Jeg medbragte disse rosmarin-knækbrød nytårsaften, da gemalen og jeg stod for desserten, hvilket i dette tilfælde var ostebord og portvin! Ostene blev serveret sammen med TUC-kiks + en anden type købekiks, hjemmebagt flute, rosmarin-knækbrød, kvædemarmelade og blommesyltetøj. Nåja, og så var der også lidt hjemmelavet …
Tidligere på ugen købte vi en stor portion oksekød, så nu har vi oksekød nok til hele vinteren og en god del af foråret! Da vi hentede kødet hos slagteren, benyttede jeg selvfølgelig muligheden for at lave hjemmelavet tatar af det friskslagtede kød, men da …
Ingen sommer uden pizzaer på grillen! Det er ikke meget, vi har grillet i år, da vejret har været langt mere uforudsigeligt end de foregående år, men vi nåede da blandt andet lave lave pizzaer på grillen i sommerferien. Det blev blandt andet til en kartoffelpizza – en af mine yndlingsversioner af pizza, som jeg laver alt, alt for sjældent. Kartoffelpizza kan laves på mange forskellige måder – jeg har både set versioner, hvor den hvide del enten er mozzarella, tallegio-ost, ricotta eller sågar creme fraiche! Jeg valgte at lave min udgave med mozzarella, men jeg vil ikke afvise, at jeg også vil prøve en af de andre udgaver på et tidspunkt.
Til en kartoffelpizza på ca. 25 x 25 cm skal du bruge:
– pizzadej – ca. 1½ frisk mozzarella-kugle – ca. 3 kartofler, mediumstørrelse – 3-4 skiver god bacon – rosmarin – lidt olivenolie – lidt salt
Start med at skrubbe kartoflerne godt og derefter skære dem i ultratynde skiver – enten med en skarp kniv og lidt tålmodighed eller på et mandolinjern. Skyl kartoffelskiverne og overhæld dem med kogende vand. Lad dem hvile i vandet, mens du forbereder resten af pizzaen.
Rul en klump dej ud, så du får en tynd pizza på ca. 25 x 25 cm. Læg den på et stykke bagepapir. Hvis du bager din kartoffelpizza på en grill, så husk at klippe papiret til, så der ikke er en bred kant omkring pizzaen – den kan nemlig antænde, når pizzaen ryger på grillen.
Skær mozzarellaen i tynde skiver og fordel dem ud over pizzaen. Hæld vandet fra kartoffelskiverne od dup dem tørre med køkkenrulle. Fordel kartoffelskiverne ud over pizzaen. Steg baconen på en pande – skiverne skal ikke være 100% gennemstegte, de skal blot begynde at blive mere faste. Fordel baconskiverne ud over din kartoffelpizza og dryp lidt olivenolie ud over den. Drys til sidst lidt salt og frisk rosmarin ud over og smid din kartoffelpizza på grillen eller i ovnen ved 230 grader, indtil pizzaen er færdig.
Note: En god italiensk kartoffelpizza er en af mine absolutte yndlingspizzaer. Ovenstående opskrift er tilføjet lidt mere mozzarella end den version, jeg lavede på grillen, da jeg konstaterede, at pizzaen godt kunne bære lidt mere ost.
Herunder kan du se en af de andre pizzaer, vi serverede for vores gæster denne aften. I anledning af mit græske tema lavede jeg en græsk-inspireret pizza toppet med tomatsauce, feta, rødløg og oliven.
I forbindelse med mit græske benspænd spurgte jeg selvfølgelig min græske ven om hvilke retter og opskrifter, hun kunne anbefale, og her sendte hun mig blandt andet linket til My Little Expat Kitchen, som blogger om græsk mad. Her fandt jeg en spændende græsk kaninret …
Jeg fortsætter stimen af indlæg med hjemmelavet pasta med denne kaninret, hvor en kaninstuvning blev serveret sammen med hjemmelavet pappardelle – en lækker servering, der straks høstede ros hos gemalen. Inspirationen til denne kaninret hentede jeg i ‘Jamies Kogebog’, der også inspirerede mig til at …
Denne udgave af elgsteg får dig måske til at tænke på efterår eller vinter, men med det balstyriske vejr, vi havde i går, så passede det fint som gæstemad, da jeg havde besøg af The Boyz.
Jeg købte denne elgsteg sammen med noget andet vildtkød i efteråret via en af mine venner, men da det er en forholdsvis stor udskæring (vildtkød mætter ret godt), så har jeg lige skulle finde den rigtige anledning til at tilberede den – og den kom i går!
Det var første gang, jeg eksperimenterede med elgsteg – jeg har prøvet at lave elggryde med mindre kødstykker, men jeg var lidt i tvivl om, hvad jeg skulle gøre ved en hel steg. Elgkød er vildtkød, og vildtkød er lidt mere sart mht. tilberedning, da det er fedtfattigt og kan have flere år på bagen. Jeg besluttede mig for at tilberede min elgsteg i en stegeso og kiggede derefter på en række hjemmesider for at se hvilken kernetemperatur, jeg skulle gå efter. Her var der vild uenighed – jeg tror, jeg så forslag lige fra 55 grader og op til 76 grader! Så der var jo nærmest frit slag. Jeg endte med at gå efter 70 grader. Kødet blev fint, men kunne sagtens have fået mindre, så jeg vil foreslå dig at gå efter 60 grader. Det vil jeg i hvert fald gøre næste gang. Derudover overvejer jeg at sænke temperaturen – f.eks. til 130 grader – næste gang jeg tilbereder elgsteg.
Elgsteg med søde løg
6-7 personer
1½ kg elgsteg smør til stegning 4 store løg, skåret i tynde både 1 flaske mediumkraftig rødvin 3 spsk rosmarin salt og peber 1 dl rørsukker
Læg elgstegen i en dyb skål og hæld så meget rødvin over, at stegen er dækket. Stil din elgsteg i køleskabet natten over. Tag kødet ud af køleskabet en halv time før, at du skal bruge det. Dub det tørt med lidt køkkenrulle og brun kødet på begge sider i en god klat smør på en stor stegepande. Læg din elgsteg i en stegeso/römertopf og giv det lidt salt og peber. Put en klat smør mere på panden. Steg løgene bløde sammen med rosmarinen. Hæld rødvinsmarinaden + den ekstra rødvin ud over kødet og tilsæt derefter de stegte løg. Stil din stegeso/römertopf i ovnen ved 130-150 grader, stil et stegetermometer i kødet og gå efter en kernetemperatur på 60 grader.
Tag derefter kødet ud af ovnen og lad det hvile i nogle minutter. Imens fisker du løgene op af stegesoen og dræner dem for væske. Smelt en stor klat smør på en stor stegepande og tilsæt derefter løg + rørsukker. Lad det simre i nogle minutter, indtil sukkeret er smeltet og har sødet løgene. Smag til med salt og evt. rosmarin.
Pæn farve indvendig – men det var kun på allertykkeste sted, at kødet havde en fin rosa farve, og jeg vil som sagt gerne have kødet lidt mere rødt…
Min elgsteg blev som sagt serveret med søde løg. Desuden kom der selvfølgelig også en klat tyttebærgelé på tallerkenen samt denne spidskålssalat, der blandt andet var lavet på en rest oliventapenade fra den olivenroulade, jeg lavede i lørdags. Stop spild af mad, yeah! Opskriften herunder er lavet på slump.
Spidskålssalat med oliventapenade
1 spidskål, fintsnittet 2½ dl creme fraiche 18% 3 spsk oliventapenade lidt honning ½ dl olivenolie evt. salt og peber citronsaft 2 håndfulde valnødder, ristet på panden
Kram spidskålen godt og læg den i en stor skål. Rør creme fraiche, oliventapenade, honning og olivenolie sammen. Smag til med salt, peber og citronsaft. Hak valnødderne og drys dem over salaten.
Note: Elgkød har en rimelig mild smag – slet ikke så kraftig som rådyr og krondyr. Du kan stadig fornemme, at det er vildtkød, og denne elgsteg fungerede derfor også rigtig godt sammen med de søde elementer (søde løg og tyttebærgelé), men det er også godt at servere noget forholdsvis mildt tilbehør til, så elgkødet kommer til sin ret.
I går havde vi gæster på besøg, og de skulle naturligvis udsættes for et par roulade-eksperimenter i anledning af denne måneds roulade-benspænd. Jeg havde besluttet mig for, at forretten skulle være en simpel madroulade – nemlig en olivenroulade! Når jeg er på ferie sydpå, sørger …
Jeg elsker ost. Derfor kunne jeg selvfølgelig ikke stå for opskriften på tartiflette, som jeg fandt i den smukke kogebog ‘Ost på bordet’, som Ostesnak var så venlig at sende til mig for nogle uger siden. Kogebogen er fyldt med opskrifter på osteretter og tilbehør …
Foråret er snart over os (hurra!), så det er ved at være sidste udkald for at lave simremad. Ok, det passer jo ikke helt – man kan sagtens lave simremad året rundt, men jeg forbinder nu først og fremmest simremad med efterår og vinter. Forleden havde jeg lyst til at lave en æble-baconsauce i anledning af mit baconbenspænd, og da jeg havde opdaget en pakke svinekæber i supermarkedet, var det alligevel for fristende – svinekæber og baconsauce lød som en vinderkombination!
Svinekæber med æble-baconsauce
2 personer
4 svinekæber
smør eller baconfedt
1 løg, hakket
3 dl rødvin
2 dl kraftig bouillon – enten grøntsags- eller svinebouillon
1 tsk sorte peberkorn
200 g champignons, rensede og skåret i kvarte
Æble-baconsauce:
1 stort æble
150 g bacon
1 tsk rosmarin
2 dl vand
rørsukker
salt
Fjern eventuelle hinder fra svinekæberne. Smelt en klat smør eller baconfedt i en gryde og tilsæt løg. Svits dem bløde ved mediumvarme og skub så løgternene til side i bunden af gryden, inden du lægger svinekæberne på grydens bund. Svits dem på begge sider og tilsæt derefter peberkorn, rødvin, bouillon samt svampe. Læg låg på gryden og lad det simre i 2½ time.
Fjern kernehuset fra æblet og skær både æblet og baconen i små tern. Svits baconen i en gryde ved mediumvarme. Når baconen er ved at være gennemstegt, tilsætter du æbler og rosmarin. Rør godt rundt i grydens indhold og lad det simre et par minutter, inden du tilsætter vand. Læg låg på gryden og lad det simre videre ved lav varme, indtil æblerne er helt møre. Blend grydens indhold og tilsæt evt. lidt mere vand, hvis saucen bliver for tyk. Smag din æble-baconsauce til med rørsukker og salt.
Servér svinekæber, champignons og æble-baconsauce sammen med rustik kartoffelmos.
Note: Dette er rigtig comfort food – smørmør, fyldig og mættende mad, der har et fint sødt pift fra æblerne og en dejlig smag af bacon i baconsaucen.
OBS – husk at gemme væden fra kogningen af svinekæber – den kan du koge ind og bruge som base i en anden sauce.
Da jeg serverede baconmarmelade sammen med osteanretningen til gemalens fødselsdag, kunne jeg ikke nære mig og satte også disse baconkiks på bordet! Det er alt for sjældent, jeg bager kiks og knækbrød, så det var rigtig hyggeligt at kaste sig over dette enkle projekt, for …