for at rive det i mindre stykker. Si saucen fra gryden og smid krydderurterne ud. Hæld kaninkødet tilbage i gryden med sauce og tilsæt oliven. Smag det til med salt, peber og citronskal.

Kog din hjemmelavede pappardelle, hæld vandet fra og vend resten af smørret i pastaen. Fordel pastaen i dybe skåle og top hver tallerken med din kaninret. Du kan også hælde din kaninret direkte i pastagryden (når vandet er hældt fra) og vende den i pastaen, inden du portionsanretter den. Drys lidt fintrevet parmesan og evt. lidt frisk timian over retten inden servering.

Note: Mmmm! Denne kaninret er kræs! Jeg er ret vild med kaninkød, og det bliver absolut ikke dårligt af at blive kombineret med hjemmelavet pasta. Retten har en fin sødme og dejlige nuancer fra de grønne oliven. En rigtig spændende og skøn kombination.

kaninret, pasta, pappardelle, kanin, vildt, æg, durummel, oliven, smør, timian, rosmarin, hvidløg, hvidvin, parmesan, citroner, italiensk
Lun squashsalat

Lun squashsalat

Denne squashsalat ligner næsten pappardelle… men det er nu en lun salat, som vi spiste som tilbehør til æggeraviolien sidste weekend. Jeg så en opskrift på squashsalat i ‘Mit italienske køkken’, som jeg legede videre med. Det er en lille portion, så hvis du er …