Recent Posts

Rødtunge med pesto og squash-spaghetti

Rødtunge med pesto og squash-spaghetti

Jeg fik hamstret lidt fisk, da der var torvedag i lørdags, og det betød, at jeg kunne lave denne lækre ret på under 30 minutter, da jeg kom hjem fra træning her til aften. Jeg så, at en af fiskeboderne havde rødtunge – nærmere bestemt 

Grillet lammekølle med lun rabarber-blomkålssalat

Grillet lammekølle med lun rabarber-blomkålssalat

Når nu jeg har valgt rabarber og asparges som månedens benspænd, så er det jo oplagt at bruge rabarber i en dessert, men jeg startede faktisk i det salte køkken. Jeg har tidligere lavet rabarberkylling – ja, tilmed i flere versioner – hvor de søde 

Juni: Asparges og rabarber

Juni: Asparges og rabarber

Så er det tid til at afsløre månedens benspænd… og det er… rabarber og asparges! Yes, i denne måned skal jeg lege med to af årstidens hotteste råvarer. Det er nu, du kan få lækre, sprøde danske asparges samt friske saftige rabarber, og det skal jeg selvfølgelig udnytte.

Jeg er selv lidt spændt på, hvad jeg skal lave med de to råvarer, for det er trods alt ingredienser, jeg ofte bruger i forårs-/sommermaden. For et stykke tid siden skrev jeg endda et indlæg med en oversigt over de opskrifter med rabarber, jeg holder mest af, og asparges har jeg også brugt i en del retter efterhånden.

Men lad os nu se – mon ikke jeg kan finde på nogle nye kombinationer? Smid endelig en kommentar herunder, hvis du har et forslag til, hvad jeg skal prøve 🙂

 

hvide asparges med hollandaise sauce, hvidvinseddike, smør, æg,
Lakseroulade

Lakseroulade

Jeg slutter roulade-benspændet af med en klassiker – nemlig lakseroulade. Da jeg besluttede mig for, at maj måned skulle stå i rouladernes tegn, var jeg sikker på, at jeg allerede havde blogget om lakseroulade og blev derfor ret overrasket, da jeg ikke kunne finde en 

Tandoori kylling på grill

Tandoori kylling på grill

Kan I huske, da det var godt vejr for et par uger siden? Ahja, det var tider… Nå, men denne aften stod gemalen for madlavningen, og da det var alt for længe siden, vi sidst havde spist indisk mad, så lavede han en dejlig omgang 

Pandekageroulade

Pandekageroulade

Gemalen og jeg fik pandekageroulade til frokost i dag – eller dvs. vi spiste halvdelen og har gemt den anden halvdel i køleskabet, så der er en hurtig omgang aftensmad en af de næste dage.

Ideen til denne pandekageroulade fik jeg fra en af mine læsere – Hannah – der beskrev konceptet for mig, da jeg præsenterede denne måneds roulade-benspænd. Jeg har taget udgangspunkt i den dejopskrift, hun bruger, men udskiftede dog de 5 dl mælk med 2 dl yoghurt naturel og 3 dl vand. Fyldet til min pandekageroulade blev lidt forskelligt fra fryser og køleskab, og det er en af de geniale ting ved denne pandekageroulade – du putter lige præcis det fyld i madrouladen, som du har lyst til!

Pandekageroulade

4 personer

Dej:
4 æg
2 dl yoghurt naturel
3 dl vand
125 g hvedemel
1 tsk salt
2 spsk rapsolie

Fyld:
3-4 spsk ramsløgspesto (eller basilikumpesto)
250 g hytteost
100 g lufttørret skinke

Pisk æg, yoghurt og vand sammen. Tilsæt hvedemel og salt og pisk det sammen med væsken lidt efter lidt. Pisk olie i til sidst. Læg et stykke bagepapir på en bageplade og smør det med lidt rapsolie. Hæld rouladedejen ud over bagepladen og sørg for, at den er fordelt ud over hele pladen. Bag den i ovnen ved 200 grader i ca. 30 minutter. Tag den ud af ovnen og lad den køle af, indtil den er håndvarm.

Rør pesto og hytteost sammen og smør det ud over rouladebunden. Fordel skinken over og rul din pandekageroulade sammen. Skær din pandekageroulade i skiver og servér den sammen med en salat eller stegte grøntsager – jeg svitsede porrer og champignons på en pande og serverede det sammen med min pandekageroulade.

Note: Rouladedejen er blød, luftig og let at arbejde med, så det gør det meget let at rulle en pandekageroulade sammen, lige så snart rouladebunden er kølet lidt af. Fyldet bestemmer du som sagt selv – jeg kan sagtens finde på en række dejlige kombinationer, ligesom en pandekageroulade også er en oplagt måde at bruge rester på, da de kan sniges ind i rouladen som fyld.

pandekageroulade, roulade, pandekage, hvedemel, yoghurt, æg, skinke, hytteost, ramsløg, pesto, ramsløgspesto
Astrid och Aporna

Astrid och Aporna

Kan man få gode veganske burgere? Ja, det kan man sagtens – den bedste burger, jeg spiste, da jeg var i New York, var faktisk vegansk, men det er sjældent, jeg støder på veganske burgere herhjemme. Jeg fik dog muligheden for at sætte tænderne i 

Grapesorbet

Grapesorbet

Da jeg lavede grapedrink tidligere på ugen, havde jeg pludselig en halvtom karton grapejuice. Jeg er ikke voldsom god til at drikke grapejuice ‘rent’, så for at det skulle gå lidt hurtigere med at få brugt den sidste grapejuice, valgte jeg at lave denne grapesorbet. 

Cheddarboller

Cheddarboller

I går bagte jeg cheddarboller. Opskriften opstod, som den ofte gør, når jeg bager boller – nemlig ud fra devisen ‘alt godt fra køleskabet’. Bollebagning er faktisk et af de områder, hvor jeg oftest dyrker Stop Spild af Mad. Jeg bager nemlig tit i forbindelse med, at jeg har en rest yoghurt, kærnemælk eller lignende syrligt mælkeprodukt, der snart skal bruges, og her er bollebagning oplagt. Syrlige mælkeprodukter giver nemlig ganske saftigt bagværk.

Navnet – cheddarboller – antyder jo, at jeg havde en rest cheddar, men jeg havde såmænd også noget yoghurt samt en øl, gemalen og jeg delte til frokost, men som ingen af os brød os om. I bolledejen med den.

Cheddarboller

ca. 10 store boller

5 dl yoghurt naturel
2 dl øl (kan udskiftes med vand)
25 g gær
1 spsk salt
2 spsk sirup
2 spsk olivenolie
200 g cheddar, fintrevet
2 dl fuldkornshvedemel
6½-7 dl hvedemel

Tag yoghurt og øl ud af køleskabet ½-1 time før, at du skal bruge det. Hæld det derefter i en skål og smuldr gæren i det, inden du rører det sammen. Tilsæt salt, sirup, olivenolie og fuldkornshvedemel. Rør det sammen og tilsæt cheddar – gem dog gerne en håndfuld, som du kan drysse på dine cheddarboller inden bagningen. Rør cheddaren grundigt sammen med dejen og tilsæt løbende hvedemel. Ælt dejen grundigt – enten med en grydeske, med fingrene eller i en røremaskine – og læg derefter et fugtigt viskestykke over skålen. Lad dejen hæve til dobbelt størrelse.

Tag forsigtigt en lille håndfuld dej op af skålen og form den til en bolle (nej, dejen skal ikke æltes igen). Sæt bollen på en bagepapirbeklædt bageplade og fortsæt sådan, indtil du har brugt al dejen. Lad dine cheddarboller efterhæve 20-30 minutter under det fugtige viskestykke.

Drys dine cheddarboller med revet cheddar, inden de skal i ovnen. Jeg smurte dem forsigtigt med en æggeblomme, jeg havde i overskud, inden jeg dryssede ost på, men det behøver du ikke. Sæt dem i ovnen ved 200 grader og bag dem i 25-35 minutter.

Disse cheddarboller er særdeles velegnede som sandwichboller til frokost eller som burgerboller til aftensmad.

Note: Supersaftige cheddarboller med diskret smag af cheddar. Du kan også vælge at rive cheddaren i tykkere strimler (eller evt. hakke den i små stykker), så bollerne i stedet gemmer små stykker af ost – en herlig lille smagoverraskelse, når man spiser bollerne.

Gulerodsroulade med spinatfyld

Gulerodsroulade med spinatfyld

Her til aften fik jeg lyst til at lave roulade igen, hvilket jo er meget passende, nu hvor det er månedens benspænd. Det blev til denne smukke gulerodsroulade, som rigtig livede op på tallerkenen. Jeg skelede lidt til min opskrift på kartoffelroulade, men justerede lidt