Tag: svinekød

Sydafrikansk majsret

Sydafrikansk majsret

Jeg kommer vidt omkring med månedens majs- og græskarbenspænd. For et par dage siden bragte benspændet mig således til Sydafrika i form af denne sydafrikanske majsret, som gemalen og jeg spiste til aftensmad. Det er en solid ret og dermed perfekt til en efterårsdag, hvor 

Peinirli – græsk pizza

Peinirli – græsk pizza

Da jeg bloggede om kartoffelpizza for et par uger siden, viste jeg også et bud på en græsk pizza – eller i hvert fald en pizza med græsk-inspireret topping. Grækerne har dog også en pizza – peinirli – som er et bådformet brød med fyld. 

Langtidsgrillede revelsben med tomatglaze

Langtidsgrillede revelsben med tomatglaze

I lørdags var det atter tid til at grille! Da vi så, at vejret ville være tørt og solrigt hele weekenden, skyndte vi os at invitere et vennepar, for nu skulle der grilles! Denne sommer har budt på alt for få grillaftener, så vi følte, vi skulle tage revanche.

Jeg fandt to pakker revelsben i fryseren. Faktisk blev kødet solgt som spareribs i Irma, men mig bekendt er det altså revelsben. Jeg hentede inspiration i min opskrift på Texas BBQ Ribs fra sidste års texanske benspænd (som du virkelig bør tjekke, hvis du godt kan lide krydrede grillretter) samt min opskrift på grillede revelsben med æble og fennikelfrø.

OBS – du skal starte minimum 10 timer inden, at du skal servere de grillede revelsben. Derudover har du brug for en grill, der kan holde varmen i lang tid – eller også skal du være indstillet på at hælde flere grillkul på undervejs.

Langtidsgrillede revelsben

4 personer

1400-1500 g revelsben (sælges også som spareribs)

Krydderiblanding

2 spsk løgpulver
2 spsk sød paprika
2 spsk røget paprika
2 spsk rørsukker
1 spsk salt
½ spsk stærkt chilipulver
½ spsk peber

Rør krydderiblandingen grundigt sammen, inden du vender dine revelsben i blandingen. Dæk de krydrede revelsben med husholdningsfilm og læg dem i køleskabet i mindst tre timer eller evt. natten over.

Læg samtidig ca. 3 håndfulde røgflis i blød i vand – jeg brugte hickory flis, men du kan også bruge andre typer.

Nu er det tid til at tænde grillen!

Tag kødet ud af køleskabet en halv time inden, at du skal bruge det. Det kan for eksempel være samtidig med, at du tænder op i grillen, men det afhænger selvfølgelig af, hvor hurtig eller langsom din grill er til at varme op.

Grillen skal være 140-150 grader varm.

Når grillen har nået den rette temperatur, hælder du vandet fra røgflisen og smider det våde træ på kullene. Sæt en stor drypbakke ned i grillen. Læg derefter grillristen på og placér dine revelsben, så de får indirekte varme. Læg låget på grillen og tjek, at temperaturen holder sig på 140-150 grader. Lad det derefter passe sig selv i 2½ time.

Mens dine revelsben steger på grillen, kan du meget passende koge den tomatglaze, de senere skal smøres med. Der bliver i øvrigt en rest tilbage af denne glaze, når revelsbenene er smurt – den resterende glaze kan fryses ned og bruges til andre grilleksperimenter.

Tomatglaze

lidt olivenolie
1 medium løg, hakket
2 dl lys øl
1 æble
1 dåse tomater
1½ dl mørk farin
½ dl æblecidereddike
1 spsk mediumstærk sennep
salt og peber

Hæld olien i en gryde sammen med løg. Svits det, uden at det tager farve, og tilsæt så øllet. Lad det koge ind, indtil mængden er halveret. Imens fjerner du kernehuset fra æblet og skærer æblet i tern. Du behøver ikke at skrælle det. Put æbleternene i gryden sammen med farin, æbleeddike, sennep og dåsetomater. Lad det koge op og derefter simre i fred, indtil det er kogt ind til en tyktflydende masse. Blend det med en stavblender.

Stil din tomatglaze køligt, indtil den skal bruges.

Mens glazen koger, kan du meget passende lave en coleslaw som tilbehør til de grillede revelsben. Jeg tog udgangspunkt af en af mine tidligere opskrifter på coleslaw og lavede et par få ændringer.

Coleslaw

ca. 4 personer

1 lille eller ½ stort spidskål, fintsnittet – hvidkål kan også bruges
4 gulerødder, groftrevne

Dressing:
1 dl græsk yoghurt
½ dl god mayonnaise, gerne Hellmann’s
2 spsk mediumstærk sennep
½ dl rørsukker
3 spsk olivenolie
ca. 1 dl æblecidereddike
salt og peber

Pisk yoghurt, mayonnaise, sukker, salt, olie og sennep røres sammen. Smag til med æblecidereddike, salt og peber. Bland gulerødder og spidskål og kram det godt, så kålen bliver blød. Vend dressingen grundigt i kålblandingen og kram den let med fingrene. Lad din coleslaw trække mindst en time inden servering.

revelsben, spareribs, svinekød, grill, bbq, rub, løgpulver, salt, rørsukker, paprika, chili

Når de 2½ time er gået, tager du dine revelsben af grillen og pakker dem ind i stanniol. Put det indpakkede kød tilbage på grillen og sørg for, at temperaturen stadig er 140-150 grader. Lad dem grille videre i fred i 1½-2 timer.

Derefter er kødet lige ved at være færdigt. Læg de grillede revelsben tilbage på grillen. Vær lidt forsigtig – kødet er efterhånden ret mørt – og smør tomatglaze på begge sider af kødstykkerne. Læg låget på grillen og hold atter temperaturen på 120-140 grader. Kødet skal ligge der i 20 minutter, inden du smører stykkerne en gang mere med tomatglaze og giver dem yderligere 15-20 minutter.

Og så er det tid til at smovse revelsben! Tag dem forsigtigt af grillen og servér dem sammen med coleslaw og evt. en semistærk dressing. Jeg havde fundet en australsk tomatketchup i Fakta, og den var tilpas spicy.

Kartoffelpizza med rosmarin og bacon

Kartoffelpizza med rosmarin og bacon

Ingen sommer uden pizzaer på grillen! Det er ikke meget, vi har grillet i år, da vejret har været langt mere uforudsigeligt end de foregående år, men vi nåede da blandt andet lave lave pizzaer på grillen i sommerferien. Det blev blandt andet til en 

Hvide asparges med ostesauce

Hvide asparges med ostesauce

Vi får spist en hel del asparges i denne måned på grund af månedens asparges- og rabarber-benspænd, men det er også ved at lakke mod enden for de danske asparges, for der er ikke længe til, at sæsonen slutter. Jeg har i øvrigt haft svært 

Pandekageroulade

Pandekageroulade

Gemalen og jeg fik pandekageroulade til frokost i dag – eller dvs. vi spiste halvdelen og har gemt den anden halvdel i køleskabet, så der er en hurtig omgang aftensmad en af de næste dage.

Ideen til denne pandekageroulade fik jeg fra en af mine læsere – Hannah – der beskrev konceptet for mig, da jeg præsenterede denne måneds roulade-benspænd. Jeg har taget udgangspunkt i den dejopskrift, hun bruger, men udskiftede dog de 5 dl mælk med 2 dl yoghurt naturel og 3 dl vand. Fyldet til min pandekageroulade blev lidt forskelligt fra fryser og køleskab, og det er en af de geniale ting ved denne pandekageroulade – du putter lige præcis det fyld i madrouladen, som du har lyst til!

Pandekageroulade

4 personer

Dej:
4 æg
2 dl yoghurt naturel
3 dl vand
125 g hvedemel
1 tsk salt
2 spsk rapsolie

Fyld:
3-4 spsk ramsløgspesto (eller basilikumpesto)
250 g hytteost
100 g lufttørret skinke

Pisk æg, yoghurt og vand sammen. Tilsæt hvedemel og salt og pisk det sammen med væsken lidt efter lidt. Pisk olie i til sidst. Læg et stykke bagepapir på en bageplade og smør det med lidt rapsolie. Hæld rouladedejen ud over bagepladen og sørg for, at den er fordelt ud over hele pladen. Bag den i ovnen ved 200 grader i ca. 30 minutter. Tag den ud af ovnen og lad den køle af, indtil den er håndvarm.

Rør pesto og hytteost sammen og smør det ud over rouladebunden. Fordel skinken over og rul din pandekageroulade sammen. Skær din pandekageroulade i skiver og servér den sammen med en salat eller stegte grøntsager – jeg svitsede porrer og champignons på en pande og serverede det sammen med min pandekageroulade.

Note: Rouladedejen er blød, luftig og let at arbejde med, så det gør det meget let at rulle en pandekageroulade sammen, lige så snart rouladebunden er kølet lidt af. Fyldet bestemmer du som sagt selv – jeg kan sagtens finde på en række dejlige kombinationer, ligesom en pandekageroulade også er en oplagt måde at bruge rester på, da de kan sniges ind i rouladen som fyld.

pandekageroulade, roulade, pandekage, hvedemel, yoghurt, æg, skinke, hytteost, ramsløg, pesto, ramsløgspesto
Funky hotdogs

Funky hotdogs

I går lovede jeg jer nogle funky hotdogs, da jeg bragte opskriften på hjemmelavede hotdogbrød, så her er de to slags funky hotdogs, jeg har brugt mine hotdogbrød på indtil videre. I den øverste flækkede jeg to hotdogbrød og smurte dem med en hjemmelavet karrymayonnaise, 

Gratineret julesalat

Gratineret julesalat

Jeg hygger mig rigtig med mit belgiske benspænd for tiden. I går lavede jeg gratineret julesalat til aftensmad – en ret jeg ærlig talt ikke havde hørt om, inden jeg begyndte at researche på månedens benspænd, men ikke desto mindre en ret som belgierne er 

Bacon-løgringe med sennepssauce

Bacon-løgringe med sennepssauce

Jeg kan ikke have et bacon-benspænd uden denne enkle og lækre snack, som jeg på et tidspunkt så hos Klidmoster – nemlig bacon-løgringe! Det er en ganske enkelt snack, som består af løgringe, der enten er krydret eller smurt med en sauce, inden der vikles bacon omkring, og de steges i ovnen. Når de er færdige, spises de, som de er – evt. kombineret med en sauce.

Jeg har siden set forskellige udgaver af bacon-løgringe – både mht. hvordan de krydres og hvilken sauce eller dip, de kombineres med, og efter at have grublet lidt over det, valgte jeg at smøre løgringene med en paprika-krydret sirup, inden jeg viklede bacon omkring, ligesom jeg besluttede mig for at lave en sennepssauce til. Så er der både noget sødt og noget stærkt til at give modspil til baconen.

Bacon-løgringe

4 stk – forret til to personer

1 stort løg
8 strimler bacon – jeg kan anbefale frilandsgris-udgaven fra Irma
2 spsk sirup
1 tsk røget paprika
1 tsk sød paprika
½ tsk salt

Sennepssauce:
2 tsk creme fraiche
1½ tsk dijonsennep
½ tsk sirup
en smule røget paprika
salt og peber

Tag et stort løg, skær top og bund af og fjern skallen. Skær løget i tykke skiver – ca. en cm brede – og pil de midterste løgringe ud, så du kun har de to-tre yderste ringe. Rør sirup, de to typer paprika samt salt sammen og smør løgringene med dem. Vikl forsigtigt bacon om løgringene – du skal bruge to strimler bacon til hver løgring. Her skal du være lidt tålmodig.

bacon-løgringe, bacon, løg, løgringe, baconringe, svinekød, snack, appetizer, forret, sirup, røget paprika, sød paprika, sennepssauce, sauce, sennep, creme fraiche

Læg løgringene på en bagepapirbeklædt bageplade. Er noget af siruppen kommet uden på baconen, skal du huske at tørre det forsigtigt af. Steg dine bacon-løgringe i ovnen ved 200 grader i 25-30 minutter.

Rør sennepssaucen sammen og servér den sammen med baconløgringe og en øl!

Note: En let og lækker snack, som helt sikkert vil vække glæde som snack, forret eller guilty pleasure. Der er sødmen fra løget og siruppen, der fungerer godt sammen med den sprøde bacon og den semistærke sennepssauce.

Du kan også kombinere dine bacon-løgringe med andre typer af sauce eller dressing – prøv for eksempel romescosauce, aioli, tomatsalsa, middelaldersennep, abrikospesto, sød chilisauce eller … hehe… bacon-chilisauce 😉

Svinekæber og æble-baconsauce

Svinekæber og æble-baconsauce

Foråret er snart over os (hurra!), så det er ved at være sidste udkald for at lave simremad. Ok, det passer jo ikke helt – man kan sagtens lave simremad året rundt, men jeg forbinder nu først og fremmest simremad med efterår og vinter. Forleden