Tag: rørsukker

Chokoladecookies med havtorn

Chokoladecookies med havtorn

Det var ikke kun rugbrødsmüsli, der blev fremtryllet af resterne i køkkenet – jeg fik også bagt disse chokoladecookies, som blev sendt med gemalen, da han skulle på vennebesøg. Det var sådan set bare klassiske chokoladecookies, der blev tilsat lidt tørret havtorn for at bryde 

Rugbrødsmüsli i bedste Stop Spild af Mad-stil

Rugbrødsmüsli i bedste Stop Spild af Mad-stil

I går besluttede jeg mig for at rydde lidt ud i resterne, og det blev blandt andet til denne rugbrødsmüsli, som jeg nød på yoghurten i morges. Det er ikke så tit, jeg spiser müsli, for jeg foretrækker normalt at drysse frisk frugt over, men 

Buttered beer og brietærte

Buttered beer og brietærte

Da jeg havde besøg i lørdags, fik vi lidt at spise om eftermiddagen. Jeg havde fundet frem til en brietærte i ‘Middelaldermad’, og jeg fik lyst til at servere noget varmt at drikke til. Jeg er flere gange stødt på buttered beer, og vi fik da også en børnevenlig Harry Potter-udgave, da vi var i London, men en rigtig buttered beer har jeg ikke smagt før. Jeg er dog ikke sikker på, at man kunne få denne drik i middelalderen, for selve opskriften, som jeg har set hos Anarkisten, er fra slutningen af 1500-tallet. Jeg fulgte næsten opskriften – jeg måtte dog udelade stødte nelliker, da det sidste blev brugt i julen.

Buttered beer

3 mindre glas

½ l ale – jeg brugte Williemoes Ale
2 æggeblommer
50 gram rørsukker
1 tsk honning
½ tsk stødt kanel
½ tsk stødt ingefær
Friskreven muskat
2 spsk smør

Put æggeblommerne og sukkeret i en kasserolle og pisk det grundigt sammen med et piskeris. Tilsæt krydderier og hæld lidt af øllet i. Pisk det sammen med æggemassen og hæld så resten af øllet i, inden du sætter kasserollen over middel varme. Varm det forsigtigt op under konstant piskning, indtil det er meget varmt – det må ikke koge. Tag gryden af varmen og pisk smørret i og servér det med det samme.

Note: Buttered beer er en krydret og meget sød drik – for sød til min smag desværre, men jeg er heller ikke særlig god til varm øl i det hele taget (øllebrød er en af de få retter, der kan få mig til at rynke på næsen), så det var måske ikke så overraskende. Men er du til søde, varme drikke, kan buttered beer godt være noget for dig.

brietærte, ostetærte, tærte, madtærte, ost, mørdej, tærtedej, hvedemel, smør, brie, æg, fløde, creme fraiche, ingefær, safran

Her lavede jeg også en smule ændringer. Jeg brugt et helt æg mere (og undlod til gengæld at bruge 3 ekstra æggeblommer, da jeg ikke ville ende med æggehvide-rester), og så brugte jeg en creme fraiche på 18% i stedet for 38%.

Brietærte

Mørdej:
160 g hvedemel
130 g iskoldt smør
0.25-0.5 dl vand

Fyld:
500 g brie
4 æg
1 dl piskefløde
1 dl creme fraiche 18%
t sk stødt ingefær
½ tsk salt
½ tsk rørsukker
½ g safran

Smuldr smørret i melet og saml det med vand, så du får en kugle dej. Læg den i køleskabet et kvarter, inden du ruller den ud på et meldækket bord. Bred den ud i et smurt tærtefad – jeg brugte et på ca. 26 cm. Skær skimmel-laget af brien, og put osten i en blender sammen med resten af fyldet. Blend det til en ensartet masse og fordel det ud over tærtedejen. Bag tærten ved 200 grader i 15-20 minutter.

Note: Mild, behagelig tærte. Jeg savnede lidt mere kant – lidt mere krydring, men den er lettilgængelig og hurtig at lave.

Svinekødstærte med kylling

Svinekødstærte med kylling

Der var ca. 200 g kyllingekød tilbage, da vi havde spist kylling med peberrodscreme i weekenden, og det gemte jeg i køleskabet til næste dag. Her bladrede jeg videre i ‘Middelaldermad’ og faldt – meget pudsigt – over en svinekødstærte, hvor man også skal bruge 

Nytårsdessert – hindbærtårn med hvid chokolade

Nytårsdessert – hindbærtårn med hvid chokolade

Nytårsaften blev fejret i gode venners lag, og vanen tro var opgaverne fordelt, så forret, hovedret og dessert blev lavet af forskellige personer. Jeg havde valgt at stå for nytårsdessert, og jeg havde besluttet mig for, at det skulle være en smuk men let dessert 

Julekonfekten er klar

Julekonfekten er klar

Julekonfekten er nu klar til i aften – juleaften – hvor de søde sager skal nydes, mens vi pakker gaver op. Ovenstående billede viser et udsnit af fadet, og vanen tro er det meste af julekonfekten hjemmelavet.

I år består julekonfekten af:
brændte mandler med kanel
– økologiske dadler
– marcipankugler fyldt med crunchy peanutbutter
fyldte chokolader med saltkaramel
– marcipan fyldt med nougat og overtrukket med chokolade
– rosiner vendt i chokolade
– Summerbird risalamande-mandler

Marcipankugler med peanutbutter

– et nyt påfund, der opstod spontant, mens jeg stod og rullede marcipan ud. Jeg brugte i øvrigt en ren rå marcipan fra Økoladen, og den var ganske god – mild og ikke så sukret som de klassiske marcipanmærker. Kuglerne laves ganske enkelt ved at tage lidt marcipan og trykke det til en tynd, flade skive, som du putter en lille smule crunchy peanutbutter på. Vær forsigtig med mængden af peanutbutter, for der er ikke plads til meget i de små kugler. Tryk marcipanen sammen med peanutbutteret, rul det til en kugle og overtræk den med mørk chokolade.

Pynt den evt. med lidt hakkede pistacienødder eller andet funky pynt.

fyldte chokolader

De fyldte chokolader med saltkaramel var gemalens påfund, for han mente, at det skulle vi lave lillejuleaften. Fluks blev der købt noget Valrhona-chokolade – til fyldte chokolader skal du bruge kvalitetschokolade – og så snusede jeg lidt rundt på nettet for at finde en god opskrift på saltkaramel. Jeg faldt for en opskrift hos Valdemarsro, men kom til at putte lidt mere glukosesirup i, da jeg skulle lave det. Heldigvis gav det ikke problemer.

Saltkaramel:
2½ dl fløde
125 g rørsukker
70 g glukosesirup
1-½ tsk saltflager – for eksempel fra Læsø salt eller Il Fornaio

Kog sukker, fløde og glukosesirup ved middelvarme i ca. en halv time. Hold godt øje med kasserollen, for karamelmassen vil virkelig gerne koge over, hvis den kan slippe af sted med det. Husk at røre lidt i gryden ind imellem. Tag gryden af varmen og lad den køle en smule af. Jeg satte halvdelen af karamelmassen til side (mere om dette en af de nærmeste dage), og den anden halvdel smagte jeg til med salt.

Da det var helt afkølet, puttede jeg det i en sprøjtepose og brugte det under produktionen af de fyldte chokolader.

Jeg brugte ca. 350 g god chokolade (kombination af Guanaja 70% og Caraibe 66% fra Valrhona) til de fyldte chokolader.

Da chokoladerne var støbt og slået ud af formen, blev de penslet med lidt guldglimmer.

Julemuffins og kirsebær-chokoladekage

Julemuffins og kirsebær-chokoladekage

Sidste søndag var gemalen og jeg inviteret til julehygge hos Onkel Rejsende Mac og hendes kæreste, og de havde lokket mig til at medbringe lidt forskellige kager. Udover resterne af julekagen fra dagen før medbragte jeg også julemuffins og kirsebær-chokoladekage. Sidstnævnte havde jeg fundet inspiration 

Clafoutis

Clafoutis

Som afslutningen på julefrokosten (se fiskeretterne og vildtretterne) fik vi ikke den traditionelle risalamande men derimod en clafoutis. Gemalen havde ønsket en anden form for dessert, da risalamande er en ret tung dessert oven på en lang julefrokost, og jeg var enig, så jeg besluttede 

Sennepsgravad sild og torskesalat

Sennepsgravad sild og torskesalat

Vi holdt julefrokost i lørdags, og her havde jeg valgt at bytte et par af de traditionelle retter ud med et par andre retter, som jeg fandt interessante – nemlig sennepsgravad sild og torskesalat. Der var dog stadig plads til klassikerne – såsom fiskefileter, der dog fik et lille twist, eftersom vi erstattede rasp med polentamel. Det gav en god og sprød overflade på fisken, så det er ikke sidste gang, at vi bruger det trick. Derudover var selvfølgelig også karrysild.

Jeg fandt inspirationen til silderetten fra en af favoritkogebøgerne, ‘Jul’. Her blev jeg lidt udfordret af, at jeg pt. ikke har en fungerende køkkenvægt samt var ved at løbe tør for den ene senneptype, så jeg ændrede på en række mål undervejs. Min torskesalat byggede på et forslag fra Hottie von Dottie. Jeg fik dog ikke spurgt til målene, så der sjussede jeg mig frem.

Torskesalat

400 g frisk torsk
2-3 spsk god mayonnaise – enten hjemmelavet mayo eller Hellmann’s
½ lille rødløg skåret i meget små tern
salt, peber og citronsaft

Torsken koges ved medium varme, indtil den er mør. Lad fisken dryppe af, inden du køler den ned i køleskabet. Når torskekødet er koldt, moser du det med en gaffel og blander med mayonnaise og rødløg. Smag din torskesalat til med salt, peber og citronsaft.

Note: Torskesalat er en meget simpel og overraskende lækker lille torskeret. Hvor syndig den skal være kan du selv justere mht. hvor meget mayonnaise, du bruger, men sørg for ikke at bruge så meget, at det overdøver torsken helt.

sennepsgravad sild, sild, sildefileter, dijonsennep, sennep, rørsukker, æbleeddike, solsikkeolie, sennepskorn, dild

Sennepsgravad sild

10 sildefileter

Lage:
3 dl æbleeddike
5 dl vand
1 tsk salt

Sennepslage:
4 spsk dijonsennep
4 spsk grov sennep
3 spsk lys rørsukker
1 tsk salt
5 spsk æbleeddike
½ dl vand
1 dl solsikkeolie
5 spsk gule sennepskorn
2 bundter frisk dild, skyllede

Rør lagen sammen i en dyb skål. Skyl sildene rene og læg dem i lagen. Lad dem trække i 4-5 timer. Imens kan du hælde sennepskornene i en lille skål og overhælde dem med kogende vand. Hæld forsigtigt vandet fra og hæld på ny kogende vand over sennepskornene. Lad dem trække et øjeblik, inden du skyller dem grundigt.

Tør sildene af og skær dem i mindre stykker. Rør sennepslagen sammen og vend forsigtigt sildestykkerne i lagen, inden du lægger dem i et lille fad eller skål. Lad dem trække en dags tid, inden du serverer dem. Sildene kan holde sig en uge på køl.

Note: En god lille sildehapser – især hvis du er glad for sennep (sjovt nok). Sennepssaucen er ikke speciel stærk, men du kan selvfølgelig mildne den ved at bruge mindre af dijonsenneppen og bruge mere af en mild sennep (dog ikke en sød sennep – det bliver sandsynligvis for vammelt).

stegte fiskefileter, stegte rødspættefileter, rødspætter
Citronsuppe

Citronsuppe

Den sidste ret i november måneds benspænd er selvfølgelig med citron ♥ En sød læser sendte mig et par opskrifter på citronsuppe tidligere på året, og jeg må skamfuldt indrømme, at jeg ikke havde hørt om citronsuppe, før jeg blev præsenteret for disse opskrifter! Det