Tag: svinekød

Baconkiks

Baconkiks

Da jeg serverede baconmarmelade sammen med osteanretningen til gemalens fødselsdag, kunne jeg ikke nære mig og satte også disse baconkiks på bordet! Det er alt for sjældent, jeg bager kiks og knækbrød, så det var rigtig hyggeligt at kaste sig over dette enkle projekt, for 

Baconmarmelade

Baconmarmelade

Se, nu var den beskidte chokoladekage med peanutbuttercreme og bacon ikke det eneste søde, vi fik til gemalens fødselsdag sidste weekend. Der var faktisk også en osteanretning inden, hvor jeg blandt andet serverede baconmarmelade som tilbehør. Baconmarmelade er nok nærmere en relish frem for en 

Minitærter med bacon

Minitærter med bacon

Da vi fejrede gemalen i søndags, fik vi en appetizer med røget stenbiderrogn og bacon, men det var bestemt ikke den eneste ret denne dag, der indeholdt bacon. I anledning af månedens bacon-benspænd havde jeg naturligvis også puttet bacon i forretten – nemlig i disse minitærter. En lillebitte og kær servering, der kan spises i to mundfulde (én, hvis du insisterer!). Jeg kombinerede dem med hjemmelavet grønkålspesto, da det ikke ligefrem er salatsæson pt.

Disse minitærter vil i øvrigt også fungere fint som en del af madpakken eller som en del af picnickurven, når du tager på udflugt.

Minitærter med bacon

8 stk

2 stykker butterdej (fra frost)
½ bøtte ricotta
lidt smeltet smør
1 æg
75 g bacon i små tern
2 spsk finthakket rødløg
salt og peber
lidt pinjekerner

Grønkålspesto til anretning

Steg baconen sprød på en tør pande og lad det køle af. Tag en muffinform og pensl otte af hullerne med lidt smeltet smør. Udstik otte runde stykker butterdej, der alle er en lille smule større end bunden af hvert muffinhul. Jeg brugte en udstikker, der passede i størrelsen, men du kan også bruge et glas eller lignende. Stræk forsigtigt i kanten af hver butterdejsstykke, så de bliver en smule større og put butterdejsstykkerne i de smurte muffinhuller.

Rør bacon sammen med ricotta, æg, rødløg, lidt salt og lidt peber. Fordel forsigtigt blandingen i hver butterdejskål. Drys pinjekerner over alle minitærter og put dem i ovnen ved 180 grader i ca. 15 minutter.

Servér dine minitærter med lidt frisk salat eller grønkålspesto.

Note: Minimad er per definition nuttet, og disse minitærter er ingen undtagelse. Fyldet har en rimelig mild smag, som understøttes fint af den fyldige grønkålspesto, men du kan selvfølgelig justere fyldets sammensætning, så det passer til din smag og dine ønsker. Det er bestemt ikke sidste gang, jeg serverer minitærter!

Vi nød et glas hvidvin til forretten – Macon la Roche Vineuse 2007 – en mild og behagelig vin, som havde en fin balance i forhold til de milde og forholdsvis fede minitærter.

Appetizer med stenbiderrogn og bacon

Appetizer med stenbiderrogn og bacon

Denne appetizer med stenbiderrogn og bacon blev opfundet, da vi skulle fejre gemalens fødselsdag sammen med resten af familien. Mens gemalen pakkede gaver op, drak vi lidt mousserende vin – en flaske mousserende Vallformosa, der var frisk, mild og behagelig med et strejf af æbler 

Sådan laver du en bacon-skål

Sådan laver du en bacon-skål

Da jeg fortalte om månedens bacon-benspænd, ‘advarede’ jeg også mod, at der vil blive fjollet lidt på bloggen i denne måned – og det bliver det nu, for jeg har lavet en bacon-skål! … en hvad? En skål af bacon? Besnærende tanke ikke sandt? Jeg 

Hamburgerryg med grønlangkål

Hamburgerryg med grønlangkål

I går serverede jeg en gammel, dansk klassiker til aftensmad – det var nemlig hamburgerryg med grønlangkål, der kom på bordet. Har du fulgt bloggen den seneste tid, har du nok bemærket, at jeg laver en del retter med grønkål for tiden, hvilket skyldes, at vi har en meget gavmild grønkålsstok stående i haven. Men grønlangkål har jeg ikke eksperimenteret med før, så det var ret oplagt at prøve.

Mange opskrifter på grønlangkål tager udgangspunkt i frossen grønlangkål, men har du ligesom mig lyst til at prøve med frisk grønlangkål, så kan du sagtens det. Her skal grønkålen blot dampes først.

Grønlangkål kan laves på mange måder. Jeg har valgt at lave en ret simpel og rimelig kalorielet udgave på grønkål, mælk, smør, salt, peber, en lille smule sukker samt lidt mel. Jeg har dog set en række varianter, der både indeholder fløde og ind imellem også mosede kartofler. I mindre kalorieholdige udgaver bruges kogevandet fra hamburgerryggen ofte også i selve grønlangkålsretten.

Grønlangkål

2 personer

150-200 g frisk grønkål
2-2½ dl minimælk eller letmælk
25 g smør
1 tsk hvedemel
salt og peber
evt. 1-2 tsk rørsukker

Skyl grønkålen og hak den. Smelt smørret i en stor gryde og put kålen i sammen med 2 dl mælk. Læg låg på gryden og damp kålen i mælken – det tager 10-15 minutter ved mediumvarme. Rør lidt i gryden undervejs, så du er sikker på, at al kålen er mør. Tilsæt lidt mere mælk og tag derefter gryden af varmen. Blend grydens indhold med en stavblender (eller hæld det på en blender). Det er op til dig, hvor fin/grov du vil have grønlangkålen. Sæt gryden tilbage på komfuret. Tag lidt af væden fra gryden og hæld det i en lille kop. Rør melet ud i mælken og hæld blandingen i gryden, så den er med til at tykne grønlangkålen. Lad det simre i lidt længere tid og smag så til med salt, peber og evt. lidt sukker.

Servér grønkålen sammen med kogt hamburgerryg og kogte kartofler. Vi drak også en juleøl til (en engelsk Winter Ale), og sødmen fra øllen passede rigtig godt til retten.

Note: En mild og god form for tilbehør og en let måde at spise kål på. Jeg var positivt overrasket, for jeg frygtede lidt, at den varme kål ville smage kedeligt, men her tog jeg heldigvis fejl. Hvis du ønsker mere fedme i retten, udskifter du blot noget eller al mælken med fløde.

Morgenmadspizza

Morgenmadspizza

En af mine kolleger gav mig for nylig en udfordring – nemlig at lave en morgenmadspizza! Det var en idé, jeg puslede lidt med for et par år siden, men glemte alt om – indtil hun pludselig bragte emnet på banen. Men hvad er en 

Fyldte grønkålspandekager

Fyldte grønkålspandekager

Vores nye grønkålsstok får bestemt ikke mulighed for at kede sig ude på terrassen! Jeg har fat i den flere gange om ugen, og det seneste påfund er disse grønkålspandekager, som jeg lavede sidste weekend. Grønkålspandekagerne er kraftigt inspireret af de saftige spinatpandekager, som jeg 

Grillede revelsben med æble og fennikelfrø

Grillede revelsben med æble og fennikelfrø

Æble og gris – lyder det ikke som en god kombination? Det synes jeg i hvert fald, så jeg smilede, da jeg for nylig kunne åbne en pakke, der indeholdt en flaske æbleeddike fra Meyers. Anledningen var, at jeg har sagt ja til at deltage i en madbloggerstafet, hvor i alt otte madbloggere udfordrer hinanden. Det er Electrolux, der har udskrevet konkurrencen, hvor hver madblogger skal udfordre en anden madblogger med en ret og en ‘hemmelig ingrediens’. Den hemmelige ingrediens behøver ikke at være en dyr eller fancy madvare – men det skal være en ingrediens, som udfordreren mener giver noget særligt til retten.

I mit tilfælde var det Martin fra Rigeligt Smør, der stillede udfordringen ‘Æble og gris’, hvor den hemmelige ingrediens var æbleeddike. Kombinationen af svinekød og æbler er jo en klassiker – tænk bare på æbleflæsk – men æbleeddiken har den fordel, at den også har noget syre, der giver et godt modspil til det fede svinekød. Da jeg godt kan lide kombinationen af æble og svinekød, besluttede jeg mig for, at jeg ville proppe så meget som muligt æble ind i retten, for oktober er en rigtig æble-måned. Derudover har vi for nylig fået en grønkålsstok, og da kål og svinekød også fungerer godt sammen, så blev jeg naturligvis også nødt til at snige noget kål med i retten.

Jeg køber stort set kun frilands- eller økologisk kød, så det var selvfølgelig en ekstra udfordring i forhold til svinekødet. Heldigvis havde jeg to pakker revelsben fra frilandsgris i fryseren, så fik de lov til at indgå i madlavningen.

Kødet blev først marineret, inden det blev gnedet med rub og smidt på grill. Senere hen blev det smurt med en glaze. Opskrifterne på de enkelte delelementer bliver løbende præsenteret længere nede i indlægget.

Grillede revelsben med æble

3-4 personer

6 tykke revelsben
1 dl æbleeddike

Put revelsben i en frysepose og hæld 1 dl æbleddike i posen. Vend kødet godt i eddiken og stil det derefter i køleskabet i mindst tre timer – eller evt. natten over, hvis du har god tid.

Tag kødet ud af køleskabet en halv time inden, at du skal bruge det. Det kan for eksempel være samtidig med, at du tænder op i grillen, men det afhænger selvfølgelig af, hvor hurtig eller langsom din grill er til at varme op.

Læg 2-3 håndfulde røgflis i blød – jeg valgte at bruge pekannød-flis, men du kan også bruge andre typer. Jeg gik all in og lagde røgflisen i blød i æblejuice. Du kan dog også nøjes med almindeligt vand.

OBS – denne opskrift er baseret på en grill, der kan holde en konstant temperatur i seks timer.

Mens grillen varmer op, laver du den rub, som kødet skal gnides ind i. Jeg er ret vild med kombinationen af æbler og fennikel, så jeg besluttede mig for at lave en rub på fennikelfrø.

Fenikkel-rub

2 spsk fenikkelfrø
2 spsk rørsukker
2 spsk salt
1 tsk sorte peberkorn

Blend ingredienserne grundigt.

Hæld marinaden fra kødet og vend revelsbenene i rubben.

Sørg for, at grillen står på ca. 120-125 grader. Når grillen har nået den rette temperatur, hælder du juicen fra røgflisen og smider det våde træ på kullene. Sæt en stor drypbakke ned i grillen og hæld en halv liter æblejuice i den. Læg derefter grillristen på og placér dine revelsben, så det får indirekte varme. Læg låget på grillen og tjek, at temperaturen holder sig på 120-125 grader. Lad det derefter passe sig selv i tre timer.

Mens svinekødet passer sig selv, kan du meget passende koge den glaze, du skal bruge kort tid inden, at kødet skal serveres. Jeg valgte selvfølgelig at lave en æble-glaze. På den måde kunne jeg også bruge nogle af de dejlige hjemmedyrkede æbler, vi har fået fra mine svigerforældre.

Æble-glaze

lidt olivenolie
1 medium løg, hakket
2½ dl mørk og kraftig øl
2 æbler
1 dl mørk farin
1 dl æbleeddike
1 tsk stærk sennep

Hæld olien i en gryde sammen med løg. Svits det, uden at det tager farve, og tilsæt så øllet. Lad det koge ind, indtil mængden er halveret. Imens fjerner du kernehuset fra begge æbler og skærer æblerne i tern. Du behøver ikke at skrælle dem. Put æbleternene i gryden sammen med farin, æbleeddike og sennep. Lad det koge op og derefter simre i fred, indtil det er kogt ind til en tyktflydende masse. Blend det med en stavblender.

Stil glazen køligt, indtil den skal bruges.

Sådan ser de grillede revelsben ud efter tre timers stegning.

Når de tre timer er gået, tager du dine revelsben af grillen og pakker dem ind i stanniol. Put det indpakkede kød tilbage på grillen og sørg for, at temperaturen stadig er 120-125 grader. Nu skal kødet grille videre i fred i to timer.

Sådan ser kødet ud efter yderligere to timer på grill, når de er pakket ud af stanniolen igen.

Nu er kødet lige ved at være færdigt. Læg de grillede revelsben tilbage på grillen. Vær lidt forsigtig – kødet er efterhånden ret mørt – og smør æble-glaze på begge sider af kødstykkerne. Læg låget på grillen og hold atter temperaturen på 120-125 grader. Kødet skal ligge der i 20 minutter, inden du smører stykkerne en gang mere med æble-glaze og giver dem yderligere 20 minutter. Jeg vil foreslå, at du – så snart du har smurt kødet første gang – koger perlespelten, du skal bruge til salaten – se herunder.

Grønkålssalat med æbler og perlespelt
4 personer

2 store blade grønkål
2 dl perlespelt
½ dl æbleeddike
1 æble
½ dl hasselnødder
lidt salt
evt. 1 spsk æblesirup

Kog perlespelten – følg anvisningen på pakken – og hæld derefter vandet fra. Skyl grønkålen og hak den. Læg den i en stor skål og hæld kogende vand over den. Lad kålen trække i ti minutter, inden du hælder vandet fra. Bland perlespelt og grønkål i en serveringskål sammen  med æbleeddike. Fjern kernehus fra æblet og skær æblet i tern. Vend æbleternene i grønkålssalaten. Giv nødderne en kort tur på en varm pande, inden du hakker dem groft og vender i salaten. Smag salaten til med lidt salt samt evt. lidt æblesirup.

Tag de grillede revelsben og anret dem på tallerkner sammen med grønkålssalat og lidt æblesirup.

Note: Kødet er mørt som smør, har en fin sødme fra æble-glazen samt et dejligt pift af fennikel. De grillede revelsben passer samtidig godt sammen med grønkålssalaten, der både har en fin sprødhed og sødme i de friske æblestykker, syren fra æbleeddiken samt den milde smag af både grønkål og perlespelt.

Du kan finde de foregående (og de næste) opskrifter i madbloggerstafetten ved at søge på følgende hashtags: #Electrolux og #SecretIngredientDK

revelsben, svinekød, marinade, bbq, grill, grillede revelsben, glaze, rub, fennikelfrø, salt, rørsukker, æbler, æbleeddike, øl, løg, mørk farin, salat, grønkål, perlespelt, hasselnødder, nødder

Svinekæber med græskarcreme

Svinekæber med græskarcreme

Svinekæber er blevet meget populære de senere år, og det er efterhånden også blevet lidt lettere at få fat på dem i supermarkederne. Jeg savner stadig at se en økologisk eller frilandsversion, men mon ikke det kommer? Svinekæber er velegnede til simremad, og jeg har