Lakridstrøfler for voksne

lakridstrøfler, konfekt, lakrids, trøfler,chokoladetrøfler, mørk chokolade, mælkechokolade, lakridspulver, fløde, smørSidste weekend havde min svigerfar fødselsdag, og han skulle selvfølgelig fejres behørigt. Jeg lavede disse lakridstrøfler, som han fik i gave (og senere på dagen vankede der også nogle kager, men dem må I læse mere om i næste uge). Trøflerne er en videreudvikling af de lakridstrøfler på hvid chokolade, som jeg tidligere har lavet, men den nye udgave er noget kraftigere på grund af den ekstra lakrids samt den mørke chokolade. De er fyldige i smagen og mætter godt, så denne portion skulle gerne kunne strække sig over flere dage.

Jeg valgte at eksperimentere med to chokolader fra den økologiske producent Björnsted. Pladerne havde jeg købt i supermarkedet – vist nok Netto.

Lakridstrøfler med ekstra lakrids

100 g mælkechokolade fra Björnsted
100 g mørk chokolade 70% fra Björnsted
2 spsk fløde
2 spsk blødt smør
2 tsk rålakridspulver fra Johan Bülow

fint, sødt lakridspulver til at rulle trøflerne i

Hak chokoladen og smelt den forsigtigt over vandbad eller i mikrobølgeovn. Rør chokoladen sammen med fløde, smør og rålakridspulver. Sæt skålen i køleskabet til næste dag. Form lakridskugler – gerne lidt rustikke – af trøffelmassen og vend dem i lakridspulveret.

9 thoughts on “Lakridstrøfler for voksne

  1. Pingback: Chokoladekage med kaffeganache - Piskeriset på eventyrPiskeriset på eventyr

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *