Nye sjove madoplevelser
I søndags havde vi inviteret svigermor på besøg, og nu hvor jeg endelig havde lidt ekstra tid i køkkenet, så blev det til en treretters menu. De to første kommer her – nemlig lakse-fennikelrilette og lammeryg med græskar-kartoffelmos. Desserten når jeg forhåbentlig at blogge om …
Hvis du har set en del amerikanske tv-serier og film, så er du helt sikkert stødt på amerikansk julemad. Og jeg kan jo ikke have et benspænd med juleretter fra andre lande uden at servere en amerikansk julemad – i dette tilfælde julekalkun. De amerikanske …
Sidste weekend resulterede et kig i vores køleskab pludselig i en tre-retters menu! (her må jeg straks tilføje, at vores køleskab ikke er magisk eller indeholder færdigretter). Jeg havde nemlig en pakke enokisvampe, som skulle bruges samme dag, en vildand, der trængte til lidt godt selskab, og en rest tærtedej fra lidt tidligere på ugen, hvor jeg havde bagt en græskartærte med kanel. Sidstnævnte kan i øvrigt varmt anbefales, hvis du gerne vil bage en rigtig efterårstærte.
Enokisvampe er små, fine og lidt sarte svampe, som har en svag men delikat smag. De skal behandles nænsomt og er allerbedst, hvis de blot steges i lidt smør ved middelvarme. Det var præcis det, jeg gjorde, og derefter blev de lagt på smørstegt hvedebrød og drysset med salt, peber og frisk timian. En enkel men skøn forret her om efteråret.
Vildanden havde jeg fra min sædvanlige vildt-pusher. Vildænder er altid lidt ekstra spændende at tilberede, da du ikke ved, hvor ung eller gammel den er og derfor heller ikke ved, om kødet trænger til særbehandling. Jeg tog ingen chancer og gav den derfor en langtidsstegning i gryde sammen med noget æble-kirsebærsaft, som sang på sidste vers, samt tre syltede pigeonæbler, der også trængte til at blive brugt.
3-4 personer
en vildand
smør
3 syltede pigeonæbler (lavet fra samme opskrift som syltede paradisæbler)
3 friske laurbærblade
½ liter æble-kirsebærsaft
kviste af frisk rosmarin
salt og peber
Skær vildanden i fire dele og svits dem i en klat smør i en gryde. Skær pigeonæblerne i kvarte, fjern kernehuset og put de kvarte stykker i gryden sammen med resten af ingredienserne. Skru ned for varmen og lad det simre i 2½ time ved lav varme. Servér det sammen med kogte kartofler og fintsnittet spidskål vendt i hindbæreddike.
Andekødet blev ret mørt af denne behandling, og jeg undgik den tørhed, som vildtkød ofte kan få, fordi det er så magert. Vi drak i øvrigt en af de vine, som gemalen fik fra sit arbejde sidste jul – en Tommasi Il Sestante Ripasso 2008. Julevinene bliver altid valgt ud fra, at det skal passe til julemad, og jeg var spændt på, om denne vin ville passe til det magre vildandekød, men det gik fint, da vinen var ikke nær så sødmefuld og ‘fed’ i smagen, som tidligere år har budt på.
En spontan lyst til at udrydde ting i køleskabet fik mig som sagt også i gang med at bage en tærte. Her fik jeg også udryddet noget æblemos, som jeg havde til overs efter kogning af æblesirup – en af mine yndlingsmåder at bruge nedfaldsæbler på.
6-8 personer
halvdelen af tærtedejen fra græskartærte-opskriften
æblemos
4-5 friske figner
kanel
1 håndfuld valnødder, hakkede
æblesirup
Dejen rulles ud og lægges i et tærtefad. Spred æblemos ud, så det dækker tærtebunden og drys derefter kanel på. Fignerne skæres i både, der lægges oven på æblemosen. Drys derefter valnødderne ud over, og slut af med at dryppe lidt æblesirup ud over tærten. Bag tærten ved 200 grader i ca. 25-30 minutter.
Servér tærten sammen med creme fraiche.
Note: Frisk efterårstærte, som er forholdsvis let og en anelse syrlig (selvfølgelig afhængig af hvor meget æblesirup, du har brugt).
Jeg var på biblioteket for et par dage siden og faldt ved et tilfælde over kogebogen ‘Vild med svampe’, som jeg selvfølgelig blev nødt til at låne med hjem, når nu månedens benspænd er svampe. Da jeg bladrede den igennem, faldt jeg over en opskrift …
Tidligere på ugen fik jeg atter bagt rugbrød. Denne gang puttede jeg – helt i tråd med august-benspændet – krydderurter i. Når de bruges i rugbrød, skal det helst være en af de mere hårdføre typer, og jeg valgte derfor rosmarin. Det dufter meget kraftigt, …
Jeg kan jo ikke have italiensk mad som benspænd uden at lave pizza mindst én gang, så her er en pizza med gedeost! Den er dog ikke så tro mod klassiske italienske pizzaer, for jeg valgte at røre en dej på lidt grovere mel.
Jeg læste en række tekster/opskrifter om, hvordan en perfekt pizzadej skal være – og der var ikke rigtig enighed mht. ingredienser, blandingsforhold og tilberedningsmetode, så til sidst indså jeg, at det var lettere og sjovere at være kontrær.
Dejen blev en variant over yndlingspizzadejen – her med halvt så megen gær men tilsat grahamsmel, og så havde dejen en længere hævetid. Fyldet blev jeg inspireret til af en brochure fra Aarstiderne. Jeg lavede også en anden og mere klassisk pizza, nu jeg var i gang, hvor jeg fik udnyttet en masse rester i køkkenet.
til to pizzaer – hver pizza kan spises af 2-3 personer
25 g gær
2½ dl vand
3½ tsk salt
3½ spsk olivenolie
1 dl grahamsmel
1 dl hvedemel
durummel for resten
Opløs gæren i vandet og tilsæt derefter salt, olivenolie og grahamsmel. Bland hvedemelet i og derefter durummel, til du har en blød og lækker dej. Dæk skålen til med film og lad dejen hæve på køkkenbordet i ca. otte timer. Del den i to og rul hver dejklump ud til en pizzabund, der lægges på bagepapir og smøres/drysses med det fyld, du ønsker.
2-3 personer
200 g jordskokker
1 stort rødløg
100-150 g gedeost
1 dl friskrevet parmesan
frisk rosmarin
salt
Sæt ovnen på 240 grader og sørg for at have en bageplade i ovnen imens.
Skær gedeosten i tynde skiver og fordel dem på pizzabunden. Skrub jordskokkerne godt og skær dem i tynde skiver og læg dem på pizzaen. Rødløget skæres ligeledes i tynde skiver og fordeles på pizzabunden. Drys salt og revet parmesan ud over pizzaen, inden du slutter af med rosmarin.
Tag den varme bageplade ud og træk forsigtigt bagepapiret med pizzaen over på bagepladen og sæt derefter pizzaen i ovnen, hvor den skal have 10-15 minutter.
Note: Meget fin og mættende pizza. Dejen bobler ikke så meget op og bliver heller ikke knækbrøds-sprød, men den smager godt og føles god at bide i. Fyldet er lækkert og har en god balance mellem fedt, salt, sødme og bitterhed.
2-3 personer
4-5 friske og meget modne tomater
en rest gedeost
1 kugle mozzarella skåret i tynde skiver
½-1 dl friskrevet parmesan
50 g meget fintskåret chilipølse
frisk oregano
Samme fremgangsmåde som ovenstående.
Jeg må hellere fortælle lidt mere om maden til vores juleaften, som blev holdt hos os. Der er flere, der stresser over maden denne dag, men jeg har det lige omvendt, for det er ofte det samme, man får fra år til år, så der …
Denne stærke rodfrugtssuppe kom på bordet, da vi havde gæster. Det er ved at være et stykke tid siden, jeg sidst har haft mulighed for at lave en treretters menu, så jeg benyttede straks chancen. Jeg vil fortælle om forret og dessert i dette indlæg …
I fredags fik jeg atter leget med osso buco, der denne gang kom i selskab med en omgang selleri-kartoffelfad og kogte bønner. Jeg har virkelig genfundet glæden ved den type kød og håber på at få lavet mere med det de kommende måneder, for det er meget velegnet til simremad, som jeg elsker.
2 personer
2 stk osso buco
en god klat smør
1 løg i smalle både
2 dl hvidvin
en lille håndfuld frisk rosmarin
en håndfuld friskhakket top fra knoldsellerien
200 g champignons, halverede
salt og peber
Skær et par snit i hinden, der er i kanten af kødet. Svits løget i smørret i et minuts tid og brun derefter kødet på begge sider i gryden. Tilsæt hvidvin, rosmarin og knoldselleritop og lad det simre under låg i halvanden times tid, hvor du vender kødet et par gange undervejs. Hæld de halverede champignons i gryden og lad det simre videre en halv times tid.Smag til med lidt salt og peber.
Note: Uhm! Retten blev primært til, fordi jeg havde en række madvarer, der skulle bruges, og den kom da også til at minde lidt om den anden osso buco ret, som jeg lavede for nylig, men det gjorde den absolut ikke dårligere.
3 personer
6 kartofler
½ lille knoldselleri
½ l fløde
salt og peber
revet pecorino
Kartofler og knoldselleri skæres i tynde skiver og lægges lagvis i et fad. Hæld fløde på undervejs og slut af med fløde øverst. Drys med salt og peber og fordel revet pecorino over.
Tilberedes i ovnen ved 200 grader i ca. 45 minutter.
Note: Knoldsellerien giver ekstra smag til de ellers traditionelle flødekartofler, og det er en dejlig variant, jeg godt kan lide at servere. Du kan også prøve at tilføje lidt krydderier såsom timian eller estragon. Eller måske lidt hvidløg?
Jeg er lidt bagud med at blogge – for eksempel har jeg ikke fortalt om dette dejlige måltid, som gemalen og jeg fik sidste weekend. Det blev noget spontant, for culottestegen var en lille sag, vi fandt i supermarkedet, da vi handlede ind den dag, …