Frisk agurkeis
En frisk agurkeis er en glimrende ‘mundrenser’, som du kan servere, når du forkæler dine gæster med flere retters mad. Her vil en smule agurkeis mellem to retter være med til at fjerne smagsindtrykkene fra den forrige ret og gøre munden og gøre den klar næste ret.
Jeg fandt inspiration i en opskrift, jeg havde set på et tidspunkt i Samvirke men sjussede mig frem til blandingsforholdene.
Frisk agurkeis
4-6 personer
1 agurk, skrællet
1 dl gin
2 spsk limesaft
10 friske mynteblade
½-1 spsk lys sirup
en knivspids salt
Blend ingredienserne til en lind puré. Hæld puréen i en sigte og pres agurkekødet let. Hæld agurkesaften over i en lille plastbeholder og stil den i fryseren i minimum 6 timer inden servering.
Pynt isen med lidt mynte eller agurk, inden du serverer den som mundfrisker.
Note: En frisk og mild agurkeis, som ‘renser munden’ mellem retterne.
Du mener vel, at den skal i fryseren og ikke køleskabet?
Hehehe – ja 😀