Nye sjove madoplevelser
Jeg var på biblioteket for et par dage siden og faldt ved et tilfælde over kogebogen ‘Vild med svampe’, som jeg selvfølgelig blev nødt til at låne med hjem, når nu månedens benspænd er svampe. Da jeg bladrede den igennem, faldt jeg over en opskrift …
I går havde jeg lyst til lave en lidt anderledes frokostret, og da jeg dagen før havde købt godt ind til månedens benspænd, havde jeg blandt andet en bakke østershatte, som jeg kunne lege lidt med. Samtidig fandt jeg en pakke spelt-spaghetti med tang, som …
Tidligere på ugen havde vi en god ven på besøg til en omgang brætspil. Hvad der startede med en fiks idé om, at jeg skulle lave semi-tørrede tomater og bruge dem i hovedretten, endte i stedet med en tre retters menu, da jeg pludselig indså, at salaten ikke passede så godt med resten af hovedretten og derfor var bedre tjent som forretssalat – ligesom jeg opdagede en bakke blåbær og et par dl fløde, der trængte til at blive brugt. Det må næsten være det, der kaldes held i uheld…
Semi-tørrede tomater bliver selvfølgelig bedst, hvis du bruger gode små tomater med masser af smag i. Jeg faldt for en bakke tomater i Føtex, der var små, kuglerunde og blanke – jeg mener, at de gik under navnet Juanita og hørte til supermarkedets Princip-serie. Ideen med at tilføje balsamicoeddike fik jeg fra Heidis verden.
200 g små faste tomater
olivenolie
hvidvinseddike
salt og peber
balsamico-eddike
frisk timian
Pisk alt undtagen tomater godt sammen. Halvér tomaterne og vend dem i marinaden og læg dem derefter på bagepapir på en bageplade. Sæt dem i ovnen ved 80 grader og lad dem nyde varmen i ca. 6 timer.
Note: De semi-tørrede tomater er lækre små sager med masser af smag og kraft – virkelig skønne! Sådan en portion laver jeg gerne igen, for det er altså noget helt andet end dem, du kan købe på glas – og så slipper du for al olien, de ofte ligger i.
3 personer
mellem et kvart og et halvt blomkålshoved
olivenolie
citronsaft
hvidvinseddike
salt
semitørrede tomater
salatblade
pinjekerner
Skær blomkålen i små mundrette stykker og vend dem i en marinade lavet af olivenolie, citronsaft, hvidvinseddike og salt. Lad blomkålen trække en halv times tid, inden den blandes med de resterende ingredienser og serveres.
Note: Tomaterne giver masser af smag og kraft til salaten, mens blomkålen giver fibre og sprødhed. En god kombination der gør sig fin som forretssalat eller som tilbehør til hovedretten.
3 personer
200 g hvedemel
2 æg
salt
1 spsk olivenolie
1 spsk finthakket frisk merian
Sigt mel og salt i en skål, så det er fint og ensartet. Lav en fordybning i midten, slå æggene ud i det, hæld olivenolien over æggene og drys merianen over. Pisk stille og roligt æggene med en gaffel og rør i større cirkler lidt efter lidt, så du langsomt sørger for, at dejen optager mere og mere af melet.
Saml dejen til en blød og ensartet masse og ælt den grundigt i ca. ti minutter. Vær varsom med ikke at bruge for meget mel undervejs. Pak dejen ind i en lufttæt boks, hvor den har plads til at udvide sig, og lad den hvile i køleskabet i mindst en time. Den kan holde sig i op til et døgn efter, at du har æltet den.
Har du en pastamaskine til rådighed, er det her, du finder den frem. Dejen skal køres igennem maskinen adskillelige gange, hvor den hver gang foldes på midten og drysses med lidt mel, og for hver gang strammes maskinen lidt, så pladerne bliver tyndere og tyndere, når de udrulles. Alternativt er det frem med kagerullen. Rul dejen ud så tyndt som muligt, løft den og fold den, rul ud igen, løft den og fold den, rul ud og fortsæt, til du er ret træt af det. Skær herefter dejen i lange, smalle strimler og kog dem i saltet vand i ca. 3 minutter. Hæld vandet fra og overhæld pastaen med håndvarmt vand – i princippet bør du bruge koldt vand, for meningen er at stoppe kogningen af pastaen, men jeg kan godt lide, at pastaen ikke er helt kold, når den serveres, så jeg bruger håndvarmt vand. Servér med det samme.
Note: Vi var udgået for durummel – normalt vil jeg bruge halvt durummel og halvt hvedemel – men dette virkede også fint. Jeg kan godt lide, at pastaen har et fint strejf af merian, og det er en sjov måde at bruge friske krydderurter på. Denne pasta kan selvfølgelig varieres lige så meget, som du har krydderurter.
3-400 g kalvefilet skåret i tern
smør eller olie
1 løg, hakket
2 dl rødvin
1-2 dl grøntsagsbouillon
2 friske laurbærblade
et par friske timiankviste
1 tsk sorte peberkorn
1 dåse tomater
salt
200-250 g kantareller
Brun først løg og derefter kød i en gryde. Tilsæt laurbærblade, timiankviste, peberkorn, tomater, grøntsagsbouillon og en dl af rødvinen. Læg låg på og lad det simre i 2½ time – sørg undervejs for at kigge til kødet en gang i timen og tilsæt resten af rødvinen efter 1-1½ time. Retten skal koge næsten helt ind, men forsvinder væden helt, inden retten er klar, tilsætter du blot lidt vand. Smag til med salt.
Rens kantarellerne grundigt og steg dem i et par minutter i smør.
Servér pastaen med det langtidssimrede kød samt de stegte kantareller og spis gerne retten, mens du ser på, at solen går ned. Det kræver selvfølgelig solskinsvejr – og det er nok det sværeste ved denne ret.
Note: Kombinationen af den hjemmelavede pasta, de dejlige kantareller og en simpel simreret er ikke mindre end skøn. Det bør du unde dig selv en dag.
3 personer
200 g friske blåbær
200 g rørsukker
½ dl vand
vaniljestang
1 spsk frisk lakridstagetes
et skvæt mørk rom
2 dl fløde
Kog blåbær sammen med rørsukker, vand, vaniljestangen + vaniljekornene (som du inden har fået ud ved at flække vaniljestangen og skrabe dem ud), den friske lakridstagetes samt et skvæt mørk rom. Det skal koge i ca. 20 minutter. Lad det afkøle helt og pisk så fløden til skum. Vend blåbærmassen i og hæld blåbærmoussen over i dessertglas. Pynt med friske blåbær og lakridstagetes.
Note: En dejlig let og lækker dessert, som er rimelig kraftig i smagen, da blåbærrene fylder meget i retten i forhold til fløden. Den friske lakridstagetes er med til at give desserten et spændende strejf af lakrids. Jeg er virkelig glad for den plante – den er så spændende at bruge i madlavning!
I sidste uge gentog vi successen og lavede pizzaer på grillen. Jeg havde inviteret træningsmakkeren med hjem, og så blev der ellers guffet pizzaer. Jeg fik lavet dejportionen lige lovlig stor, så vi endte med at have lidt over 1½ pizza til overs, som vi …
Jeg kendte ikke til italiensk mørbrad, før jeg gik i gang med månedens benspænd. I det hele taget har lært en del italiensk mad på det seneste. Der er for eksempel en del retter, hvor der indgår ansjoser og kapers, og det er ingredienser, vi …
Da vi havde gæster i går, havde jeg brug for at trylle en nem frokost frem, og da jeg samtidig havde et knoldselleri, der skulle udryddes, var det oplagt at lave en ny udgave af en sellerisuppe, jeg tidligere har blogget om. Fordelen ved at lave suppe var også, at så var der lidt mere plads i maven til en eftermiddagssnack, men mere om det i et senere blogindlæg. Jeg sneg selvfølgelig også nogle kikærter ind i retten, som jeg havde til overs fra et andet eksperiment, og så fik jeg alligevel lavet suppe med månedens benspænd – hæ!
4 personer
1 lille knoldselleri, skrællet
250 g kogte kikærter
5 dl hjemmelavet kalkunbouillon
6 fed pillede hvidløg
2½ dl fløde
1 tsk timian
salt og peber
Topping:
200 g brune markchampignons
150-200 g tykke baconskiver, skåret i mindre stykker
Skær knoldselleri i tern og kog dem i en gryde, til de er møre og tilsæt så kikærterne, så de får et par minutter sammen med selleriternene. Steg baconen imens på en pande. Hæld næsten al kogevandet fra – lad 1-2 dl blive tilbage i gryden – og tilsæt bouillonen og de pillede fed hvidløg. Lad det koge i fem minutter og rens i mellemtiden svampene og skær dem i skiver. Når baconen er færdig, steger du svampene. Hæld madfløde og timian i gryden, lad det nå kogepunktet igen og tag så gryden af varmen. Blend suppen med en stavblender og smag til med salt og peber.
Bland svampe og bacon i en lille skål og servér det ved siden af suppen, så det kan bruges som topping.
Note: Sellerisuppen fungerer godt sammen med denne topping, som er med til at give retten mere struktur og knas – noget jeg godt kan lide, da jeg slet ikke til til tynde, vandige supper. Timianen får rigtig lov til at folde sig ud smagsmæssigt og løfter også smagen, så retten ikke bliver nær så tung.
Vi havde flere ting i køleskabet, som trængte til at blive brugt, og jeg havde samtidig noget oksekød, som jeg gerne ville forvandle til en stor gryderet. Jeg vidste, at Foodfanatic ville være et godt sted at få inspiration, og jeg faldt da også over …
Efter de to forretter var fredagens hovedret osso buco i tomatsauce med en sort bønnesalat og blomkålspuré til. Osso buco-retten blev så fyldig og mættende, at der er til seks personer i retten, hvis du – som jeg – også serverer flere retter. Osso buco …
Nu hvor jeg endelig fik fat i lammekød i fredags, så skulle jeg bestemt også bruge det til lækre mellemøstlige retter her i weekenden. Her til aften fik vi en stærk tyrkisk lammegryde, hvor jeg havde skelet til en opskrift hos Arla og så ellers gået amok i flere krydderier og ekstra grøntsager – en god mulighed for blandt andet at få brugt et par ingredienser, som ellers var begyndt at hænge med hovedet (og den slags surmuleri kan vi ikke have her i hjemmet, så i gryden med dem!). Med de ekstra grøntsager kunne jeg også tillade mig at skære ned på kødmængden i min lammegryde.
4 personer
1½ tsk spidskommen
1 tsk fennikelfrø
1½ tsk korianderfrø
2 sorte kardemommekapsler
2 laurbærblade
500 g afpudset lammekød i tern
3 fed pressede hvidløg
1-1½ tsk chilipulver
2 dåser hakkede flåede tomater
200 g champignons, hakket
1 rød peberfrugt i tern
1 tsk groft salt
friskkværnet peber
rørsukker
Dressing:
2 dl creme fraiche
revet skal og saft fra en lime
lidt salt
kogt grov bulgur og hakket bredbladet persille
Smid de fire første krydderier på en tør pande og rist dem, indtil de begynder at dufte. Hæld dem i en morder morter og stød dem grundigt. Brun kødet i en gryde – vær opmærksom på, at det ikke blot står og koger i egen saft. Tilsæt derefter de stødte krydderier, laurbærblade, hvidløg, chilipulver, tomater, champignons og peberfrugt. Lad kødet simre ved svag varme og under låg i ca. 45-60 min. Tag låget af gryden og lad kødet simre i endnu 15-30 min., indtil væden er kogt ind. Smag til med salt, peber samt evt. chili. Rør dressingen sammen og servér retten sammen med kogt grov bulgur og hakket bredbladet persille.
Note: Jeg havde været lidt gavmild med peberen i den tyrkiske lammegryde, så retten varmede ekstra godt, og kødet var dejlig mørt. Jeg ville dog godt have haft en endnu mere rund smag og vil nok også smage til med sukker en anden gang.
Nu skal det jo ikke handle om konfekt hele tiden. I lørdags havde vi gæster, og jeg havde lyst til simremad, og det var samtidig anledning til at rydde lidt ud i gemmerne. Kål og rodfrugter er jo drøje i brug, så novembers benspænd havde …