Tag: sirup

Salat med røget gedekød og mandler, langtidssimrede andelår med blommer

Salat med røget gedekød og mandler, langtidssimrede andelår med blommer

De seneste dage har gemalen og jeg holdt efterårsferie sammen, og der har heldigvis både været tid til praktiske og pjattede ting. Vi fik ovenstående salat til frokost i går, og da den består af flere specialvarer, kan den godt være lidt svær at efterligne, 

Marokkansk simremad – oksekød med svesker

Marokkansk simremad – oksekød med svesker

Tidligere på ugen kastede jeg mig atter over månedens benspænd og fandt en opskrift på oksekød med svesker fra ‘Mellemøstlige køkkener’, som jeg fik fra Klematis sidste år. Simremad forbinder jeg i høj grad med det marokkanske køkken, som har en lang række lækre simreretter 

Svampesalat med hindbær og hasselnødder – og så en kejserhattepizza

Svampesalat med hindbær og hasselnødder – og så en kejserhattepizza

September måneds benspænd skal snart afsluttes, for oktober bankede på døren i går og havde et nyt benspænd under armen. Men først får I disse to retter, som begge indeholder svampe. Den første er en svampesalat, som jeg brugte som forret, og den er topkandidat til at være den smukkeste salat, jeg har lavet i år – og så smagte min svampesalat også så godt, at gemalen sukkede begejstret, da han spiste den! Ha!

Efter en portion svampesalat fik vi en pizza med kejserhatte og oksekødspølse. Den blev til gengæld ikke lige så flot, som jeg havde forestillet mig, men gorgonzolaen havde sin egen vilje…

Svampesalat med friske hindbær og hasselnødder

125 g bøgehatte
smør
salt og peber
blandede salatblade
1 håndfuld hasselnødder, hakkede
friske hindbær
1 spsk æblesirup
1 spsk hindbæreddike

Bøgehattene renses og steges i smør ved middelvarme i nogle få minutter. De skal være møre men også spændstige – dvs. de skal ikke være helt ‘udkogte’ at røre ved. Smag dem til med salt og peber. Læg et par håndfulde friske salatblade i to skåle og drys de hakkede hasselnødder over. Bland æblesirup og hindbæreddike og hæld det over salaten. Pynt med friske hindbær og fordel til sidst de stegte bøgehatte over salaten.

Note. En frisk og skøn svampesalat, som byder på både sommer og efterår i samme mundfuld. De friske hindbær stammer fra svigerforældrenes have, da de har en hindbærsort, som kommer meget sent, og hindbærrene giver en god blanding af sødme og syrlighed til retten.

Kejserhattepizza

2 personer

½ portion fuldkornspizzadej
200 g gorgonzola
125 g kejserhatte, halverede
150 g kraftig oksekødspølse skåret i skiver
frisk timian

Dejen rulles ud efter endt hævning og lægges på en bageplade med bagepapir. Gorgonzolaen skæres i mindre stykker og fordeles på pizzabunden. Pølseskiverne lægges på og derefter kejserhattene. Drys til sidst med frisk timian og bag pizzaen i forvarmet ovn i 10-15 minutter ved 240 grader.

Note: Gorgonzolaen smager tydeligt igennem, så kejserhattene ‘druknede’ lidt. Men kombinationen af gorgonzola, oksekødspølse og svampe var nu ganske god og vil fungere godt sammen med en semi-bitter salat. Oprindeligt ville jeg gerne have lavet pizzaen med hjortekødspølse, men det kunne jeg ikke finde. Oksekødspølsen var dog et fint alternativ, da jeg fandt en udgave, som var knapt så fed men med masser af smag.

kejserhattepizza, svampepizza, pizza, fuldkornshvedemel, hvedemel, gær, gorgonzola, kejserhatte, svampe, oksekødspølse, pølse, timian
Langtidsstegt vildand og figen-æbletærte

Langtidsstegt vildand og figen-æbletærte

Sidste weekend resulterede et kig i vores køleskab pludselig i en tre-retters menu! (her må jeg straks tilføje, at vores køleskab ikke er magisk eller indeholder færdigretter). Jeg havde nemlig en pakke enokisvampe, som skulle bruges samme dag, en vildand, der trængte til lidt godt 

Langtidsstegte andelår med nektariner

Langtidsstegte andelår med nektariner

Vi burde jo egentlig spise flæsk her til aften, men det endte med langtidsstegte andelår. Jeg er nemlig i gang med at rydde ud i fryseren, og her fandt jeg både et par andelår og en pose nektariner i tern. Vores fryser indeholder lige lovlig 

Portvinsmarineret fasan med hindbærsauce og spidskålssalat med mandler og hindbær

Portvinsmarineret fasan med hindbærsauce og spidskålssalat med mandler og hindbær

portvinsmarineret, fasan, vildtkød, hindbærsauce, hindbær, majsstivelse, rørsukker, portvin, spidskålHar du prøvet portvinsmarineret fasan? Mine svigerforældre donerede nogle fasanbryster og fasanlår den anden dag og spurgte, om ikke kunne være interessant at grille. Det kunne det, men fasankød er ret magert, så det bliver let tørt – noget jeg lærte, første gang jeg prøvede at stege fasan for mange år siden. I stedet besluttede jeg mig for at eksperimentere med portvinsmarineret fasan, for så kunne det jo være, at det blev mere mørt. Jeg puttede kødet i en stegepose i ovnen, så saft og kraft så vidt muligt blev i kødet. Vi undgik ikke helt, at kødet stadig var lidt tørt – men så havde jeg heldigvis lavet en varm hindbærsauce til, som klædte fasanen godt.

Portvinsmarineret fasan
4-5 personerportvinsmarineret, fasan, vildtkød, vildt, rørsukker

4 fasanbryster og 4 fasanlår
2 dl sød portvin
saften og skallen fra en økocitron
½-1 dl rørsukker
1 spsk salt

Fasanstykkerne puttes i en frostpose og resten af ingredienserne hældes i. Luk posen og ælt den godt, inden den lægges i køleskabet til næste eftermiddag. Læg fasan og marinade i en stegepose (husk at stikke et par huller, så posen ikke eksploderer i ovnen), og steg fasanen ved 175 grader i tre kvarter.

Note: Kødet blev som sagt stadig lidt tørt, og jeg ved ikke, om det helt kan undgås – måske med en lidt kortere stegetid eller lidt lavere temperatur? Normalt steger jeg fasan i en gryde sammen med en masse gode sager, men der bliver det i højere grad en sammenkogt ret, og den bliver derfor ikke tør. Til gengæld har en portvinsmarineret fasan en spændende sødlig smag med tydelig citrontoner, og det gjorde fasanen frisk og sommerlig.

Hindbærsauce
4 personer

200 g hindbær
½ dl vand
ca. 8 friske salvieblade
rørsukker
2 tsk majsstivelse

Hindbær og vand hældes i en gryde og koger op. Tilsæt salvieblade og smag langsomt til med rørsukker. Saucen skal være sød uden at være dessertagtig. Rør majsstivelsen godt ud, så saucen tykner lidt, og servér varm.

Note: Salvien gav smagen lidt kant og fik saucen til at passe endnu bedre til fasanen.

Spidskålssalat med mandler og hindbær
4-5 personer

½ spidskål
2-3 spsk hindbæreddike
2 spsk god olivenolie
1 håndfuld mandler
lidt rød havemælde
friske hindbær

Fjern stokken fra spidskålen og snit resten meget, meget fint. Kram kålen godt og tilsæt hindbæreddike og olie, mens du fortsætter med at gramse godt på kålen. Efter kort tid bliver den blød og falder lidt sammen. Hak mandlerne groft og bland dem i salaten sammen med rød havemælde (hvis du har) og friske hindbær.

Note: Frisk, sprød og lettere sød salat. Jeg havde oprindeligt tænkt mig at bruge hasselnødder, men dem havde vi ikke flere af, og mandlerne gjorde nu også et meget godt indtryk i salaten.

Melonkugler i vaniljesirup
4 personer

1 netmelon
vaniljesirup – jeg brugte den fra abrikoserne
friske basilikumblade

Fjern kernerne fra netmelonen og brug et melonjern til at forme kugler, som du fordeler i portionsskåle. Hæld vaniljesirup over og pynt med friske basilikumblade.

Note: Desserten var meget let at lave, og jeg fik samtidig brugt den sidste vaniljesirup. Desserten er frisk og sommerlig og i øvrigt ikke så tung og fedende som mange andre desserter. Vil også egne sig godt efter en grillmiddag .

Rabarber-maltbrød og kålpakker på grillen

Rabarber-maltbrød og kålpakker på grillen

De seneste dage har vejret opført sig ganske pænt det meste af tiden, og det har vi udnyttet til at grille. I fredags inviterede vi os selv hjem hos svigerforældrene og hjalp dem med at teste den nye gasgrill, de har fået – blandt andet 

Rødløgs-cheesecake

Rødløgs-cheesecake

I fredags fik vi denne fine lille kage til dessert. Et helt almindelig rødløgs-cheesecake som vor moder lavede den. … ok, det er løgn. Det har min mor aldrig lavet. Men da jeg for et par måneder siden spurgte efter gode ideer til kommende benspænd, 

Oksebov med pastinakker, porrer og øl

Oksebov med pastinakker, porrer og øl

Nu lakker sæsonen for simremad så småt mod enden, men jeg har dog nået at tilberede en omgang oksebov med pastinakker. Det blev i min römertopf den anden dag, og jeg valgte at lave en mildere udgave, end jeg normalt foretrækker ved den type mad. Med al den solskin og forår i luften ville en tung simreret alligevel blive lidt for overvældende, så jeg holdt igen med krydderierne og lod et levn fra julen – juleøllen Julemumme – bære meget af kraften i retten.

Oksebov med pastinakker, porrer og øl

6 personer

1 kg oksebov
lidt smør
1 julemumme øl
4 pastinakker
3 små porrer
1 rødløg, skåret i både
frisk estragon
salt, peber og mørk sirup til at smage til

Lad römertopfen stå i blød i vand i mindst ti minutter inden brug. Brun oksekødet på alle sider i noget smør på en pande. Skræl og skær pastinakkerne i mundrette stykker og dæk bunden af römertopfen med dem. Læg kødet oven på. Skær porrerne i skiver og læg dem omkring kødet sammen med løgbådene. Skænk et lille glas juleøl og hæld resten af øllen over kødet. Fordel en håndfuld frisk estragon ud over retten. Læg låg på römertopfen og sæt den i en kold ovn, som du tænder og skruer op på 200 grader. Lad den stå i fred i 2½ time – det sidste kvarter kan du godt slukke ovnen og blot lade retten nyde eftervarmen.

Tag kødet op og skær det i skiver. Smag resten af grøntsagerne – inkl. væde – til med salt, peber og mørk sirup. Servér det sammen med pastinak-kartoffelmos, der er vendt med friskhakket estragon.

Note: Mild, behagelig og alligevel med bid i, da jeg havde været gavmild med peberet, da jeg smagte til. Det mætter rigtig godt, og mht. kødet kan det godt være, at der er til otte personer – afhængig af hvor sulten man er, og hvor mange grøntsager man spiser.

Græskarboller med sorte sesamfrø

Græskarboller med sorte sesamfrø

I søndags havde jeg brug for at rydde lidt ud blandt grøntsager og i køleskab, og der fik jeg ideen til disse smukke og lækre græskarboller. Græskarboller med sorte sesamfrø ca. 13 store boller 1 hokkaido græskar 3 dl sødmælk 3 dl vand 1 tsk