Tag: smør

Biberle – lille tysk julesmåkage

Biberle – lille tysk julesmåkage

Hvis du synes, at pebernødder er farlige at have liggende, fordi man hurtigt får spist en håndfuld uden at opdage, så vil du sandsynligvis opleve samme problem med biberle. Biberle er en lille ingefærbrødskage med marcipanfyld. Den har en rigtig fin letkrydret smag og med 

Vanillekipferl

Vanillekipferl

Vanillekipferl er en mild og sød julesmåkage fra det tyske julekøkken. Den er formet som en halvmåne og blev oprindeligt lavet på valnødder. Det overvejede jeg også kort at gøre. Jeg endte dog med mandler, hvilket fik småkagerne til at minde smagsmæssigt om de danske 

Nussecken – tyske nøddekager

Nussecken – tyske nøddekager

Nussecken er ikke bare et skønt navn til en kage – det er også en pæn syndig hasselnøddekage, hvor hjørnerne er dyppet i chokolade. Og kagen er faktisk ganske tæt på konfekt, så lav endelig små stykker, når du skærer den ud.

Jeg hentede inspiration i en opskrift på Nussecken fra Backen Mach Glücklich, men jeg har justeret nogle ting. Jeg syntes blandt andet, at nøddelaget var lige lovlig løst, så her har jeg skruet op for selve sirupsmassen.

Dette bliver i øvrigt også min sidste opskrift i forbindelse med mit tyske kager-benspænd. Men bare rolig – benspændet i december minder en hel del om det… 😉

Nussecken

Bund:
60 g koldt smør
50 g rørsukker
½ tsk vaniljepulver
et knips salt
1 æg
2½ dl hvedemel
1tsk bagepulver
1-2 spsk vand

Fyld:
ca. 3 spsk abrikosmarmelade – kvædemarmelade kan også bruges
150 g smør
75 g mørk farin
3 spsk honning
½ tsk vaniljepulver
3 spsk vand
200 g blandede nødder (gerne mandler og hasselnødder), der finthakkes
100 g mørk chokolade, hakket

Rør sukker, vanilje, salt, hvedemel og bagepulver sammen. Gnid smørret ud i det og tilsæt så ægget. Ælt det sammen og tilføj lidt vand, indtil du kan samle dejen. Drys mel på køkkenbordet og rul dejen ud, så den er ca. ½ cm tyk og gerne, så den har så lige kanter som muligt. Flyt dejen over på en bagepapirbeklædt bageplade og smør marmelade på den. Den skal bare have et tyndt lag.

Smelt smørret i en gryde og rør farin, vanilje, honning og vand i. Rør godt rundt, indtil farinen er opløst. Tag derefter gryden af og rør de hakkede nødder i. Lad nøddemassen hvile et øjeblik, inden du spreder den ud over dejen.

Bag dine Nussecken i ovnen ved 200 grader i ca. 20 minutter. Lad det køle lidt af, inden du skærer dem i mindre trekanter og lad dem så blive kolde, inden du dypper spidserne på kagerne i smeltet chokolade.

Note: Nussecken er som sagt så kompakte, at de nærmest må betragtes som konfekt. Men nøj de smager godt, så er du til nødder og chokolade, så er Nussecken bestemt noget for dig.

OBS – kagerne bliver endnu bedre af at stå en dag og ‘trække’. De kan nemlig godt være en anelse tørre på førstedagen.

Berliner Pfannkuchen

Berliner Pfannkuchen

En af de mest kendte kager fra det tyske køkken er naturligvis Berliner Pfannkuchen – eller bare Berliner, som den ofte kaldes herhjemme. Det er en blød og sød kage med syltetøj indeni, men den findes selvfølgelig i mange varianter. Berliner Pfannkuchen er overraskende let 

Donauwelle

Donauwelle

Donauwelle er en tysk flerlagskage med kirsebær og vaniljecreme, der toppes med et chokoladelag. Den kunne jeg simpelthen ikke stå for, så den skulle naturligvis med i mit tyske-kager-benspænd. Og så kom den med, da vi skulle på skovtur med et vennepar og deres to 

Bienenstich – tysk honningkage

Bienenstich – tysk honningkage

Jeg må indrømme, at jeg ikke kunne stå for den smukke bienenstich, da jeg faldt over den under min research på tyske kager-benspændet. Der er altså noget ved den glaserede mandelflagetop!

Bienenstich hedder groft oversat ‘bistikskage’, men honningsmagen er dog ikke så dominerende i kagen, hvor mandler og vanilje er mere fremtrædende. Selve kagen bages med et lag af sukkersirup og mandelflager på toppen. Derefter deles den på midten, så den kan fyldes med vaniljecreme.

Jeg tog udgangspunkt i en opskrift fra I Like Germany, men justerede en række af målene.

Bienenstich – tysk honningkage

6 personer

Dej:
0,25 dl sødmælk
½ spsk honning
10 g gær
1 æg
1 dl hvedemel
1 spsk rørsukker
et knips salt
1,25-1,5 dl hvedemel
2 spsk blødt smør

Mandeltopping:
2 spsk blødt smør
1 spsk rørsukker
1 spsk honning
100 g mandelflager

Creme:
1½ dl sødmælk
½ vaniljepulver
2 æggeblommer
2 spsk rørsukker
1 spsk hvedemel
1 spsk majsstivelse
1 spsk Amaretto

Start på dejen til denne kage dagen før, at du skal bruge den.

Hæld mælk og honning i en lille kasserolle og varm det langsomt op, indtil det er håndvarmt. Hæld det over i en skål og rør gæren ud i den. Pisk æg i og tilsæt derefter resten af ingredienserne. Ælt det kort, indtil du har en ensartet dej, og dæk den til med et fugtigt viskestykke. Lad den stå et lunt sted i 1½-2 timer, indtil den er hævet til dobbelt størrelse. Ælt herefter dejen kort igen og stil den tildækket i køleskabet, hvor du lader den hæve natten over. Er den ikke hævet til dobbelt størrelse, når du tager den ud af køleskabet næste dag, lader du den stå på køkkenbordet i ½-1 time, indtil den er hævet yderligere.

Smør en 15 cm bred springform (læg gerne bagepapir i bunden) og tryk dejen ud, så den dækker bunden jævnt. Lad den hæve i en times tid.

Mens dejen hæver, koger du cremen. Først pisker du æggeblommer og sukker til en luftig masse. Pisk derefter mel og majsstivelse i. Opvarm mælk og vanilje, indtil det er på grænsen til at koge. Tag det af og lad det stå et øjeblik, inden du langsomt pisker det i æggemassen. Hæld det tilbage i kasseollen og varm det langsomt op, indtil det koger. Husk at piske imens. Når det tykner, tager du kasserollen af igen og rører Amaretto i. Dæk overfladen af cremen med husholdningsfilm og lad det køle af, indtil det har stuetemperatur.

Mens den køler af, kan du meget passende bage selve kagen. Inden da skal du dog lige lave mandeltoppingen. Det gør du ved at smelte smør i en gryde sammen med honning, rørsukker og salt og varmer det op, indtil det koger. Tag det af komfuret og rør mandelflagerne i. Hæld det over den hævede dej, og bag det i ovnen ved 170 grader i 22-25 minutter, indtil kagen er gylden. Lad den køle helt af, inden du deler den – horisontalt – i to lige store stykker. Tag den øverste del af og fordel cremen på den nederste del, inden du lægger det øverste stykke tilbage oven på og trykker let ned. Lad gerne din bienenstich trække i nogle timer, inden du serverer den.

Note: Bienenstich har en fin mild smag af honning, mandler, vanilje og Amaretto. Cremen er med til at gøre den saftig og lækker, og jeg synes, det er en ganske vellykket kage, som er værd at bruge tid på at lave.

Leipziger Lerchen

Leipziger Lerchen

Leipziger Lerchen er en slags lille tærte, der stammer fra Tyskland. Her bagte man oprindeligt lærketærter, men da fuglen blev set som en af de ypperste delikatesser. Det betød dog desværre, at den på et tidspunkt var tæt på at blive udryddet, og det blev 

Mohnkuchen – birkeskage

Mohnkuchen – birkeskage

Birkeskage er ikke noget, jeg normalt kaster mig over, men da jeg faldt over den tyske Mohnkuchen, så blev min nysgerrighed alligevel vakt. Jeg bager jo tyske kager i denne måned, og jeg syntes, det kunne være sjovt at prøve en kage, der ikke ligner 

Schwarzwälder kirschtorte – kirsebærkage

Schwarzwälder kirschtorte – kirsebærkage

Jeg synes ikke rigtig, at jeg kan have et benspænd med tyske kager uden også at bage den tyske kirsebærkage Schwarzwälder kirschtorte. Det er selvfølgelig også en god undskyldning for at bage en flot kage. Ikke at man skal have det, nu jeg tænker over det…

Jeg kiggede på forskellige opskrifter på kirsebærkage og valgte at følge en på Die Rezeptschachtel en god del af vejen. Jeg lavede dog en række justeringer. For eksempel havde jeg et glas kirsebærsauce på lager, som jeg brugte i stedet for at købe et glas sure kirsebær, som man normalt gør. Til gengæld sørgede jeg naturligvis for at bruge kirsebærlikør i kagen – ellers er det ganske enkelt ikke en Schwarzwälder kirschtorte ifølge de tyske traditioner!

Schwarzwälder kirschtorte – kirsebærkage

7-8 personer

Bund:
1 dl hvedemel
½ tsk bagepulver
1 spsk rørsukker
30 g koldt smør
1-2 spsk vand

Chokoladekage:
3 æg
1 dl rørsukker
1 spsk vand
40 g blødt smør
2 dl hvedemel
½ dl kakaopulver
1 tsk bagepulver

Fyld og pynt:
1 glas sure kirsebær, 300-350 g (alternativt et glas kirsebærsauce)
4-6 spsk kirsebærlikør
4 dl fløde
½ dl flormelis
½ tsk vaniljepulver
1-1½ dl finthakket mørk chokolade
syltede eller kandiserede kirsebær

Rør hvedemel, bagepulver og rørsukker sammen til bunden. Skær smørret i mindre stykker og gnid det ud i melet. Tilsæt en smule vand, så du kan samle dejen til en kugle. Læg den i køleskabet en halv times tid.

Rul dejen ud på et meldrysset bord. Tag en springform på 15-16 cm i diameter og læg bagepapir i bunden. Bred dejen ud på den og bag bunden ved 170 grader i ca. 10 minutter. Lad den køle lidt af og rør så dejen til chokoladekagen.

Start med at dele æggeblommer og æggehvider i hver sin skål. Pisk æggehviderne stive sammen med en tredjedel af sukkeret. Pisk derefter æggeblommerne med resten af sukkeret samt vaniljepulver og vandet. Sørg for at piske det grundigt og længe, så sukkeret opløses, og det får en cremet konsistens. Pisk dernæst smør, hvedemel, kakaopulver samt bagepulver i. Vend til sidst æggehviderne forsigtigt i dejen.

Hæld dejen ud over bunden i springformen og bag den ved 170 grader i ca. 40 minutter. Tjek om den er gennembagt ved at stikke en lang tynd træpind i kagen og se, om der hænger kagedej ved. Hvis der gør, så bag den lidt længere.

Lad kagen køle helt af. Tag den derefter ud af springformen og del den i tre lige tykke lagkagebunde. Hvis kagen har fået en lille top, så kan du skære den af med en lang skarp kniv.

Læg bunden af kagen på et kagefad og fordel 2-3 spsk kirsebærlikør ud over den. Smør den derefter med kirsebær. Pisk fløden stiv med flormelis og vaniljepulver. Fordel et lag på ca. 2 cm ud over bunden. Læg det mellemste kagestykke over og dryp det ligeledes med kirsebærlikør og smør kirsebær ud over. Læg igen et flødeskumslag på og slut af med det øverste kagestykke. Tryk det let ned, så fyldet fordeler sig ligeligt. Hvis noget af fyldet bliver trykket ud i siderne af kagen, så fjern det.

Smør flødeskum på toppen og på siderne af kagen. Det kræver lidt tålmodighed – ikke mindst fordi kirsebærrene risikerer at farve flødeskummet lyserødt. Tryk den hakkede chokolade på siderne med let, flad hånd samt i midten af kagens top. Tag resten af flødeskummet og hæld det på en kagesprøjte. Lav flødeskumstoppe hele vejen rundt langs kanten af din kirsebærkage og slut af med at trykke kirsebær på toppen af dem.

Lad din kirsebærkage trække i køleskabet et par timer, inden du serverer den.

Note: Jeg synes, at den tyske kirsebærkage Schwarzwälder kirschtorte har et flot nostalgisk look. Nu bliver den lidt ekstra retro, da jeg kun havde kandiserede kirsebær på lager (og det er meget 80’er-agtigt i min optik), men den blev nu ganske flot. Og ja, godt smagte den også. Den havde en fin mild smag. Den bliver selvfølgelig lidt kraftigere i smagen, hvis du bruger sure kirsebær eller kirsebærsauce med kraftig smag.

Zwetschgendatschi – tysk blommekage

Zwetschgendatschi – tysk blommekage

Nu er turen kommet til Zwetschgendatschi! Jeg er allerede ret vild med mit tyske-kager-benspænd, for det er simpelthen så hyggeligt at bage kager. I tirsdags var vi forbi min svigermor, hvor jeg bagte en Zwetschgendatschi ud fra nogle blommer, hun havde i frysereren. Og hvad