Piskeriset på Eventyr

For et par uger siden skulle gemalen og jeg i Grønnegårdsteatret. Det har også kun taget mig pinligt mange år ENDELIG at se en forestilling der, men i år lykkedes det endelig. Inden forestillingen skulle vi naturligvis have en hurtig omgang aftensmad, og her faldt vi over El Viejo Mexico, som lå få minutters gang derfra. El Viejo Mexico er efter sigende Danmarks ældste mexicanske restaurant, og da jeg som bekendt elsker mexicansk mad, var det ret fristende. Jeg havde dog ikke voldsomt høje forventninger inden, for hvis restauranten var den første, der kom til landet, var der en vis sandsynlighed for, at maden så var (lidt for) tilpasset de danske smagsløg. Men mere om dette senere i anmeldelsen.

El Viejo Mexico kan byde på en række drinks, og det kunne jeg ikke stå for i sommervarmen, så jeg bestilte en Frozen Margarita med jordbær – en herlig sødmefuld og knaldrød sommerdrink. Mmm!

Derefter kom forretterne. Gemalen og jeg havde bestilt to, som vi delte. Den første var poppers, dvs. panerede jalapenõs fyldt med cheddarost og gratineret med majstortillas. Ved siden af var salsa og creme fraiche.

Jeg frygtede lidt de fyldte jalapenõs, men de viste sig slet ikke at være så stærke som forventet. Tværtimod var jeg ret overrasket over, hvor mild retten var. Det var i øvrigt en forholdsvis stor portion, når der også var så mange chips til, men en glimrende ret.

Den anden forret gik under navnet ‘mexicansk rejecocktail’, og den bestod af en friteret majstortilla, der var fyldt med rejer, mangosalsa, avocado, salatblade og chili-lime dressing. En smuk servering, selvom den grønne pynt var lige lovlig voldsom. Jeg ville nok i det hele taget have skruet lidt ned for de grønne elementer i retten og lade rejer, mango og dressing stå mere alene, for det kunne de sagtens bære.

Herefter blev vi præsenteret for en tvangssalat! Se, det er et koncept, jeg godt kan lide – at få en ekstra portion salat, når man er på restaurant, for jeg synes ofte, at restauranterne er lige lovlig nærige med grøntsagerne. Men her kom der en salat på bordet som mellemret, selvom vi ikke havde bestilt det, og selvom det måske ikke var verdens mest komplicerede salat, så satte jeg stor pris på det.

Der kom også lidt forskelligt dippenade på bordet.

Efter salaten kom vores to hovedretter, som vi også delte. Den første hovedret var vegetariske enchiladas – dvs. gratinerede majstortillas fyldt med artiskokker, skalotteløg, tomater, jalapenõs og frisk koriander i en flødesauce, serveres med mexicansk ris og enchiladasauce. En god og mættende ret med masser af fylde. Igen savnede jeg lidt mere bid i retten – den var ret mild, især i forhold til at det skulle være mexicansk mad, men den smagte fint.

Den anden ret var en klassiker – nemlig pollo picante. Den bestod af krydrede kyllingebryster, der blev serveret med majstortillas, mangosalsa toppet med cheddarost, hjemmelavet salsa og guacamole samt creme fraiche. Igen en ret stor portion. Lige da jeg smagte kyllingen, var jeg lidt skuffet over, at den heller ikke virkede særlig stærkt krydret, men det viste sig dog, at krydderierne stille og roligt byggede op, så efter nogle mundfulde begyndte jeg at kunne mærke chilien.

Maden hos El Viejo Mexico er glimrende, portionerne er store, og du får i det hele taget meget for pengene. Når det så er sagt, så var maden desværre også lige lovlig tilpasset de sarte danske ganer – maden var alt for mild til, at jeg kunne se det som mexicansk mad. Jeg tror dog heller ikke nødvendigvis, at El Viejo Mexico havde overlevet, hvis restauranten havde serveret hardcore mexicansk mad fra første dag, men jeg synes, det er ærgerligt, at stedet ikke har skruet op for intensiteten i maden gennem årene – eller i det mindste spørger gæsterne om hvilken styrke, maden skal have.

Jeg er ikke specielt god til stærk mad (aka mad der brænder af chili), men jeg kan godt lide mad med masser af smag, og jeg synes, der skal være langt mere chili i mexicansk mad, end der var her.

Servicen hos El Viejo Mexico var god – smilende, venlig og høflig – og vi følte os vel modtaget.

Alt i alt ender El Viejo Mexico på fire stjerner. Glimrende mad, masser af grønt, gratis postevand og god betjening – men lidt for meget tex-mex og for lidt mexicansk mad.