Milk tart pudding – sydafrikansk mælketærte

Milk tart pudding – sydafrikansk mælketærte

I weekenden spiste mine svigerforældre frokost hos os, og her serverede jeg blandt andet denne sydafrikanske dessert – en milk tart pudding. Det er en dessert, der – ikke overraskende – først og fremmest består af mælk, og så er den i øvrigt rasende let at lave. Nåja, og så passer den ind i månedens benspænd.

Jeg tog udgangspunkt i en opskrift fra AllRecipes, men justerede lidt på nogle af målene.

Milk tart pudding

8-10 personer

3 spsk smør, smeltet
2½ dl rørsukker
3 æg
2½ dl hvedemel
1 tsk bagepulver
1 tsk vaniljepulver
½-1 spsk kanel
9 dl sødmælk

Smør et stort fad eller to mediumstore ildfaste fade med lidt rapsolie.

Del æggene og pisk hviderne stive. Pisk smør og sukker sammen i en anden skål og tilsæt derefter æggeblommerne. Tilsæt hvedemel, bagepulver og vanilje, pisk det sammen og pisk derefter mælken i lidt efter lidt. Vend æggehviderne i mælkeblandingen. Hæld den meget flydende dej i fadet/fadene og drys kanel over. Bag din milk tart pudding i ovnen ved 200 grader i 25 minutter. Skru dernæst temperaturen ned til 160 grader og lad den bage færdig – det tager ca. 25-30 minutter.

Servér din pudding enten lun eller helt afkølet – evt. med lidt friske bær til.

Note: Milk tart pudding er en mild og blød dessert, som er let at lave og kan spises af de fleste. Jeg tror, at jeg en anden gang vil servere lidt friske bær til – det tror jeg vil give et lækkert pift til den mælkesøde smag.

milk tart pudding, tærte, desserttærte, dessert, mælk, hvedemel, æg, kanel, vanilje, rørsukker


2 thoughts on “Milk tart pudding – sydafrikansk mælketærte”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *