Ribsgranité og myntegranité

ribsgranité, ribsgranite, ribs-granité, granité, is, mellemret, sirup, ribs, ribssaft, myntegranite, myntegranité, mynte-granité, mynteIs kan ikke kun bruges til desserter. Jeg har tidligere brugt gedeost-is og solbæris i forretter, men du kan også bruge is som appetizer eller mellemret.

Granité er i familie med sorbetis, da granité bliver lavet på vand, sukker samt det, der skal give granitéen smag. Granité betyder ‘kornet’ og beskriver isens struktur, der er som små isflager. Det er en ret, der er utrolig let at lave, og så har du også mulighed for at imponere gæsterne, når du lige fremtryller en ekstra ret på ingen tid.

ribsgranité, ribsgranite, ribs-granité, granité, is, mellemret, sirup, ribs, ribssaftGranitéer er typisk ikke så søde som sorbet og andre istyper, men det er selvfølgelig en smagssag, og vil du have dem sødere, så putter du blot mere sukker i.

Ribsgranité ribsgranité, ribsgranite, ribs-granité, granité, is, mellemret, sirup, ribs, ribssaft

250 g ribs
1 dl lys rørsukker
1 dl vand

Fjern eventuelle stilke fra ribsene og hæld bærrene i en gryde sammen med de andre ingredienser. Lad det småsimre, indtil bærrene er udkogte, og køl så massen lidt af, inden du sier bærrene fra. Hæld ribssaften i en bred plastikbøtte og frys saften til is. Tag plastikbøtten op af fryseren ca. fem minutter, inden du skal bruge den. Skrab derefter isens overflade med en gaffel, så der opstår isflager, og hæld forsigtigt isflagerne på små glas. Pynt gerne med lidt friske ribs.

Servér straks.

granité, is, mellemret, sirup, myntegranite, myntegranité, mynte-granité, mynteMyntegranité

ca. 8 g frisk myntegranité, is, mellemret, sirup, myntegranite, myntegranité, mynte-granité, mynte
½ dl lys rørsukker
2 dl vand

Hæld sukker og vand i en gryde og varm det op, indtil sukkeret er smeltet. Lad det køle helt af. Skyl myntebladene og hæld dem i en skål sammen med sukkersiruppen. Blend det grundigt med en stavblender (eller blend det i en blender). Stil blandingen i køleskabet i mindst fire timer og si derefter myntebladene fra. Hæld saften i en bred plastikbøtte og frys saften til is. Tag plastikbøtten op af fryseren ca. fem minutter, inden du skal bruge den. Skrab derefter isens overflade med en gaffel, så der opstår isflager, og hæld forsigtigt isflagerne på små glas. Pynt gerne med lidt frisk mynte.

Servér straks.

6 tanker om "Ribsgranité og myntegranité"

  1. Nøj sådan en myntegranité kunne jeg da godt lige hapse! Jeg går og drømmer om at lave vandmelongranit’e denne sommer…. det kan være jeg skal kaste mig ud i det….
    Tak for inspirationen!

    • Hvis du serverer dem i små portioner som på billedet, så bør der være til min. 8 personer af ribsgranitéen og ca. 6 personer af myntegranitéen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *