Kalum Winery

Kalum Winery

På Møn ligger Kalum Winery, og det var den anden danske vingård, som vi nåede at besøge i sommerferien – dagen efter besøget hos Østergaard Vinmageri.

Kalum Winery skiller sig ud fra andre danske vingårde. Ikke blot fordi det pt. er Danmarks største med 70.000 vinstokke – de fleste plantet i 2023 og 2024 – men også fordi vingården er ejet af fem familier. Det giver en hel anden dynamik end de andre vingårdsbesøg, vi har været på, og denne gang var det udelukkende ansatte, vi talte med.

Vingården blev etableret i 2021 med udplantningen af Souvignier Gris, Johanniter og Calardis Blanc, men da stedet skiftede ejere et par år senere, valgte man ret overraskende at fjerne størstedelen af vinstokkene og lod kun 1000 Souvignier Gris blive stående. I stedet ville man fokusere på Chardonnay, Pinot Noir and Pinot Meunier, som blev udplantet i 2023-2024. Dermed råder Kalum Winery også over Danmarks største udplantning af Chardonnay, hvilket gør det ekstra spændende at følge vinproduktionen de kommende år.

70.000 vinstokke kræver meget arbejde, og da vi var forbi, var der 8 personer i gang med at passe marken. Vi fik en guidet tur, og det er også muligt at booke rundvisninger via vingårdens hjemmeside.

kalum winery, vingård, kalum vingård, dansk vin,

Vi smagte en række af vingårdens vine, og de virkede meget lovende for, hvad vingården kan producere de kommende år, når de unge vinstokke for alvor begynder at give druer. Kalum Winery vil fokusere på mousserende vin, men der kan sagtens ende med et bredere sortiment, for det var tydeligt, at der var mange ideer, der var oppe at vende.



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *