Nye sjove madoplevelser
Nu holder jeg lige et øjebliks pause fra Halloween-benspændet og vil i stedet fortælle om denne ret med kylling i flødefad, som jeg serverede som aftensmad for gæsterne i søndags. Vi handlede for nylig i Netto og benyttede lejligheden til at proppe et par velvoksne, …
I weekenden fik vi denne enkle men lækre efterårsret – nemlig lun hokkaido-salat med øko-svinekoteletter til. Det er en af de ting, jeg elsker ved efteråret – at kunne eksperimentere med græskarretter, for det er en råvare, jeg for alvor har fået øjnene op for …
Nu hvor månedens benspænd er præsenteret, kan jeg jo lægge ud med denne ret, som måske ikke er decideret engelsk, men som i hvert fald er inspireret af landet. Jeg forbinder i hvert fald engelsk mad med blandt andet kartoffelmos og bacon – især kvalitetsbacon, for gennem mange år er danskerne blevet tudet ørerne fulde med, at vi eksporterer al kvalitetsbaconen til udlandet og køber selv det dårligste.
Men ikke længere. Jeg har nemlig fundet en god grisepusher i Pers Griseri, hvor jeg for nylig købte lidt gode sager – heriblandt en lille ribbensteg samt en pakke bacon. Og lad mig sige det med det samme – det var nok den bedste bacon, jeg har smagt. Vi nød den i hvert fald i fulde drag, for den var ikke oversaltet, som billig bacon tit kan være, og der var en fin røget kødsmag, når man satte tænderne i baconen. Helt klart noget jeg må købe mere af ved lejlighed.
Jeg fandt kartofler frem og vaskede ca. 3 håndfulde grundigt, inden de blev smidt i en gryde vand, der blev bragt i kog. Nej, de blev ikke skrællet, for mange af vitaminerne sidder i skrællen, og med mindre du vil imponere din svigermor med en liflig og silkeblød kartoffelmos, så er det lettere og sundere at lave en rustik kartoffelmos.
200 g af baconen blev skåret i strimler og stegt i lidt smør på en pande. Da baconstrimlerne var blevet godt sprøde, blev det smeltede fedt hældt fra (du kan jo gemme det i køleskabet og bruge det til skumle retter), og 200 g hakkede champignoner og en porre skåret i skiver blev smidt på panden sammen med et par spiseskefulde smør. Det blev krydret med lidt salt, peber og timian.
De kogte kartofler blev først moset lidt med en gaffel og derefter pisket med et par spiseskefulde smør, lidt af kogevandet samt en halv dl piskefløde, som var en rest, der blot ventede på at blive brugt. Normalt bruger jeg en sjat mælk. Mosen blev forsigtigt smagt til med timian og salt.
… og retten blev selvfølgelig nydt sammen med en kold øl. Et par dage inden havde jeg været på jagt efter engelsk øl i den lokale Kvickly, og til min overraskelse kunne jeg kun finde nedenstående type, og den imponerede mildest talt ikke – alt for anonym og kedelig til min smag. Jeg må indrømme, at jeg ikke kender særlig meget til engelsk øl, men jeg vil fortsat forsøge at opspore et par stykker, som jeg kan servere sammen med månedens engelske retter, og ellers må jeg ty til nogle af de danske mikrobryggerier – der er mange af dem, der kan levere en anstændig stout.
Kan du anbefale en eller flere engelske ølmærker?
I sidste uge var jeg et smut forbi Torvehallerne for at købe fisk, ost, creme fraiche (!) og diverse frugt og grønt – herunder kantareller. Jeg havde fået den fiske fikse idé at kombinere kantareller med fisk, men jeg var ærlig talt lidt i tvivl …
Jeg havde lovet MissMuffin at blogge lidt flere forskellige slags vegansk pålæg. Ganske vist fungerede linsefarsbrødet ganske godt som pålæg dagen efter, men her i weekenden tog jeg revanche og lavede hele to forskellige slags pålæg. Begge fandt jeg inspiration til, da jeg surfede på …
Jeg ved det – det er en smule bad taste at servere en ret med svinehjerter i et hjerteformet fad, men hold op hvor var det dog oplagt… Hvis du er rigtig fræk, så hælder du lidt cognac over fadet lige inden servering og sætter ild til – så er det for alvor burning love!
Dette er endnu en ‘snyderet’, og ligesom sidste gang er den også baseret på svinehjerter. Hvor meget eller hvor lidt snyderet det er afhænger af, hvor meget du findeler disse svinehjerter, når du skærer dem i tern. Jeg lavede en mellemløsning, hvor størrelsen på ternene gjorde, at du ind imellem godt kunne ane, at retten var lavet på hjerter, men hvor det ikke trådte tydeligt igennem.
Retten er udtænkt som en hidsig chilikrydret tomat-kødsauce. Lige den aften var jeg dog ikke i humør til stærk mad, så jeg lavede den lidt mildere end oprindeligt planlagt. Du kan dog altid skrue op for smagen ved at tilføje mere chili og paprika. Det gjorde jeg for eksempel dagen efter, da vi lunede resterne.
4 personer
400-500 g svinehjerter, skåret i små tern
175 g chorizopølse, skåret i små tern
smør
1 løg i tern
150-200 g champignoner i tern
1 dåse tomater, hakkede
1-3 tsk tørrede chiliflager
2-3 tsk paprika
2 spsk engelsk sauce
2 fed hvidløg, pressede
1 spsk mørk sirup
1 tsk basilikum
1 tsk oregano
1 tsk timian
salt og peber
Svits løget i smør i en gryde og brun derefter kødet i gryden. Tilsæt pølseternene og lad dem stege med i et par minutter, inden du tilsætter resten af ingredienserne undtagen salt og peber. Lad retten simre i en gryde under låg i et par timer. Smag til med salt, peber samt evt. ekstra krydderier til sidst.
Servér retten sammen med fuldkornsspaghetti og en grøn salat.
Note: En ganske glimrende måde at bruge svinehjerter på, hvis du normalt ikke er til indmad. Som sagt kan du skjule smagen – og konsistensen – hvis blot du sørger for at skære ternene små nok, men du kan også give retten mere dybde ved at undlade at skære disse svinehjerter i meget små stykker.
Jeg blev jo glædeligt overrasket, da jeg for nylig lavede en ret med kyllingelever, og det var ret heldigt, eftersom jeg havde en pakke mere i fryseren! Denne kyllingelever skulle til gengæld indgå i en mexicansk kyllingelevergryde, som jeg så i en knapt fyrre år …
Spiser italienerne andepaté og svampestuvning til jul?! En af de ting, der overraskede mig, da jeg for nylig researchede til december måneds benspænd, var da jeg fandt ud af, at Italien og Spanien ikke rigtig gør sig i julemad. Bevares – begge lande har skam …
Jeg meldte mig for nylig til en mad-stafet hos Kunster på Køkkenbordet, hvor en anden deltager vælger fem ingredienser, som du skal bruge i maden. Der er ikke noget krav om, at de alle skal indgå i samme ret – men det synes jeg nu er det sjoveste. I sidste uge var det så min tur til at blive udfordret, og jeg fik følgende:
Da svampesæsonen er på sit sidste, så valgte jeg brune champignoner, da de kan skaffes året rundt. Ingredienserne blev alle brugt i denne lækre frokostret i går.
2 personer
1 andebryst
salt og peber
smør
2 spsk hindbæreddike
3-4 blade savoykål
2-3 persillerødder
200 g brune champignoner
½ dl fløde
2 tsk pæresirup
Andebrystet ridses med en skarp kniv og gnides med salt. Steg anden på en pande i en god klat smør – start med skindsiden. Imens skrælles persillerødderne og skæres i tynde, korte stave. Savoykål-bladene lægges i en skål og overhældes med kogende vand. Lad dem stå i fem minutter og trække, inden du fisker bladene op og skærer dem i tynde strimler. Skær champignonerne i skiver.
Når andekødet er stegt, lægger du det på en tallerken og hælder hindbæreddike over. Lad det trække i fem minutters tid. Imens svitser du savoykål, persillerødder og champignoner på en pande i en klat smør. Efter et par minutter, når svampene er blevet bløde og saftige, hælder du fløde over og krydrer med salt og peber. Lad det koge lidt ind og anret det derefter på to tallerkener. Skær andebrystet i skiver og fordel det på tallerkenerne. Slut af med at hælde en smule pæresirup over grøntsager og/eller andekød.
Note: Den varme salat var et hit – og ikke kun på grund af fløden! Det var en skøn måde at få kål og rodfrugter på, hvor der stadig var masser af smag og struktur tilbage, og hvor savoykålen fik lov til at lyse op på tallerkenen. Jeg elsker det grønne element ekstra meget her i vinterhalvåret, hvor mange måltider ofte er brunrøde og knapt så smukke som sommerretterne. Jeg havde overvejet at putte pærestykker i den varme salat, men jeg kunne godt lide den frække detalje med pæresirup, så det gjorde jeg i stedet. Hvis du har mod på det, så brug friske pærestykker i – eller evt. æblestykker, som også vil egne sig godt.
Oprindeligt havde jeg planlagt at lave en hindbærsauce til retten, men da jeg først gik i gang i køkkenet, endte det som sagt lidt anderledes. Derfor valgte vi også at drikke første øl-udfordring efter maden, for smagsmæssigt matchede den slet ikke frokosten.
Jeg mindes ikke at have smagt hindbærøl før, og sandt at sige synes jeg heller ikke, at konceptet lyder særlig fristende, men nu er jeg stødt på kombinationen en del gange, og så skulle den prøves! Furesø Framboise Fra Nørrebro Bryghus har rød-orange farve og er en sødlig øl med tydelig smag af hindbær. Sødmen er nærmest slikagtig og har alligevel en smule bitterhed over sig. Det er en virkelig spøjs smagskombination, og den er mere interessant end velsmagende.
Jeg har en mistanke om, at det er et af de tiltag, som bryggerierne har gjort gennem de senere år for at få flere kvinder til at drikke øl. Det er selvfølgelig et forståeligt initiativ, for de fleste virksomheder vil gerne have mange og glade kunder, men da jeg har det fint med ølsmagen (så længe den ikke er bitter som pilsner eller fesen som hvedeøl), så er jeg sjældent imponeret over de nye tiltag. Jeg har dog en hindbærøl mere fra en anden producent, som jeg vil prøve en af dagene – så må vi se, om den passer bedre til mine smagsløg.
Første ret i månedens benspænd er en fransk klassiker. Coq au vin er en af de simreretter, som kan laves på relativ kort tid og er dermed også et fint valg på en hverdag, hvor du skal have gæster eller bare trænger til velsmagende og …