Recent Posts

Svinemørbrad i fad

Svinemørbrad i fad

Svinemørbrad i fad kan laves året rundt. I denne udgave er der dog brugt friske tomater, så jeg vil anbefale dig at lave retten om sommeren, hvor de er i sæson. Alternativt kan du også bruge en dåse flåede tomater, hvis du vil lave svinemørbrad 

Alkoholfri drink med jordbær

Alkoholfri drink med jordbær

En alkoholfri drink med jordbær er jo oplagt at lave her i jordbærsæsonen. Og så er det naturligvis endnu et af mine eksperimenter i forbindelse med det alkoholfri drink-benspænd i denne måned. Jeg har før prøvet at kombinere jordbær og frisk basilikum, og de to 

Brombærpandekager

Brombærpandekager

Der blev stegt brombærpandekager for nogle dage siden, da jeg stadig (suk) har nogle brombær, jeg skal have brugt og ikke får brugt dem alle til smoothies.

Det er en festlig servering, som du kan servere som morgenmad i weekenden, som eftermiddagssnack eller selvfølgelig som dessert. Det er helt op til dig, hvor dessertagtig disse brombærpandekager skal være. Jeg lavede dem uden sukker, da jeg vidste, at jeg ville toppe dem med lidt ahornsirup, men du kan også røre sukker i dejen fra start. Bærrene giver lidt sødme men dog mere smag og syrlighed.

Brombærpandekager

10-12 stk.

150 g brombær
2 æg
1 dl mælk
½ tsk salt
evt. 1-2 spsk rørsukker
1½ tsk bagepulver
3½ dl hvedemel
smør til stegning

Tilbehør:
Ahornsirup eller mørk sirup

Pisk æg og mælk sammen (vil du tilsætte sukker, så pisk først æg og sukker sammen og pisk derefter mælken i). Rør bagepulver, mel og salt sammen og pisk det i æggemassen lidt efter lidt. Giv brombærrene godt tryk – de skal ikke være helt moste, men skal ikke fylde så meget, når de bliver stegt. Vend dem i pandekagedejen.

Smelt smør på en stor pande og lav to-tre dejklatter på den. Steg dem i nogle minutter og vend dem så. Steg dem et par minutter mere, indtil begge sider er gyldne. Lav de øvrige brombærpandekager på samme måde.

Du kan servere pandekagerne med sirup (og eventuelt en klat græsk yoghurt) eller med vaniljeis eller flødeskum.

Note: Disse brombærpandekager er dejlig saftige – men ikke særlig søde, medmindre du tilsætter sukker til dejen, når du pisker den sammen. Da man kan stege flere på én gang, hvis man bruger en stor pande, så er de også rimelig hurtige at lave og dermed gode til forkælelse en weekend-morgen.

Anneberg Madmarked

Anneberg Madmarked

I dag har jeg været til ‘Smag på Anneberg’ – et madmarked i Anneberg Kulturpark (hvor Mota også bor). Madmarkedet varer fra den 13. til og med den 15. juni 2025, så hvis du har tid, kan du stadig nå at kigge forbi i morgen. 

Blåbærdrink uden alkohol

Blåbærdrink uden alkohol

En blåbærdrink uden alkohol stod ret højt på min liste, da jeg begyndte at udtænke mit alkoholfri-drink-benspænd i denne måned. Nu er udfordringen mest af alt at finde rigtige friske blåbær her i Danmark, hvor næsten alle blåbær, der sælges, rent faktisk er mosebøllebær. De 

Engelsk summerpudding

Engelsk summerpudding

Denne engelske summerpudding er virkelig let at lave. Den er også en oplagt mulighed for at bruge bær fra fryseren (eller friske bær, hvis du har). I denne udgave er der brugt brombær og blåbær, men du kan sagtens bruge andre bær – for eksempel solbær eller ribs.

Jeg tog udgangspunkt i en opskrift fra en gammel udgave af Søndag, men justerede på blandingsforholdene og nedskalerede portionerne, da jeg syntes, at de originale virkede ret store.

Engelsk summerpudding

3 personer

6 skiver frisk lyst toastbrød
300 g brombær og blåbær
1 dl rørsukker
1 dl vand
1 tsk vaniljesukker

Derudover:
creme fraiche rørt med lidt vaniljesukker

Skær kanten af toastbrødet. Tag tre små skåle og beklæd indersiden af dem med husholdningsfilm. Tryk en skive toastbrød ned i hver skål.

Hæld bær, sukker, vand og vaniljesukker i en gryde. Varm det op og lad det simre i ca. fem minutter. Lad det køle af.

Fordel bærmassen i de tre skåle. Skær hjørnerne af de tre sidste brødskiver og tryk dem ned som låg i hver skål. Fold resten af husholdningsfilmen op omkring hver brødskive. Sæt en anden skål eller kop på toppen af hver brødskive, så den får et let pres.

Stil desserterne i køleskabet i mindst seks timer og gerne natten over, så de kan sætte sig.

Engelsk summerpudding serveres med creme fraiche (gerne med et lille vaniljepift), men du kan også bruge græsk yoghurt eller flødeskum.

Note: Engelsk summerpudding er let at lave og smager fantastisk! Kombinationen af blåbær og brombær er skøn, men du kan som sagt også bruge andre bær, hvilket jeg overvejer at gøre en anden gang.

Jeg overvejede også, om jeg skulle lave det som én stor summerpudding, man kunne skære i skiver, men skal man gøre noget for at stabilisere midten af den, da den kun vil bestå af bær. Det kunne for eksempel ved at lægge en eller flere toastskiver i midten. Det kan også være et eksperiment en gang i fremtiden.

Restaurant Superbon

Restaurant Superbon

Restaurant Superbon er en af Cofoco-kædens restauranter og samtidig også det sted, hvor jeg spiste sammen med en ven, inden vi skulle til forårets sidste teaterforestilling. Restauranten har nemlig et menukort spækket med fristende asiatiske retter samt et spændende udvalg af cocktails. De mindre retter 

Summer Rain – alkoholfri drink

Summer Rain – alkoholfri drink

Summer Rain er et humoristisk bud på en alkoholfri drink inspireret af den klassiske danske sommer. Du ved, den hvor det regner, og temperaturen er til tykke sokker. Da jeg annoncerede mit alkoholfri benspænd og samtidig kunne se, at vejrudsigten varslede regn, så vidste jeg 

Koldskålsdrink

Koldskålsdrink

Denne koldskålsdrink er en dessertdrink, jeg fik lyst til at lave den anden dag. Jeg bruger selvfølgelig mit alkoholfri drink-benspænd i denne måned som påskud til at lave sjove ting, så hvorfor ikke lave en dessertdrink lavet på koldskål?

Til to drinks skal du bruge:

3 dl jordbærkoldskål *
godt med isterninger
lidt lys sirup
3-4 knuste kammerjunkere

*du kan også bruge almindelig koldskål og blende det med tre store frosne jordbær

Smør kanten af to mellemstore glas med lys sirup og tryk derefter kanten mod en tallerken fyldt med finknuste kammerjunkere. Fyld godt med isterninger i hvert glas og hæld jordbærkoldskål i. Servér med det samme.

Koldskålsdrink er en superlet og sjov måde at servere dessert på. Du kan naturligvis også servere den som en hyggelig eftermiddagssnack for børn og barnlige sjæle.

Quinoa-knækbrød

Quinoa-knækbrød

Der er bagt quinoa-knækbrød til weekenden! Hjemmebagt knækbrød er så let at lave, og da jeg både havde noget quinoa, jeg gerne ville bruge, samt nogle frø og kerner, der nærmer sig sidste holdbarhedsdato, så er knækbrød noget af det mest oplagte at lave. Jeg