Tag: rørsukker

Citronsnitter og blommetærte med rosmarin og lakrids

Citronsnitter og blommetærte med rosmarin og lakrids

Gæsterne blev ikke kun udsat for cheesecakes i lørdags – jeg kunne ikke dy mig og smed også citronsnitter og blommetærter på bordet. Ok ok, der var riiiigeligt med kage den aften, men så kunne vi også medbringe et par til svigerfars fødselsdag dagen efter. 

Chokoladecheesecake

Chokoladecheesecake

Mine fødselsdagsgæster fik mulighed for at svælge i fire forskellige slags kager senere på aftenen – heraf to cheescakes. Den ene var en chokoladecheesecake og den anden var med jordbær. Jeg fandt inspiration til denne chokoladecheesecake på kageopskrifter.dk, men justerede flere af målene, ligesom jeg 

Citronfromage

Citronfromage

Som afslutning på smørrebrødsfrokosten i søndags (se smørrebrødene her og her) fik vi ostebord… og citronfromage! Mmm… citronfromage… elsker jo citron, så selvfølgelig indgik der citron i dette fødselsdagsmåltid!

Jeg har tidligere blogget om citronfromage, men jeg ville gerne forbedre den, for jeg syntes, at æggehviderne var lidt for dominerende i den første citronfromage. Jeg droppede derfor æggehviderne helt og improviserede mig frem til denne udgave.

Citronfromage

8-10 personer

4 æggeblommer – økologiske eller pasteuriserede
150 g lyst rørsukker
5 blade husblas
4 dl fløde
fintrevet skal og saft fra 3 øko-citroner
1 tsk vaniljesukker

Pynt: fintrevet citronskal og tørrede blomsterblade (spiselige)

Læg husblas i koldt vand i ti minutter. Pisk æggeblommer og sukker til en cremet masse og tilsæt så vaniljesukker samt citronskal og -saft, som røres i cremen. Hæld vandet fra husblassen og smelt det forsigtigt over et vandbad eller i en mikrobølgeovn. Hæld lidt af cremen i det smeltede husblas, rør godt rundt og rør det så i resten af cremen.

Pisk fløden til skum og vend den i cremen. Hæld din citronfromage i en stor skål (eller evt. i portionsglas, hvis du har god plads i køleskabet) og lad den trække i mindst fire timer, inden du serverer den. Husk at pynte fromagen inden servering!

Note: Jeg havde helt glemt, hvor fantastisk citronfromage kan være! Ja, jeg ved, det er lidt pinligt, men det er lang tid siden, jeg har fået en citronfromage, der var så let og cremet på samme tid. Den havde en fin syrlighed men samtidig også tilpas meget sødme, så munden ikke rimpede sammen. Fromagen blev også testet på yndlingsnevøerne på 5½ og 1½, og desserten blev godkendt med det samme.

Dessertlasagne med hvid chokoladecreme og jordbærkompot

Dessertlasagne med hvid chokoladecreme og jordbærkompot

Som afslutning på den fem retters menu, som jeg lavede til gemalens fødselsdag i lørdags, fik vi forskellige oste – samt en dessertlasagne! Jo, der skulle naturligvis være en dessertlasagne, og det blev denne liflige sag. Dessertlasagne 8-10 personer Hvid chokoladecreme Først skal du lave 

Kanelkage med kaffe-kakaoglasur

Kanelkage med kaffe-kakaoglasur

I fredags havde vi en brætspilsaftale med et vennepar, og her medbragte jeg denne kanelkage. Værtsparret havde nemlig spurgt, om jeg havde lyst til at medbringe en kage, og selvfølgelig havde jeg det! Enhver undskyldning for at bage en kage er velkommen, og jeg har 

Havtornfudge og hindbær-lakridsfudge

Havtornfudge og hindbær-lakridsfudge

I sidste uge var det tid til at lege med fudge igen. Vi skulle besøge et vennepar, så det var en perfekt undskyldning for at lave lidt søde sager, som vi kunne udsætte dem for. Sådan er jeg. Torturerer min omgangskreds med slik og kager. Så kan de lære det.

Jeg tog udgangspunkt i samme opskrift og fremgangsmåde som den citronfudge og lakridsfudge, jeg har blogget om tidligere.

Grundopskriften – inden smagstilsætning – er:

1 dåse kondenseret mælk
½ dl fløde
1 dl skummetmælk
450 g rørsukker
125 g smør

Til havtornsudgave: Tilsæt 2 spsk frysetørret, knust havtorn
Til hindbærudgave: Tilsæt 2 spsk frysetørret, knust hindbær

Jeg ved, at kogningen af fudgen kan drille, fordi den skal nå at få en bestemt konsistens, inden du tager den af varmen. Jeg har skrevet 10-15 minutter i opskriften, for fudgen behøver som regel ikke mere end dette, men det kræver altså en løbende vurdering, og du kan risikere, at du skal koge den i længere tid. Det skulle jeg for eksempel denne gang. Det er lidt svært at beskrive, hvordan konsistensen præcis skal være, men prøv at lægge mærke til de bobler, der kommer i fudgemassen. Når de begynder at virke ‘sukrede’ og ‘tørre’, så er det på tide at tage fudgen af varmen.

Pisk fudgemassen i ca. 10 minutter med en elpisker og del så massen op i to lige store dele.

Knus 2 spsk frysetørrede havtorn i morter og rør i den ene halvdel. Hæld fudgemassen i en firkantet form beklædt med bagepapir og stil den i køleskab.

Knus derefter 2 spsk frysetørrede hindbær og bland det med 1 tsk rålakrids (jeg brugte den fra Johan Bülow), inden du rører det i fudgemassen. Hæld den i en firkantet form beklædt med bagepapir og stil den i køleskab, hvor den skal stå i mindst fire timer, inden den er klar til at blive skåret ud.

hindbærfudge, hindbær, kondenseret mælk, havtorn, smør, konfekt, mælk, fløde,

Gå IKKE i panik hvis fudgen ikke vil stivne ordentligt. Du kan stadig redde den ved at smelte fudgen igen og lade den koge i nogle minutter, inden du pisker den i 3-4 minutter og derefter smider den til afkøling igen.

Fudgen skal som sagt skæres ud med en skarp kniv og puttes i bøtter eller glas. Det er vigtigt, at du får pakket fudgen godt ind (i bøtter eller glas), når den er stivnet, for lader du den stå i køleskabet – utildækket – i flere dage, kan den let få ‘køleskabssmag’.

Fudgen kan holde sig en uges tid i køleskab (hvis du kan holde fingrene fra den).

Jeg kan i øvrigt tilføje, at havtornsudgaven er ret mild, så der kan du med fordel putte mere pulver i, mens hindbær-lakridsudgaven har en rigtig god kombination af den friske hindbærsmag og den mørkere lakrids, som supplerer hindbær så godt.

Rabarberlagkage med hvid chokoladecreme

Rabarberlagkage med hvid chokoladecreme

I søndags havde min svigermor fødselsdag, og jeg medbragte en lagkage i dagens anledning. I denne grå og kolde tid trænger vi til lidt sommer, så jeg havde besluttet mig for at lave en rabarberlagkage og dermed bruge lidt af ‘sommerlageret’ fra fryseren. Jeg har 

Maumenee – sød ret med fasan og hvidvin

Maumenee – sød ret med fasan og hvidvin

Tredje ret i den fem retters middelaldermenu, som jeg lavede i onsdags, var denne lille hovedret, som har et ret usædvanligt navn. Retter hedder nemlig ‘maumenee’ og består af kød fra en hane eller en fasan, der er kogt i sukker, hvidvin og julekrydderier! Det 

Lutendrank og sød korngrød med svesker

Lutendrank og sød korngrød med svesker

I går havde vi Onkel Rejsende Mac og hendes kæreste på besøg, og det var jo en glimrende anledning til at lave en fem retters middelaldermenu! Velkomstdrinken, som også blev serveret sammen med første ret, var lutendrank, som både blev serveret i middelalderen og i renæssancen. Den minder en del om gløgg, men er dog knapt så sød og er krydret på en anden måde – og så er der heller ikke mandler og rosiner i.

Jeg hentede inspiration fra en opskrift på lutendrank fra historiskmad.dk, men tilpassede opskriften lidt undervejs.

Lutendrank

4 personer

6 dl rødvin – jeg brugte en sødmefuld, australsk vin
1 dl rørsukker
en kanelstang eller ½ tsk stødt kanel
et lille drys tørret ingefær eller 1 skive frisk ingefær
et lille drys revet muskatnød

1½ dl rødvin i en gryde sammen med sukkeret og krydderierne. Varm det langsomt op, indtil det er på nippet til at koge. Tag det af varmen og hæld resten af vinen i og si det gennem et tyndt klæde (det var jeg dog for doven til). Servér det med det samme.

Note: Lutendrank kan godt betragtes som en mild form for gløgg, og den fungerede fint som start på måltidet – især fordi det er så koldt for tiden.

Korngrød med svesker

mini-forret til fire personer

½ dl knækkede rugkerner
½ dl knækkede hvedekerner
½ dl grovvalsede havregryn
3 dl letmælk
lidt salt
10 søde saftige svesker, hakkede

De to typer kerner samt havregrynene koges ved lav varme i mælk. Tilsæt sveskerne efter 10 minutter og lad det simre videre. Husk at røre i grøden med jævne mellemrum. Tag grøden af varmen, mens der stadig er lidt bid i kernerne – den skal ikke være kogt helt til smat. Smag til med salt og servér med det samme.

Note: Grøden har en fin sødme, selvom der ikke er tilsat sukker, og den vil egne sig fint som morgenmadsgrød.

korngrød, grød, svesker, rugkerner, hvedekerner, havregryn, mælk
Tranebærgelé

Tranebærgelé

Her er det sidste indlæg med Stop spild af mad-retter, som jeg har lavet, inden jeg vender tilbage til middelaldermaden. Denne tranebærgelé blev lavet på en rest tranebær, der var tilovers efter julemaden. Bærrene puttede bagerst i køleskabet og var efterhånden blevet lidt tørre og