Jeg må hellere fortælle lidt mere om maden til vores juleaften, som blev holdt hos os. Der er flere, der stresser over maden denne dag, men jeg har det lige omvendt, for det er ofte det samme, man får fra år til år, så der …
Denne stærke rodfrugtssuppe kom på bordet, da vi havde gæster. Det er ved at være et stykke tid siden, jeg sidst har haft mulighed for at lave en treretters menu, så jeg benyttede straks chancen. Jeg vil fortælle om forret og dessert i dette indlæg …
I fredags fik jeg atter leget med osso buco, der denne gang kom i selskab med en omgang selleri-kartoffelfad og kogte bønner. Jeg har virkelig genfundet glæden ved den type kød og håber på at få lavet mere med det de kommende måneder, for det er meget velegnet til simremad, som jeg elsker.
Osso buco
2 personer
2 stk osso buco en god klat smør 1 løg i smalle både 2 dl hvidvin en lille håndfuld frisk rosmarin en håndfuld friskhakket top fra knoldsellerien 200 g champignons, halverede salt og peber
Skær et par snit i hinden, der er i kanten af kødet. Svits løget i smørret i et minuts tid og brun derefter kødet på begge sider i gryden. Tilsæt hvidvin, rosmarin og knoldselleritop og lad det simre under låg i halvanden times tid, hvor du vender kødet et par gange undervejs. Hæld de halverede champignons i gryden og lad det simre videre en halv times tid.Smag til med lidt salt og peber.
Note: Uhm! Retten blev primært til, fordi jeg havde en række madvarer, der skulle bruges, og den kom da også til at minde lidt om den anden osso buco ret, som jeg lavede for nylig, men det gjorde den absolut ikke dårligere.
Selleri-kartoffelfad
3 personer
6 kartofler ½ lille knoldselleri ½ l fløde salt og peber revet pecorino
Kartofler og knoldselleri skæres i tynde skiver og lægges lagvis i et fad. Hæld fløde på undervejs og slut af med fløde øverst. Drys med salt og peber og fordel revet pecorino over.
Tilberedes i ovnen ved 200 grader i ca. 45 minutter.
Note: Knoldsellerien giver ekstra smag til de ellers traditionelle flødekartofler, og det er en dejlig variant, jeg godt kan lide at servere. Du kan også prøve at tilføje lidt krydderier såsom timian eller estragon. Eller måske lidt hvidløg?
Jeg er lidt bagud med at blogge – for eksempel har jeg ikke fortalt om dette dejlige måltid, som gemalen og jeg fik sidste weekend. Det blev noget spontant, for culottestegen var en lille sag, vi fandt i supermarkedet, da vi handlede ind den dag, …
Jeg har ændret lidt på weekendrytmen denne weekend, så lørdagstræning blev til i stedet til søndagstræning, og det betød, at vi kunne nå at handle ind i formiddags. Vi tog derfor forbi et supermarked, der fik en fiskeafdeling for et par måneder siden, og vi …
Hrm! Jeg er altså lidt bagud med at blogge, og nu tror jeg snart, jeg må få skrevet opskrifterne ned på et stykke papir, inden jeg glemmer dem – noget jeg meget passende kan gøre lidt senere i dag, når jeg skal med toget.
Tidligere på ugen havde jeg brug for at rydde op i køleskabet, og en af de bedste måder at gøre det på er at lave tærte! Nu er jeg ellers ikke så meget til tærter, men efter februars benspænd har det hjulpet på det, så jeg besluttede mig for at lave en tomattærte og en svampetærte. Jeg fiflede mig frem til en ny kombination mht. dejen, og den blev jeg så tilfreds med, at det er min nye yndlingstærtedej!
Svampetærte
4 personer
Dej:
100 g koldt smør
50 g fuldkornsrugmel
ca. 150 g hvedemel
1 tsk salt
1 tsk tørret timian
1 æg
Fyld:
400 g champignon i skiver
lidt smør
1 spsk tørret rosmarin
salt og peber
2 dl friskrevet maasdamer ost
3-4 spsk fintrevet parmesan
ca. 3 dl yoghurt naturel
1-2 æg
Ingredienserne til dejen blandes grundigt sammen, og dejen trykkes ud i et tærtefad, prikkes et par gange med en gaffel og bages ved 180 grader i ca. 20 minutter. Svits svampene i lidt smør på panden sammen med rosmarin. Fordel svampene på tærtebunden og drys lidt salt og peber på. Pisk æg, ostene og yoghurt naturel sammen og fordel ud over tærten, inden du bager den ved 180 grader i ca. 30 minutter.
Note: Denne svampetærte er en dejlig madtærte, som egner sig glimrende som et simpelt måltid sammen med en salat eller som tilbehør til en kødret.
Tomattærte 4 personer
Dej:
100 g koldt smør
50 g fuldkornsrugmel
ca. 150 g hvedemel
1 tsk salt
1 æg
Fyld:
ca. 400 g tomater i skiver
en lille håndfuld friske basilikumblade
salt og peber
2 dl friskrevet maasdamer ost
ca. 3 dl yoghurt naturel
1-2 æg
Ingredienserne til dejen blandes grundigt sammen, og dejen trykkes ud i et tærtefad, prikkes et par gange med en gaffel og bages ved 180 grader i ca. 20 minutter. Læg tomatskiverne på dejen og fordel basilikumblade over. Drys lidt salt og peber på. Pisk æg, ost og yoghurt naturel sammen og fordel ud over tærten, inden du bager den ved 180 grader i ca. 30 minutter.
Note: Dejlig saftig tærte, hvor kanten er sprød og lækker – passer godt til tomaterne. Jeg har ellers været lidt tilbageholden mht. tærter, fordi de let kan blive ‘bløbbede’, men med denne sprøde kant er der ikke fare for det – uhm!
I går fik jeg lavet lidt forskellige sager til fryseren – blandt andet disse pizzasnegle, hvor jeg legede lidt med fyldet. Det smager godt, men en anden gang vil jeg nok putte mere i, så det bliver mere dominerende. Pizzasnegle ca. 22 stk. 4 dl …
Efter en lille pause i påskefrokosten, hvor jeg kunne forberede de næste par retter, og hvor gæsterne hjalp med lidt opvask, tog vi hul på anden del af middagen. Her blev der serveret gammeldags frikadeller, leverpostej, hønsesalat, stegt lammekølle med abrikoser samt en grøn salat. …
Mæh! Jeg er rimelig mør efter en hel dag i påskefrokostens tegn. Vi sørgede for at lave en del af maden allerede i går, men jeg smuttede i køkkenet allerede ved otte-tiden i morges, og der var også nok at se til – der skulle jo både laves velkomsthapsere, velkomstdrik, frokostretter, dessert og konfekt.
Da yndlingsnevøen stadig er så lille, at han sover til middag, så havde vi valgt at invitere gæsterne allerede kl. 11, så han kunne nå at lege lidt, inden han spiste frokost og derefter tog sig en lur. Så kunne vi andre spise stille og roligt, mens han sov. Af samme grund tænkte jeg, at det nok var godt med lidt til ganen, når gæsterne ankom, så jeg havde lavet varm æblepunch og baconsvøbte dadler. Det passede også til det umanerlig kedelige vejr, vi har haft i dag! Punchen havde jeg set en opskrift på under Politikens madsektion – dog erstattede jeg calvados med æbleaperitif og brugte af samme grund en større mængde.
Kom alle ingredienser – undtagen rom, i en gryde, og lad det simre i ca. 10 minutter. Tilsæt rommen og servér drikken med det samme.
Note: Perfekt til et vejr som dette med den dejlige krydrede smag, men rimelig tung mht. alkoholprocenten. Af samme grund er det en god idé at strække den til flere personer – vi var syv voksne, og der var stadig et stort glas tilbage, da vi havde brugt det som velkomstdrik.
Baconsvøbte dadler
friske, bløde dadler bacon frisk rosmarin
Steg bacon et øjeblik på panden og tag det af. Skær hver skive over på midten og vikl hver halvdel om en dadel med den stegte side indad – sæt baconen fast med en tandstik. Steg de indsvøbte dadler på en pande med lidt smør og de friske rosmarinkviste.
Note: God lille haps, der passede godt sammen med velkomstdrikken. Jeg tror også, den vil gå fint med en øl.
Vi havde inddelt frokosten i tre dele – første del var alle fiskeretterne, og der var mange! Jeg havde lavet marinerede sild, gravet laks og dildsauce, og gæsterne havde medbragt karrysild, stegte fiskefileter og røget ål. Til retterne spiste vi de to rugbrød samt et hvedebrød, jeg bagte i formiddags.
De marinerede sild havde jeg fundet inspiration på hjemmesiden hovedretter.dk, mens gravet laks blev lavet lidt på slump efter at have set programmet med Camilla Plum, hvor hun lavede gravet ørred. Klidmoster skrev på et tidspunkt om dildsauce (også kendt som rævesauce eller rævesovs), og jeg forsøgte at gøre hende kunsten efter. Jeg havde dog fået fingre i en ret frisk og hidsig dijonsennep, så jeg måtte søde den med honning, så den ikke blev alt for voldsom – og så brugte jeg mørkt rørsukker i stedet for muscovadosukker.
Marinerede sild
Rigtig mange!
600 g udvandede sildefileter 7 rødløg, skåret i ringe
Lage: 6 dl lagereddike 1,2 l vand 1 ½ dl sukker 3 løg i mindre stykker 12 laurbærblade 60 sorte peberkorn
Kog alle ingredienser til lagen, indtil sukkeret er opløst. Køl lagen af. Skyl sildene og fjern evt. finne og skær dem i mundrette bidder. Læg lagvis sild og løgringe i en krukke, og hæld lagen over. Lad det trække i mindst et døgn. Husk at anrette silden med friske løgringe.
Note: Jeg kan godt lide sild med lidt bid i, og de her var desværre ret milde. Det hjalp lidt at spise rødløg til, men jeg savnede altså noget skarphed, så en anden gang vil jeg lave det med mere eddike i.
Vi fik en dejlig fiskeret til lørdagsfrokosten, som jeg fik første gang hos en god ven for nogle år siden. Det er alt for længe siden, jeg har fået denne ret, men med denne måneds benspænd er det jo oplagt at finde den frem igen. …